Nye Teknologiske Muligheder II

Ansøgningsfrist

14. august 2018 - 12:00

Det danske samfund er under konstant forandring, med nye behov, nye udfordringer og nye teknologiske muligheder.

Formål
Med dette opslag adresserer Innovationsfonden tværdisciplinære problemstillinger, udfordringer og behov, nationalt såvel som internationalt, hvor forskning og innovation er det værdiskabende element for Danmark. Dette skal ske gennem udviklingen af løsninger på udfordringer i det danske samfund der – på kortere eller længere sigt – vil skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.

Opslaget ”Nye Teknologiske Muligheder” dækker således over videnbaserede og tværfaglige løsninger på konkrete problemstillinger og udfordringer i det danske samfund, der åbner for hidtil usete samfunds- og markedsmuligheder.

Investeringsområder
Opslaget adresserer en meget tværfaglig udvikling af service-/tjenesteydelser, innovative produkter, og/eller processer indenfor alle områder. Ambitionen er at resultaterne skal drive den fremtidige økonomiske og/eller samfundsmæssige udvikling fremad; eksempelvis ved at have til mål sikre at danske offentlige og private virksomheder fastholder og udbygger deres konkurrenceevne, nationalt og/eller på det globale marked.

Eksempler på områder er: energiteknologi, bio- og lifescience, materialeudvikling, produktionsteknologi og -systemer, droneteknologi, digitalisering og big data, samt styrkelsen af cyber- og informationssikkerheden i Danmark. Opslaget understøtter endvidere etableringen af fyrtårnsmiljøer omkring European Spallation Source (ESS), som beskrevet i FORSK2025 og ESS-strategien.

Der henvises i øvrigt til FORSK2025-katalogets temaer generelt, herunder ”Nye Teknologiske Muligheder”, samt teksten for finansloven for 2018 og aftaleteksten om fordeling af Forskningsreserven for 2018.

Temaspecifik strategi
Med ansøgninger indenfor ”Nye Teknologiske Muligheder” forstås strategiske forskningsprojekter, samt innovation/værdiskabelse bredt som vækst og beskæftigelse gennem fx løsning af sociale-/samfundsmæssige udfordringer, opbygning af ny viden, udvikling og kommercialisering af produkter (salg, eksport, profit), øget produktivitet hos virksomheder, reduktion af omkostninger, og/eller reduceret ressourceforbrug, m.v. der medvirker til at udvikle og bibeholde danske offentlige og private virksomheders konkurrenceevne og øge deres effektivitet. Herudover kan værdiskabelse ske gennem anvendelse af tværfaglige teknologier og strategisk forskning der kan understøtte løsning af centrale samfundsmæssige udfordringer, og her henvises til Innovationsfondens strategi for Fremtidens Samfund, samt Innovationsfondens strategier på områderne Industri 4.0, IKT og Digitalisering, Energi, Sundhed, Miljø, Bioressourcer og Turisme.

Alle projekter skal have en klar aftager og/eller føre til investerbare løsninger – på kortere eller længere sigt. Problemstillinger, udfordringer og behov skal være dokumenteret og klart beskrevet, og løsninger på disse må ikke allerede eksistere. Værdiskabelsen skal endvidere være målbar (f.eks. socialt og/eller monetært).

Innovationsfonden investerer i strategiske forskningsprojekter og innovative løsninger indenfor ”Nye Teknologiske Muligheder”, som har klart definerede mål og forventet effekt(er). Det er vigtigt, at målet er klart defineret, og at vejen til målet er sandsynliggjort, herunder at konsortiet besidder de nødvendige kompetencer. Løsningerne skal have et betydeligt samfundsmæssigt eller markedspotentiale på kort eller lang sigt. Det er ikke et krav, at projektet skal føre til et kommercielt produkt, men derimod at viden genereret i projektet skaber værdi ved at føre forløbet mod nye løsninger et veldefineret skridt videre.

Vurderingskriterier
De overordnede vurderingskriterier er:

  • Kvalitet af forskning og innovation
  • Værdiskabelse
  • Effektivitet og implementering

I forbindelse med ansøgninger til Grand Solution 2018 ”nye teknologiske muligheder” forstås værdiskabelse bredt som målrettede aktiviteter, der leder til øget vækst og beskæftigelse gennem f.eks. udvikling af nye produkter og services, skabelsen af flere og værdiskabende arbejdspladser, øget produktivitet, færre samfundsomkostninger, reduceret ressourceforbrug eller reduceret miljøbelastning samt løsning af væsentlige samfundsproblemer.

Partnerne skal redegøre for den konkrete værdiskabelse i projektet. Værdiskabelse skal ikke kun forstås som monetær værdi, men kan også være f.eks. forøget livskvalitet, renere miljø o.l. Det er ansøgers ansvar at redegøre for de forskellige typer af værdiskabelse.

Der vil fra Innovationsfondens side blive lagt vægt på, at projektet skaber målbar værdi for Danmark og det danske samfund. Projektet skal rumme et betydeligt potentiale og resultere i nye løsninger eller produkter, eksempelvis gennem udvikling og anvendelse af nye utraditionelle, eventuelt disruptive, forretningsmodeller, metoder, smarte reguleringer eller lignende.

Specifikt vil ansøgningerne blive bedømt på projektets kvaliteter i forhold til forskning og innovation set globalt i forhold til et artikuleret eller latent behov, state-of-the-art, direkte konkurrerende eller nærliggende videnskabelige eller teknologiske løsninger, skalérbarhed af løsningen, tekniske, regulatoriske og markedsrisici, risikohåndtering i projektets plan og gennemførligheden af projektet. Desuden vil udviklingshastighed, effektiv anvendelse af investerede ressourcer, ledelsesmæssige og faglige kompetencer og den efterfølgende effektive implementering af projektets resultater nationalt og/eller globalt blive nøje vurderet. Værdiskabelsen i projektet vil blive vurderet i forhold til investeringens størrelse.

Ligeledes vil der blive lagt vægt på, at projektets aftagere og kerneinteressenter enten er med til at forme projektet, deltager i projektet eller på anden vis er direkte involveret i projektet, f.eks. via investering.

Udover disse vurderingskriterier henvises til ”Retningslinjer for Grand Solutions 2018”.

Denne søgemulighed hører under

Grand Solutions 2018

  • Opslag 2018: Nye Teknologiske Muligheder II
  • Ansøgningsfrist: 14. august 2018, kl. 12:00
  • Grand Solutions: Typisk varighed er 2-5 årBudgettet er i dette opslag på ca. 70 mio. kr.

Råd og vejledning

Kontakt

Michael Hansen
Tlf: 6190 5037
Email: michael.hansen@innofond.dk

Jakob Wedel
Tlf: 6190 5031
Email: jakob.wedel@innofond.dk

Jens Peter Vittrup
Tlf: 6190 5023
Email: jens.peter.vittrup@innofond.dk

Udmøntningen af midlerne sker på grundlag af Finanslov 2018, Aftale om fordeling af Forskningsreserven 2018, FORSK2025, herunder de i FORSK2025 oplistede pejlemærker for udmøntningen, og Innovationsfondens investeringsstrategier, herunder IKT, sundhed, samfund, energi, miljø, bioressourcer, Industri 4.0.