Kom godt i gang med din Innofounderansøgning

Event
Torsdag d. 1. februar 2024
Tid
kl. 15:00 til 17:00
Sted
Vækstfabrikken, Roskilde Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde

Er du iværksætter med en innovativ ide med potentiale til at blive en god forretning? Innofounder er Innovationsfondens forløb for iværksættere med en videregående uddannelse. Det er et 12 måneders fuldtidsforløb, der accelererer udviklingen af iværksætteridéen til et stadie, hvor virksomheden bliver økonomisk bæredygtig.

Kom med og hør Innovation Officer Marie Friis Madsen fra Innovationsfonden fortælle lidt om ”do’s and dont’s”, når man skriver en Innofounderansøgning.

Bliv klogere på hvordan du skriver en god ansøgning til Innofounder. Kommer du igennem nåleøjet, kan det betyde et år med finansiering til, at du kan arbejde fuldtid med at udvikle din idé og din virksomhed, samt målrettet læring til at modne både ideen og dig som iværksætter. Det kan du læse meget mere om via linket til højre her på siden.

På dagen vil du bl.a. møde Innovation Officer Marie Friis Madsen fra Innovationsfonden, som underviser i ”do’s and don´ts”, når der skal skrives en Innofounderansøgning. Du får også mulighed for at få afklaret spørgsmål til processen – enten i fællesskab med de andre iværksættere i plenum, eller i en kort 1:1 dialog efter præsentationen.

Erhvervshuset tilbyder gratis og uvildig sparring til at ansøge en Innofounder, og har stor erfaring med at guide ansøgere gennem ansøgningsprocessen. Du kan aftale sparring med en forretningsudvikler - også om udvikling af din virksomhed og idé.

Arrangementet er både relevant for dig, der skal til at skrive en ansøgning, og for dig der er gået i gang eller har prøvet før. Det anbefales, at du inden eventet som minimum har sat dig ind i Innofounders adgangskrav og retningslinjer og har afklaret, om du er indenfor målgruppen. Er du i tvivl, så kan du kontakte Erhvervshuset og få hjælp til at vurdere det.

Læs mere her