""

Tang fra danske farvande skal anvendes i madvarer, kosmetik og dyrefoder

Periode
2016 - 2020
Innovationsfonden
11,8 mio.

Det kan bruges i madvarer, kosmetik og dyrefoder. Nu dyrkes næringsrig tang i stor skala i danske farvande.

Tang er en guldgrube for fødevareproduktion. Tangsorten brunalger er rig på næring og sunde stoffer som antioxidanter, proteiner og mineraler. Når tangen bruges som tilskudsfoder til smågrise og kalve, kan den endda erstatte antibiotika.

I starten af 2016 investerede Innovationsfonden knap 12 mio. kr. i forskningsprojektet, der dyrker tang til kommercielt brug i danske og færøske farvande. Det første 20 hektar store prøveanlæg på åbent hav er beplantet med lange tråde af den brune tang, og forskerne skal nu i gang med at høste fremtidens dyrefoder.

Partnere

  • Teknologisk Institut
  • Aarhus Universitet
  • Ocean Rainforest
  • FermentationExperts
  • AT-SEA
  • Morgenfruerne på Læsø ApS
  • Kattegatcentret
  • AgroKorn
  • Højmarks Group BHJ
  • Melissa ApS Nordisk Tang
  • Hortimare Ltd.