Insulin

Forskningsprojekt skal målrette behandlingen af type 2-diabetes via ny smart insulinpen

Periode
2019 - 2023
Innovationsfonden
10 mio. kr.
Samlet budget
33 mio. kr.

Nyt stort forskningssamarbejde skal udvikle persontilpasset behandling af type 2-diabetes med hjælp fra nye og smarte insulinpenne, der gør både patient og læge klogere på sygdom og behandling.

En kvart million danskere er diagnosticeret med diabetes og endnu flere har prædiabetes-symptomer.

Faktisk anslås det, at sygdommen koster det danske samfund hele 32 mia. kr. om året – blandt andet på grund af tabt arbejdsfortjeneste og hospitalsindlæggelser.

Samtidig viser kliniske studier, at type 2-diabetes kan behandles, så komplikationer i stort omfang elimineres. Imidlertid udebliver resultaterne ofte uden for den kliniske verden, hvor patienterne ikke altid følger den anbefalede behandling.

Dette skyldes blandt andet, at de føler sig usikre på, om de får den rette dosis. Det kan nemlig være svært for både patienten og sundhedspersonalet at bevare overblikket over den komplekse behandling for hver enkel patient.

Derfor vil et nyt stort forskningssamarbejde mellem Novo Nordisk A/S, Glooko AB, Steno Diabetes Center Nordjylland, Steno Diabetes Center Sjælland, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og University of Cambridge udvikle et nyt digitalt koncept, der giver mulighed for at skabe en behandlingsprofil tilpasset den enkelte patient.

Bedre sundhed og livskvalitet for diabetikere

Udgangspunktet er en ny såkaldt ’smart’-insulinpen, som er udviklet af Novo Nordisk A/S, der automatisk lagrer data om patientens historik, og overfører det til patientens smartphone samt lægens computer.

- Vores mål er at udvikle en løsning, der samler data op fra de ’smarte’-insulinpenne, glukosemålere og skridttællere, og derefter behandler disse i en datasky, og på basis af avancerede modeller opdaterer en individuel behandlingsprofil for den enkelte patient, siger Kenneth Strømdahl, Senior Vice President i Novo Nordisk Device R&D.

Profilen bruges til at give et bedre overblik over behandlingen og kommunikerer en anbefalet dosis til den individuelle patienten og sundhedspersonalet. Dette vil i sidste ende danne grundlag for bedre sundhed og bedre livskvalitet for et stort antal patienter– og spare sundhedsvæsnet for store omkostninger som type 2-diabetes indbefatter.

De ’smarte’-insulinpenne anvendes i projektet blandt andet til at opsamle anonyme data fra et stort antal patienter på Steno Diabetes Center Nordjylland og Steno Diabetes Center Sjælland.

De tre involverede universiteter vil bruge de indsamlede data i dataskyen til at udvikle modeller og algoritmer, som skal bruges til at beregne de personaliserede behandlingsanbefalinger, som bliver kommunikeret til sundhedspersonalet og patienterne via en behandlingsplatform udviklet af softwarevirksomheden Glooko AB.

 

Virksomheder i projektet:

  • Novo Nordisk er en global lægemiddelvirksomhed, som igennem 95 år har stået for innovation og lederskab indenfor diabetesbehandling. Dette langvarige engagement har givet os de erfaringer og kompetencer, som i dag gør det muligt også at hjælpe med at bekæmpe andre alvorlige kroniske tilstande: hæmofili, vækstforstyrrelser og overvægt. Novo Nordisk, som har hovedsæde i Danmark, beskæftiger omkring 42.200 medarbejdere i 80 lande og markedsfører sine produkter i flere end 170 lande. For more information, besøg novonordisk.com, Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube.
     
  • Glooko tilbyder et universelt patientovervågningssystem for diabetesbehandling, med tillid fra verdens førende inden for diabetespleje: I EMEA/APAC, med diasend®-produktet og i Nordamerika/Canada - Glooko-produktet. Begge inkluderer en web og en mobil applikation sammen med en klinikoverførselsløsning, som synkroniserer og visualiserer data fra størstedelen af alle diabetesapparater på markedet. Designet til at forbedre sundhedsresultaterne for mennesker med diabetes, afslører Glooko's løsninger handlingsrettede indsigter for både patienter og deres plejepersonale - og til gengæld reducere omkostningerne til sundhedsydelser. I 2016, fusionerede Glooko med det svenske firma Diasend og tilbyder nu kompatibilitet med over 200 diabetesapparater. For mere information, se venligst www.glooko.com.

 

Kontakt: