
250 gæster var samlet i The Plant CPH i København fredag den 1. februar for at hylde nogle af landets skarpeste forskere og innovatører ved Innovationsfondens årlige prisuddeling.
Det er tredje år i træk, at fonden hylder banebrydende forskning med uddelingen af fondens tre priser; Grand Solutions Prisen, Innovatør Prisen og Erhvervsforsker Prisen.
Fotos: Maiken Kestner
Martina Fischetti var en af de tre erhvervsforskere, der modtog en pris.
Copenhagen Strings koblede klassiske instrumenter med moderne musik under to
musikalske indslag
De første priser, der blev overrakt, var Erhvervsforsker Priserne, som gik til Jesper Asmussen,
Martina Fischetti og Frederikke Lindenberg.
Priserne blev overrakt af uddannelses- og forskningsminister, Tommy Ahlers,
og fondens næstformand, Anja Boisen.
Christina Boutrup - erhvervsjournalist, forfatter og tidligere asienkorrespondent - styrede
slagets gang som konferencier.
Prisen for Årets Innovatør 2019 gik til Marianne Lind og Karsten Petersson, som gennem
deres forskning har skabt et produkt, der skaber en bedre og nemmere hverdag for omkring
en million mennesker over hele verden, der lider af hudsygdommen psoriasis.
Associate Professor ved IT-Universitet i København, Natalie Schluter, gav sit bud på,
hvad vi kan forvente os af fremtiden med kunstig intelligens.
Årets Grand Solutions Pris gik til Stephen Alstrup, Søren Dahlgaard og Mathias Bæk Tejs Knudsen,
der gennem banebrydende forskning har skabt et kunstigt intelligent kundeservicesystem, som
allerede i dag bruges af tusindvis af kundeservicesupportere, der hjælper millioner af brugere.
Efter prisuddelingen kunne gæsterne bl.a. slukke tørsten i kolde øl, serveret af
en robotarm fra MRN RoboStacker.