Biotech-startup vil gøre den globale asfaltindustri grønnere
7. Marts 2025
Asfalt dækker hovedparten af verdens veje og kræver store mængder fossile ressourcer at producere. Visbuilt har skabt en naturlig løsning til fremtidens veje.
Visibuilt har skabt en teknologi, der kan gøre det muligt at fremstille asfalt uden olie og dermed har potentiale til at reducere både ressourceforbrug og CO₂-udledning fra asfaltindustrien markant.
Biotech-startuppet har udviklet et innovativt bindemiddel baseret på svamperødder mycelium, der har en naturlige evne til at binde materialer sammen. Det er baseret på det bindemiddel, der binder jorden og stierne i vores skove sammen. Visbuilt bruger dermed naturens egen måde at lave jordbundsikring på til at binde asfalt sammen.
Fra solo-founder til stærk startup
- Dengang jeg startede Visibuilt var jeg et sted, hvor jeg vidste der var behov for at få rigtig meget opbakning til projektet. Jeg havde ikke en Co-founder eller andre jeg kunne knokle igennem med, så der synes jeg Innofounder var en utrolig vigtig hjørnesten i at få stabt både den finansielle tryghed men også at kunne blive tilknyttet det hold af mentorer og businessstøtte man kan få gennem Innofounder, siger Line Kloster Pedersen.
Fra prototype til test i asfaltindustrien
På blot 12 måneders-Innofounder-forløb har Visibuilt:
Fået adgang til testmiljøer i industrien, så løsningen kan udvikles videre
Rejst 25 millioner kroner i soft funding
Udvidet teamet og skabt en skalerbar forretningsmodel
I januar afsluttede Visibuilt en pre-seed investeringsrunde på 8,2 mio. kr. med støtte fra EMDFonden og fire erfarne biotek-investorer. Samlet har Visibuilt rejst 32,8 mio. kr. til udviklingen af visiBIT, verdens første fermenteringsbaserede bindemiddel til asfalt, som bruger mycelium (svampenes rodnet) som en bæredygtig erstatning for det fossile bitumen.
Du kan høre Line Kloster Pedersen, CEO & Founder af Visibuilt, fortælle mere om teknologien og om at være en del af Innofounder-programmet her:
Nyhedsbrev
Tilmeld dig fondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder om fondens investeringer.