soil

Forskere og politi kortlægger jordens fingeraftryk

Periode
2017 - 2020
Innovationsfonden
12,9 mio.
Samlet budget
18,9 mio.

Danske forskere skal med en investering fra Innovationsfonden forfine deres metoder, så de kan anvendes i politiefterforskning.

Hvis du kommer hjem fra en tur i skoven med mudder på skoene, eller hvis du går ud i din have og samler en håndfuld jord op, så findes der i jorden og mudderet masser af informationer, som er unikke for netop det sted.

Forskellige grundstoffer, biologisk materiale fra dyr og planter, mineraler og DNA kan fortælle noget om, hvor jorden kommer fra – og det kan være nyttigt, hvis politiets efterforskere har brug for at spore noget jord efterladt af en gerningsmand.

Derfor er danske forskere i gang med at udvikle et værktøj til at kortlægge jordens 'fingeraftryk', som skal hjælpe politiet i deres arbejde. Projektet hedder SoilTracker og er finansieret af Innovationsfonden.

– I nogle tilfælde vil vi måske kunne spore jorden på for eksempel et bildæk til et bestemt sted og på den måde hjælpe med opklaringen. I andre tilfælde vil vi sandsynligvis kunne sige, at noget jord med meget stor sandsynlighed stammer fra for eksempel en bøgeskov og på den måde guide efterforskningen, siger projektleder Anders Johannes Hansen, der er lektor på Naturhistorisk Museum ved Københavns Universitet.

Fra grundforskning til anvendt forskning

I sin forskning har Anders Johannes Hansen tidligere beskæftiget sig med DNA og evolutionsbiologi.  Han har lavet omfattende studier af DNA fra dyr, planter og insekter, som har ligget nedfrosset i tusindvis af år i grønlandsk permafrost.

Gennem sin forskning har han medvirket til at udvikle nye metoder til at isolere og analysere gammelt DNA i sedimentprøver og permafrost. Det har været med til at gøre Danmark internationalt anerkendt for forskning i fossilt DNA.

– Men der er faktisk rigtigt mange af de grundvidenskabelige metoder, som vil kunne bruges i politiefterforskning. Jeg vil gerne gøre afstanden mellem grundforskning og anvendt forskning kortere, så vi kan anvende grundforskningen hurtigere, siger Anders Johannes Hansen.

For at komme tættere på det anvendelsesorienterede søgte han i 2003 en stilling som retsgenetiker, hvor han blandt andet var leder sektionen for faderskabssager.

– Under arbejdet som retsgenetiker syntes jeg, det var ærgerligt, at det fulde potentiale af etablerede naturvidenskabelige metoder ikke blev udnyttet fuldt ud i efterforskningen, siger Anders Johannes Hansen.

Behov for nye efterforskningsværktøjer

Selv arbejdet med at udnytte DNA metoder, var ifølge Anders Johannes Hansen ikke i trit med udviklingen, som i løbet af det seneste årti har gjort det muligt at opformere og sekvensere DNA i store mængder langt hurtigere.

– Jeg fik lyst til at flytte feltet inden for politiefterforskning, siger han.

Muligheden bød sig i 2016, da Anders Johannes Hansen var tilbage som forskningsleder på Center for Geogenetik på Københavns Universitet.

Her henvendte politiet sig til en række institutter fra flere universiteter for at undersøge muligheden for at udvide værktøjskassen inden for efterforskning med metoder fra forskningen.

Læs også: Danske forskere udvikler nyt superkit til politiet

Har kortlagt jord fra hele Danmark

På det tidspunkt var Anders Johannes Hansen allerede involveret i et forskningsprojekt, der forsøger at kortlægge biodiversiteten i Danmark blandt andet ved at se på jordens sammensætning. Biowide hedder det projekt.

Gennem det projekt og andre projekter havde forskerne allerede opnået detaljeret viden om jordens DNA-indhold, mineraler og grundstoffer fra 200 steder rundt om i Danmark.

– Vi havde altså et godt udgangspunkt for at se på jord, siger Anders Johannes Hansen.

I samarbejde med politiet blev forskerne enige om at udvikle de grundvidenskabelige metoder til at analysere jord.

- Hvis det skal kunne bruges i efterforskningen, skal vi være meget sikre på, hvad vi kan sige ud fra jord, og hvor sikre vi kan være på, at det, vi siger, er rigtigt, siger han.

Forskerne skal derfor udvikle en større viden om, hvordan jordens sammensætning ændrer sig med tiden, og når jorden flyttes rundt.

– Hvad der sker med jord, som flyttes fra sit oprindelige sted. Hvad sker der med sammensætningen i jorden, hvis man tager den med ud i en bil, og den ligger der i to uger? Vi skal genbesøge nogle af de steder, vi har været ude, for at se om jordens sammensætning ændrer sig, siger Anders Johannes Hansen.

Samarbejder tæt med politiet

Forskerne har allerede nu et tæt samarbejde med politiet, og de har i flere tilfælde været ude og indsamle spor på forskellige efterforskningssteder i verserende sager. Det fortæller kriminalassistent og projektleder Henrik Skov Nielsen fra Rigspolitiet, National Kriminalteknisk Center, Forskning og Udvikling.

– Vi havde for eksempel nogle nedgravede ting, som har stået i en kælder, hvor det kunne være interessant at finde ud af, hvor de havde været gravet ned. Der havde vi folkene fra Soiltracker inde over. De kunne sige noget om hvilken type område, tingene havde været gravet ned i. Var det en skov, et skur, en have, fortæller han.

På den måde lærer forskerne mere om, hvad det er for en virkelighed, deres værktøj til at spore jord skal ud og virke i. Og politiet lærer, hvad de skal være opmærksomme på, når de behandler jorden og hvilke andre typer af prøver, forskerne kan have brug for.

I forbindelse med radio-serien "Djævlen i detaljen" på P1 som er en serie om videnskaben bag drabsopklaringer, gæstede kriminalassistent Henrik Skov Nielsen programmet, og forklarede det nye værktøjs værdi i en given efterforskning. Lyt med 28 minutter inde i programmet