Gender 2

Flere videnskabsmænd skal være kvinder

Danmark har historisk været frontløber for ligestilling mellem kønnene. På områder som obligatorisk skolegang for begge køn, kvinders valgret og betalt forældreorlov, er Danmark gået forrest. Vi kan bryste os af kvindernes høje deltagelse på arbejdsmarkedet og på de videregående uddannelser.

Kronik af Kim Baroudy, direktør McKinsey & Company, Eva Kjer Hansen, Ligestillingsminister og Peter Høngaard Andersen, direktør Innovationsfonden

Men de seneste år har Danmark mistet sin top 5 placering i World Economic Forums Global Gender Gap Index, og i forhold til andelen af kvinder i ledelse opnår vi en 80. plads ud af 144 lande. Det er både en udfordring i den private sektor, hvor kun én ud af syv topledere i de største virksomheder er kvinde, og i den offentlige sektor, hvor der er én kvinde for hver tredje mandlige topembedsmand. På universiteterne er kvinderne heller ikke tilstrækkeligt repræsenteret. Selv om kvinderne i dag skriver halvdelen af ph.d.-afhandlingerne, er kun én ud af fem professorer kvinde. Nogle argumenterer for, at udviklingen går i den rigtige retning, og at vi bare må vente. Men det holder ikke. Hvis vi ikke accelererer udviklingen, vil vi f.eks. blandt professorer først se kønsbalance i 2064. Så længe kan vi ikke vente.

Se på STEM
For at forstå kønsbalancen på det danske arbejdsmarked, er det af flere grunde værd at se på de såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Mathematics). For det første er STEM et af de områder, hvor kønsubalancen er størst: Kun hver tredje af de studerende på bacheloruddannelserne er kvinder, og andelen er uændret siden 2014. For det andet er det i høj grad de samme dynamikker, der påvirker kønsbalancen i STEM-fagene, som er i spil på andre områder, hvor kvinderne er underrepræsenteret. Derfor kan vi ved at se på STEM lære mere om, hvordan vi tackler ligestillingsudfordringerne generelt. For det tredje er STEM-området særligt interessant, da der i disse år er en stigende international konkurrence om netop STEM-talent.

Digitalisering og automatisering ændrer grundlæggende på virksomheders behov og vilkår, og danske virksomheder har i stigende grad brug for STEM-kompetencer for at indfri potentialet i den nye teknologi. Allerede i dag oplever virksomhederne betydelige udfordringer med at tiltrække den fornødne kvalificerede arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft udgør en betydelig samfundsøkonomisk udfordring, da STEM-virksomhederne er en grundsten for Danmarks vækst. De er i gennemsnit 40 pct. mere produktive og har 24 procentpoint højere eksportintensitet end den gennemsnitlige danske virksomhed. Hvis virksomhederne ikke kan få det tilstrækkelige talent, går det ud over vores fælles velstand. Derfor er det altafgørende, at vi dår bragt alt talent i spil. Det kan vi kun, hvis vi bliver bedre til at tiltrække og udvikle kvinderne inden for de naturvidenskabelige fag.

Kønsdiversitet giver bedre talent
Businesscasen for at styrke kønsbalancen i naturvidenskaben er klar. Kvinderne udgør i dag mere end halvdelen af de samlede universitetskandidater, og deres resultater er ofte bedre end mændenes. Derfor skal vi være bedre til at indfri det fulde potentiale af kvindernes talent – særligt i de fag, hvor der er allerstørst efterspørgsel. Samtidig bliver det for fremtidens topchefer afgørende at have digital forståelse. Ved at sikre flere kvinder i STEM, kan vi skabe fundamentet for flere kvindelige ledere i fremtiden.

For det andet viser forskningen, at kønsdiversitet giver bedre teamdynamikker og sikrer en højere grad af kreativitet og bedre problemløsning. Arbejdet bliver
simpelthen bedre, når der er en bedre balance mellem kønnene.

For det tredje er det afgørende, at kvinderne bidrager til at forme fremtidens teknologi. Teknologien bliver bedre, når mænd og kvinder skaber den sammen. Også
for virksomhederne er der en fordel i at tænke kvinderne ind i deres teknologiudvikling, da kvinderne udgør halvdelen af Jordens befolkning og træffer størstedelen
af købsbeslutninger.

Det er et fælles ansvar for forældre, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser at få flere kvinder i STEM. Sammen skal vi inspirere, tiltrække, fastholde og udvikle kvinderne i STEM, så vi får indfriet det fulde potentiale – for kvinderne og for Danmark.

Alle bør vi bidrage til at inspirere flere piger og kvinder i retning af naturvidenskaben. Der er ingen signifikant forskel mellem 15-årige drenge og pigers naturvidenskabelige færdigheder, men forskningen viser, at forældre har lavere forventninger til pigers evner inden for matematik og naturvidenskab, end de har til drengenes. Det er vores fælles ansvar, at vi får inspireret piger til at programmere, bygge og skabe. Det handler om alt fra, hvilket legetøj vi giver vores børn til undervisningsmaterialer og -former i skolen. Og så skal vi give piger og unge kvinder klare rollemodeller, som de kan spejle sig i. Undersøgelser viser, at rollemodeller har stor betydning for de valg, piger og kvinder træffer, og hvilke jobtyper de kan "se sig selv i".

Hvis kvinderne påbegynder en STEM-uddannelse, færdiggør de den i højere grad end mændene, og når de gør det, skal vi være bedre til at tiltrække dem til de STEM-job, hvor der i fremtiden bliver størst efterspørgsel på arbejdskraft. I dag vælger mændene i højere grad end kvinderne de traditionelle STEM-job som ingeniører eller softwareprogrammører og flere kvinder tager job i den offentlige sektor. For at tiltrække kvinder er det nødvendigt, at virksomhedslederne formulerer klare mål for virksomhedens andel af kvinder og følger det op med konkrete tiltag. Erfaringer viser, at man med en bevidst strategi for rekrutteringsprocesser kan øge både kvindernes interesse og sikre, at evalueringen af kandidater ikke har et utilsigtet kønsbias.

Når kvinderne er beskæftiget i et STEM-job, skal vi være bedre til at fastholde dem. Kvinderne forlader ikke deres STEM-job i højere grad end mændene, men forskning viser, at barsel har stor betydning for kvindernes karriere og lønniveau. Vi skal tilbyde alle ansatte fleksible ordninger, som kan skabe rammerne for en hverdag, hvor de både kan gøre karriere og få familielivet til at hænge sammen.

Flere kvinder som ledere
Endelig skal vi være bedre til at udvikle kvindelige ledere. Erfaringerne fra den offentlige sektor viser, at det ikke er nok at øge andelen af kvinder, som så på sigt kan blive ledere. Selv om kvindelige STEM-kandidater er overrepræsenteret i den offentlige sektor, bliver kun to pct. af dem ledere, mens det er tilfældet for ti pct. af deres mandlige kolleger. Årsagerne hertil er mange og komplekse. Løsningerne er bl.a. at arbejde mere systematisk med rollemodeller, mentorer og såkaldte sponsorer, der kan støtte kvinderne på deres vej til toppen internt i organisationen. Det handler også om, at evalueringskriterier er tydelige, adresserer ubevidst bias og ikke forfordeler kvinder.

Indsigterne fra de naturvidenskabelige fag kan bruges bredere – det handler ikke kun om, at flere videnskabsmænd skal være kvinder, men også om at flere talsmænd, formænd og topembedsmænd i fremtiden skal være kvinder. Der er ingen lette løsninger, men sammen kan vi gøre en forskel og sikre, at vi bringer kvindernes fulde potentiale i spil.

Kronik oprindeligt udgivet i Berlingske den 1. oktober 2018.

Innotalk
Ny rapport om kønsbalancen
  • Kronikken er skrevet i kølvandet på at fonden den 1. oktober i samarbejde med McKinsey præsenterede en rapport om kønsbalancen på det danske arbejdsmarked med særligt fokus på STEM-fagene (Science, Technology, Engineering and Mathematics).
  • Rapporten afsløres under fondens Innotalk i Skuespilhuset, hvor bl.a. Margrethe Vestager og kronprinsessen er talere.
  • Rapporten præsenterer den nyeste danske og internationale forskning og kommer med meget konkrete forslag til, hvordan både forældre, uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan bidrage til ligestillingen.
Læs mere
Pressemeddelelse og arrangement

Læs pressemeddelelsen og download rapporten: Kvinder er løsningen på Danmarks talentmangel

Se programmet for arrangementet: Innotalk: Hvordan styrker vi kønsbalancen?

Kontakt
Presse- og kommunikationschef Pernille Rype

Tlf. 6190 5060, mail: pernille.rype@innofond.dk