Innovationsfonden er partner på Digital Tech Summit 2021, der løber af stablen i Øksnehallen i København fra d. 30. november til 1. december.
Kom og mød Innovationsfonden og Vækstfonden, der har en stand sammen lige ved indgangen til messen. Her kan du blive klogere på, hvilke muligheder der er for at opnå investeringer fra fondene og se eksempler på digitale projekter, der tidligere har modtaget investering.
Åbningstaler
Innovationsfondens direktør Anne-Marie Levy Rasmussen taler ved åbningen af arrangementet d. 30. november kl. 9.00, hvor hun sammen med Jesper Petersen, Minister for the Ministry of Higher Education and Science, Anders Overgaard Bjarklev, President of DTU, President af ATV and Chairman of Danish Rectors' Conference og Natasha Friis Saxberg CEO, and Member of the Digitaliseringspartnerskabet, Danish ICT Industry Association vil diskutere vigtigheden af de digitale teknologier i løsningen af tidens store samfundsudfordringer.
Om eventet
Digital Tech Summit er Nordens største akademisk baserede teknologi- og forretningsevent, som samler over 5.000 beslutningstagere, ingeniører, virksomheder, den akademiske verden, startups, investorer og studerende.
Digital Tech Summit er dels en konference, dels udstilling og dels netværksaktiviteter, hvor administrerende direktører for teknologivirksomheder, forskere, studerende, hurtigtvoksende startups og politiske beslutningstagere stiller spørgsmålene: Hvor skal man videre? Er det tid til at genoverveje vores mål i en ny verden? Og hvordan kan digitale teknologier som kunstig intelligens, robotter, cybersikkerhed, Internet of things, 5G tage os videre, skabe nye job og løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, vi står over for såsom klimaforandringer, sundhedspleje & sygdomsforebyggelse mv.
Arrangørerne af Digital Tech Summit 2021 er Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT Universitetet i København, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, IT-Branchen og Teknologiens Mediehus.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Innovationsfondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder, søgemuligheder og arrangementer