Tirsdag den 10. juni kl. 14.00–15.00 dansk tid (kl. 11-00.-13.00 grønlandsk tid, og kl. 13.00-14.00 færøsk tid) inviterer Innovationsfonden til et informativt webinar om ErhvervsPhD-programmet – med særligt fokus på de midler, der er øremærket projekter med tilknytning til Grønland og Færøerne.
På webinaret får du:
Et overblik over ErhvervsPhD-programmet og hvordan det fungerer
Viden om de særlige midler fra Finansloven til projekter i Grønland og Færøerne
Inspiration fra PhD-studerende fra Grønland og Færøerne, der allerede er i gang ved Marjun á Fríðriksmørk Berbisá, Industrial PhD student, University of the Faroe Island og Anne Lise Kappel, Adjunkt University of Greenland.
Indsigt i, hvordan du som ansøger kan finde og samarbejde med grønlandske og færøske virksomheder, ved Nalik Ventures
Målgruppen er både kandidatstuderende, virksomheder og forskningsvejledere, der ønsker at søge midler til et ErhvervsPhD-projekt – og som er interesseret i at skabe tættere samarbejde mellem universitet og erhverv i Grønland eller på Færøerne.
Vi fortæller også kort om andre muligheder for at søge støtte fra Innovationsfonden.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Innovationsfondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder, søgemuligheder og arrangementer