Lønseddel-app med kæmpe succes – 1.000 nye kunder på bare 7 måneder.
En investering fra Innovationsfonden har kickstartet en helt ny generation af lønsystemer. Den interaktive lønseddel, hvor medarbejderen via en app selv kan indtaste alle oplysninger. Start-up virksomheden Zenegy, som står bag løn-app’en, har oplevet en kæmpe interesse for deres lønssystem og en eksplosiv fremgang, hvor de vokser med 100-200 nye kunder om måneden.
Det interaktive lønsystem sparer både virksomhederne for tid og penge og mindsker fejl på lønsedlerne – noget omkring halvdelen af alle danske lønmodtagere har oplevet mindst en gang. Med Zenegy indtaster medarbejderen selv ferie, sygdom, overarbejde og kørsel på lønsedlen. Man kan nemt holde øje med underlige udsving i forhold til tidligere måneder, som måske kan skyldes fejl i indtastningerne. Når ens leder har tjekket lønsedlen, kan lønnen udbetales.
Det næste skridt for Zenegy bliver ind på det internationale marked. Planen er i løbet af de næste fem år at udbrede det virtuelle lønsystem til minimum fem lande og få 500.000 lønmodtagere, som bruger systemet.
Om Zenegy
Fik 1000 kunder på de første syv måneder
Vokser med 100-200 nye kunder om måneden (2017)
Beskæftiger 8 medarbejdere (2017)
Målet er at udbrede lønsystemet til fem lande med 500.000 lønmodtagere i løbet af fem år
Blandt kunderne hos Zenegy er Miinto, Tattoodo og hungry.dk