Innovationsfonden og de danske klynger arbejder for samme sag: at styrke innovationen i de danske virksomheder.
Innovationsfonden investerer årligt millioner i iværksættere, forskere og virksomheder, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets udfordringer. De danske klynger og innovationsnetværk når årligt ud til over 18.000 virksomheder, som i kraft af deres deltagelse udvikler tusindvis af nye innovationer.
Samtidig sætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses Strategi for decentral erhvervsfremme fokus på et mere sammenhængende erhvervs- og innovationsfremmesystem.
Samarbejdet mellem Innovationsfonden og klyngerne er allerede godt i gang, men der er mulighed for endnu mere synergi. Derfor inviterer Cluster Excellence Denmark og Innovationsfonden klynger og innovationsnetværk til uformelt dialogmøde, hvor gensidig idéudvikling og erfaringsudveksling er i højsædet.
På dialogmødet kan du:
- Idéudvikle på nye samarbejdsmodeller og -former mellem Innovationsfonden og klynger
- Erfaringsudveksle om klyngers roller i forbindelse med Innovationsfondens kommende Grand Solutions-opslag
- Få indblik i Innovationsfonden og deres seneste satsninger
- Drøfte Innovationsfondens Innobooster-ordning og mulighederne for jeres medlemsvirksomheder
Dialogmødet er forbeholdt medarbejdere i Innovationsfonden og ansatte i klynge- og innovationsnetværkssekretariater, som arbejder med innovation.
Deltagelse i dialogmødet er gratis, men kræver registrering.
For registrering og mere information: Kaspar Nielsen, projektchef, Cluster Excellence Denmark, kan@clusterexcellencedenmark.dk
Program:
- 12.00 Networking og sandwich
- 12.30 Velkommen og introduktion til Innovationsfonden v/ Innovationsfonden
Innovationsfonden giver et indblik i Fondens arbejde og læringerne fra den nylige evaluering af Fonden og skitserer mulige nye former for
- 12.45 Klyngenyt og indblik i eksisterende samarbejder med Innovationsfonden v/ Cluster Excellence Denmark
Cluster Excellence Denmark giver et indblik i klyngeverdenen netop nu. Hvilken rolle har klynger i den nye erhvervsfremmestrategi, og med hensyn til at sikre sammenhængskraft i systemet. Samtidig gives indblik i nuværende samarbejder mellem klynger og Innovationsfonden
- 13.00 Erfaringer med samarbejde med Innovationsfonden v/ klyngeleder
En klynge fortæller om erfaringerne med at ar- bejde sammen med Innovationsfonden. Hvordan har man formet samarbejdet, hvad har været værdien for (medlems-) virksomhederne, hvad har virket, og er der plads til forbedring?
- 13:15 Dialog og fælles erfaringsudveksling
- 14.30 Opsamling, de næste skridt og afrunding