""

Kateter bremser infektioner og dødsfald

Periode
2014 - 2018
Innovationsfonden
15 mio.

Nyt materiale til katetre nedsætter risikoen for infektion markant. Det kan redde liv for de mange patienter, der får lagt kateter i blodbanen.

Kolonier af bakterier kan let gro på de katetre, hospitalerne bruger i dag. Mange tusinde dødssyge mennesker får på den måde hvert år alvorlig infektion, mens de er indlagt. En stor del af dem dør.

Derfor har forskere fra Syddansk Universitet sammen med virksomheden Biomodics udviklet en helt ny bakterieafvisende gelé, som kan bruges i katetre.

Griseforsøg har vist, at risikoen for infektion er tæt på nul med de nye og forbedrede katetre. Innovationsfonden har investeret i projektet, som har udsigt til at gøre en stor forskel for mange alvorligt syge patienter: Intensive patienter, som hurtigt skal kunne få medicin direkte i en blodåre, kræftpatienter, som ofte skal have kemoterapi, og nyrepatienter, som går i dialyse flere gange om ugen.

Partnere

  • Biomodics ApS
  • NCK A/S
  • OUH-forskningsenhederne ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Hjerte-, Lunge- Karkirurgisk Afdeling
  • Tromboseforskningsenheden ved Sydvestjysk Sygehus