""

Ortopædiske høje hæle helt smertefrit

Periode
2014 - 2015

Skønhed har sin pris. For dem, der går i høje hæle, har prisen typisk været ømme fødder og, i værste fald, skader på grund af den skarpe vinkel. Det er slut nu.

Danske Roccamore har skabt verdens (måske) første orpædiske høje hæl, der fordeler presset jævnt over hele fodsålen. Skoene er testet i samarbejde med Hvidovre Hospital til at kunne lette presset på forfoden med op til 24 %.

Roccamores skaber fik gang i projektet som Iværksætterpilot hos Innovationsfonden og har ført det videre til et brand, der har ben at gå på. Fra sin forretning i København sælger mærket unikke, moderigtige sko både herhjemme og i udlandet og udfordrer dét, man forbinder med ortopædisk komfort.

Et soleklart eksempel på ægte innovation, der ser på et marked, hvor man ofte skal vælge imellem fornuft og æstetik, og viser at man kan få begge dele. Roccamore har sat hælen i for moderigtig komfort og sunde fødder.
 

Om Roccamore

  • Gennem crowdfunding skaffede de 330.000 kr. til produktionen af de første sko.
  • Der er udviklet 29 forskellige sko og støvler.