Iværksætterne bag Ecoblaq fortæller om deres produkt

Iværksættere vil "male" en grønnere fremtid – uden plastik og kemikalier

Mikroplastforurening fra maling er en stor udfordring, særligt i træindustrien. Den danske iværksættervirksomhed Ecoblaq™ tilbyder en bæredygtigt løsning på dette problem med deres plast- og kemikaliefri farvemetode.

Verden er oversvømmet af kemikalier og plastik, og undersøgelser viser, at maling er en væsentlig bidragsyder til den mikroplast, der findes i havene.

Som storforbruger af maling er træindustrien i høj grad medvirkende til denne forurening. Men det vil iværksættervirksomheden ecoblaq™ være med til at ændre på.

Molekylær manipulation kan farve træ

Ecoblaq har udviklet en miljøvenlig indfarvning til træ, der kan erstatte maling – helt uden toksiske kemikalier og plastik. I stedet for at dække træet med et plastbaseret lag, skaber deres farvemetode en molekylær reaktion i træet, der giver træet en langvarig og holdbar farve. Farven kan bruges til en bred række af træprodukter og er komposterbar.

- Vores mission er at give industrien et redskab til at skabe en mere bæredygtig produktion, siger Mikala Poulsen, Co-founder i Ecoblaq.

Hjælp til at opnå resultater

Ecoblaq har været en del af Innovationsfondens 12-måneders fultidsforløb for iværksættere, Innofounder.

- Innofounder har i høj grad været værdifuldt for både Ecoblaq og for os. Den primære årsag er den finansielle støtte, der kommer med Innofounder. Det har været helt fantastisk og har medført en masse resultater, som havde været svært at opnå ellers,[MKE2] [MKE3]  siger Eskil Hardt, Co-founder i Ecoblaq, og tilføjer:

- uden risikovillig kapital så tidligt i et forløb bille mange startups i danmark aldrig blive til noget, det gælder også vores

Innofounder forløbet har gjort det muligt for Ecoblaq at:

  • Koncentrere sig 100% om deres forretning
  • Få adgang til flere ressourcer
  • Bygge og teste protyper