Fra fredagsøl til frontlinjen: DTU-professor og iværksætter vil revolutionere sårpleje med intelligent skum

Kroniske sår fører alt for ofte til amputationer, og dødeligheden er høj hos patienterne. Nu har to danske kvinder fra virksomheden Alesac udviklet et silikoneskum, der kan redde både lemmer og liv – fra danske sårklinikker til krigszonerne i Ukraine. 

Ideen tog form en fredag aften over en øl. Anne Ladegaard Skov, der er professor og institutdirektør på DTU Kemiteknik, og Stina Bjerg Nielsen, CEO for Alesac, sad og diskuterede et frustrerende paradoks: Hvorfor er de mest avancerede sårplejeprodukter på markedet flade plastre, når de sår, de skal behandle, ofte er dybe, komplekse huler? 

- Hvorfor starte fra en fast tilstand og forvente, at den kan nå hele vejen ned i såret? spurgte professor Anne Ladegaard Skov.  

- Vi kunne i stedet lave det på væskeform, så hele sår-fordybningen kunne fyldes ud. 

Anne Ladegaard Skov er professor og institutdirektør på DTU Kemiteknik. Hun demonstrerer her, hvordan sprøjten virker.

Ny løsning på et komplekst problem 

Behandling af kroniske sår er en dyr udfordring for sundhedsvæsenet, og ifølge Stina Bjerg Nielsen udgør det over 3 procent af sundhedsudgifterne i lande som Danmark. Alesacs løsning bryder med traditionel sårpleje ved at bruge en flydende silikonemasse, der sprøjtes direkte ind i såret, hvor den ekspanderer til et blødt skum. 

Teknisk set består produktet af fire komponenter, der blandes i det øjeblik, de påføres. Skummet har to afgørende funktioner: 

• Absorbering: Det fjerner effektivt sårvæske (ekssudat), som ellers kan indeholde skadelige bakterier og få såret til at vokse. 

• Antibakteriel effekt: - Vi har inkorporeret en anerkendt metode i skummet - allerede anvendt på de danske hospitaler. Den forhindrer bakterierne i at vokse og ødelægger biofilmen, forklarer Anne Ladegaard Skov. Denne metode er særligt vigtig, da metoden også kan bekæmpe multiresistente bakterier. 

Innoexplorer: Fra akademisk forskning til "fugepistol" 

Til at transformere den videnskabelige idé til et fysisk produkt har Alesac søgt og fået bevilling fra Innovationsfondens program Innoexplorer, der har været afgørende for at modne teknologien og skabe en prototype, man rent faktisk kan stå med i hånden. 

- Innoexplorer har været vital for os, fastslår Anne Ladegaard Skov og påpeger, at de gennem to projekter har fået styr på alt fra reaktionshastighed til biosikkerhed af medicinsk udstyr.  

- Det er Innoexplorer, der har gjort, at vi i dag har en prototype, som vi faktisk kan få brugerfeedback på, supplerer Stina Bjerg Nielsen.  

Prototypen beskrives af Stina Bjerg Nielsen som "en stor sprøjte, som vi sætter ind i en fugepistol," hvilket gør det muligt for læger og sygeplejersker at visualisere produktet i praktisk brug. 

Billede taget af Mathias Eis

Potentiale i krigszoner 

Selvom de kroniske sår hos danske patienter er det primære fokus, har Alesac opdaget et stort potentiale i forsvarssektoren, så skummet er nu et såkaldt "dual-use" produkt. 

I Ukraine er sprængskader fra droner og missiler hverdag, og det skaber dybe, inficerede sår.  

- Op mod 90 procent af de soldater, der ender på hospitalerne i Ukraine, har multiresistente bakterier i sårene, fortæller Stina Bjerg Nielsen. Da Alesac’s mål er at kunne dræbe multiresistente bakterier og forsegle dybe sår i 4-5 dage, er det en potentiel "gamechanger" på slagmarken.  

- Vi er nærmest alene, når det kommer til at adressere de mere avancerede og meget dybe, kroniske sår, forklarer Stina Bjerg Nielsen om virksomhedens markedsposition.

Vejen frem mod 2028 

Alesacs fremtid handler nu om kliniske tests og regulatoriske godkendelser. Selvom processen for medicinsk udstyr er lang og tung, er målet for de to iværksættere klart: 

- Vi satser på, at vi har en CE-mærkning i løbet af 2028, siger Stina Bjerg Nielsen.  

Det vil åbne dørene for salg til både NATO og det civile sundhedsvæsen, så fredagsidéen fra DTU endelig kan komme ud og redde liv.