Dansk tornerosesøvn kan koste tusindevis af arbejdspladser

Innovationsfonden og BCG har netop præsenteret en analyse, der viser, at vi halter efter Tyskland på Industri 4.0 – den fjerde industrielle revolution. Det er den dårlige nyhed, men analysen viser også, at Danmark stadig kan nå at komme op i gear.

Af Flemming Besenbacher, næstformand i Innovationsfonden og bestyrelsesformand for Carlsberg og Carlsbergfondet, og Claus Jensen, bestyrelsesmedlem i Innovationsfonden og forbundsformand for Dansk Metal.

Innovationsfonden og BCG præsenterede onsdag den 14. december en analyse, der viser, at vi halter efter Tyskland på Industri 4.0 – den fjerde industrielle revolution. Det er den dårlige nyhed. Langt mere opmuntrende er det, at samme analyse viser, at hvis vi fremover griber Industri 4.0 rigtigt an, kan danske virksomheder skabe nye arbejdspladser og løfte indtjeningen med 30 mia. kr. om året.

Industri 4.0 forener den fysiske produktion med den digitale udvikling. Vi vil se stadig mere produktion foregå i mindre, fleksible serier, hvor kunder kommunikerer direkte med producenten.

Direkte adspurgt forventer halvdelen af de danske produktionsvirksomheder, at de gennem en øget brug af Industri 4.0-teknologier vil øge deres produktivitet med mere end 10 % over de næste 5-10 år. Så der er optimisme i dansk erhvervsliv – og dermed arbejdspladser.

Desværre toner billedet af en dansk tornerosesøvn frem, når analysen vender blikket ud mod verden. I en direkte sammenligning mellem de tyske og de danske virksomheder kan vi se, at de tyske virksomheder er længere fremme på Industri 4.0. Og hvad værre er – de tyske virksomheder slår også de danske virksomheder på forventninger til Industri 4.0. Så lad os kaste et blik på, hvad der sker syd for grænsen.

Tyskland startede allerede for fem år siden med at investere massivt i Industri 4.0 – kort tid efter de selv havde opfundet begrebet. Siden har Tyskland gennem målrettede politiske initiativer oprettet Industri 4.0-institutter og øget finansieringen, så virksomhederne understøttes i deres forandringsproces.

Vi skal lære af tyskerne og i højere grad understøtte virksomhedernes omstilling i Danmark. På samme måde skal vi hente global inspiration, hvor vi eksempelvis følger udviklingen i de asiatiske lande tæt. Men vi skal gøre det, så det passer til en dansk erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder.

Lad os udvikle en model for ”Industri 4.0 Danmark”, hvor vi gør teknologier som digitalisering, big data og kunstig intelligens tilgængelige for det danske erhvervsliv, så de kan skabe grobund for nye arbejdspladser og vækst i Danmark.

Særligt de mindre danske virksomheder står svagt på Industri 4.0, viser analysen; nogle mindre produktionsvirksomheder går i dag i en lang bue udenom Industri 4.0. Dermed taber de skridt i forhold til konkurrenterne og får problemer, når kunderne en dag forventer skræddersyede produkter uden at ville betale mere for dem.

Helt centralt står, at kun de færreste virksomheder kan løfte Industri 4.0 af egen kraft. Derfor handler det om at skabe et stærkt dansk økosystem for Industri 4.0, som bliver bygget op gennem flere samarbejder, hvor virksomheder og universiteter deler og udvikler deres viden.

For at bringe Danmark på det rette spor foreslår Innovationsfonden og BCG i en ny analyse en national plan for dansk produktion og opstiller samtidig en række konkrete anbefalinger. Vi skal særligt styrke forskningen i Industri 4.0 og have fokus på, hvordan danske virksomheder kan omlægge deres produktion, så de høster fordelene af digitaliseringen.

I analysen fra Innovationsfonden og BCG indgår mere end 500 danske produktionsvirksomheder. Mange af virksomhederne peger selv på, at de savner et reelt billede af, hvad Industri 4.0 er, og hvad det giver dem af muligheder i praksis. De har brug for en hjælpende hånd, hvor de kan gå til demonstrationscentre, bygget op om Industri 4.0 Danmark-modellen, og hente vigtig viden og inspiration. Her er det vigtigt, at de får adgang til kvalificerede eksperter, som f.eks. kunne komme fra de ni godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) og Manufacturing Academy of Denmark (MADE).

På den længere bane kalder analysen fra Innovationsfonden og BCG på, at Danmark også skal rykke sig på uddannelsesområdet. Allerede i folkeskolen skal vi blive bedre til at vurdere, hvad samfundet har behov for til fremtidens arbejdsstyrke. Det er således vigtigt, at vi indtænker de kompetencer, eleverne skal have for at blive innovative industriteknikere, ingeniører, forretningsfolk eller forskere.

Vi skal blive langt bedre til at få flere unge til at søge ind på ingeniør- og de naturvidenskabelige uddannelser og til at få flere unge gennem de tekniske erhvervsuddannelser, som industrivirksomhederne i stort tal får brug for de kommende år, og virksomhederne bør selv tage ansvar ved at tage langt flere lærlinge. Det forventer vi, at regeringens nye disruptionsråd i samarbejde med den nye Uddannelses- og forskningsminister finder løsninger til, når de investerer og forbereder Danmark til fremtidens arbejdsmarked.

Helt overordnet er der behov for at tænke mere strategisk, når arbejdsstyrken skal planlægges. Når det kommer til at prioritere den tekniske og naturvidenskabelige forskning, ligger Danmark i den nederste halvdel blandt OECD-landene. Kun en tredjedel af de offentlige forskningsmidler går til denne type forskning. Analysen fastslår, at vi i fremtiden vil mangle folk med it- og ingeniørkompetencer og i særlig grad robotspecialister.

Kernen i alle de konkrete anbefalinger er, at jo hurtigere vi tager de nødvendige skridt og ruster samfundet til Industri 4.0, jo hurtigere ser vi gevinsterne ude i virksomhederne i form af øget produktivitet og nye arbejdspladser.

Det kræver vilje og mod – både politisk og hos de enkelte virksomheder - at omlægge, tilpasse og forberede sig til den fjerde industrielle revolution. Men omkostningerne ved ikke at handle, investere og satse har alt for store konsekvenser for velfærden og det danske samfund til, at vi kan lade være.

Vi står ved en skillevej. Lad os sammen udvikle Danmark til at kunne gribe mulighederne i Industri 4.0, så vi skaber vækst og tusindevis af nye arbejdspladser.