Strategisk forsvarsindsats 2026-2029

Event
7. maj
Tid
10.00 - 11.30
Sted
Webinar

Innovationsfonden afholder webinar for mulige ansøgere til Innovationsfondens nye strategiske forsvarsindsats. Gennem indsatsen åbner fonden for to nye søgemuligheder for konsortier på tværs af forskning, industri og myndigheder, der vil udvikle løsninger inden for forsvarsteknologi og sikkerhed. Begge søgemuligheder har til formål at styrke udviklingen af teknologier, der blandt andet kan understøtte Forsvarets operative behov og bidrage til forsvarskapacitet, national resiliens og forsyningssikkerhed. Samtidig skal de understøtte opbygningen af et stærkere dansk økosystem inden for forsvars- og sikkerhedsteknologi og styrke danske aktørers position i internationale samarbejder.

Konkret åbnes en ny indsats ”Strategiske forsknings- og innovationscentre inden for forsvarsteknologi og sikkerhed”,  der retter sig mod større, missionsdrevne satsninger, hvor brede nationale partnerskaber skal etablere strategiske forsknings- og innovationscentre med afsæt i eksisterende danske styrkepositioner og arbejde porteføljebaseret med udvikling, test, modning og implementering af teknologier.

Derudover åbner en ny søgemulighed i Grand Solutions-programmet ”Defence technology and innovation”, der retter sig mod ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter inden for både single-use forsvarsteknologi og dual-use kritiske teknologier, hvor en væsentlig del af den potentielle impact skal realiseres inden for projektets levetid.

På webinaret vil Innovationsfonden kort præsentere de to søgemuligheder og potentielle ansøgere vil efterfølgende have mulighed for at stille spørgsmål til hver af de to indsatser.

Dette webinar vil blive afholdt på engelsk.

 

Dagsorden
10.00-10.45: Strategiske forsknings- og innovationscentre inden for forsvarsteknologi og sikkerhed inkl. spørgsmål og svar
10.45-11.00: Pause
11.00-11.30: Grand Solutions-programmet ”Defence technology and innovation” inkl. spørgsmål og svar