En ny national analyse giver et samlet overblik over de konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark. For Innovationsfonden er analysen et værdifuldt nyt bidrag til den fortsatte udvikling af fondens virkemidler og arbejdet med at styrke den del af fondens rolle som bygger bro mellem forskning, virksomheder og samfund.

Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, CFA, har udarbejdet en ny analyse Forskningslandskabet i Danmark, som kortlægger de konkurrenceudsatte forskningsmidler i Danmark. Den kobler for første gang bevillingsdata med en kortlægning af forskerpopulationen og giver dermed et mere nuanceret billede af, hvordan forskningsmidler fordeler sig på tværs af forskningsområder, bevillingstyper og fonde.

Analysen er gennemført af uafhængige forskere fra CFA med finansiering fra ti offentlige og private danske forskningsfinansierende fonde, herunder Innovationsfonden. Den omfatter forskningsbevillinger fra 2018 til 2024 og mere end 18.000 bevillinger for et samlet beløb på godt 83 mia. kroner.

– Analysen giver os et fælles og langt mere nuanceret billede af det danske forskningslandskab, end vi har haft tidligere. For Innovationsfonden er det vigtigt, at udviklingen af vores strategi og virkemidler bygger på et solidt vidensgrundlag. Når vi ved mere om, hvordan forskningsfinansieringen fordeler sig, og hvordan forskningslandskabet udvikler sig, får vi også et bedre grundlag for at udvikle de af vores virkemidler, der bedst bygger bro mellem forskning, virksomheder og samfund. Det er dermed et bidrag til, at vi kan forfølge vores ambition om at skabe størst muligt impact, siger Anders Eldrup, forperson for Innovationsfonden.

Analysen viser en klar profil i Innovationsfondens forskningsbevillinger

I analysens opgørelse af forskningsbevillinger er Innovationsfonden repræsenteret på tværs af alle seks videnskabelige hovedområder, men med en hovedvægt på ingeniør- og tekniske videnskaber. Her har Innovationsfonden det største vægtede antal bevillinger og den næststørste vægtede bevillingssum blandt de inkluderede fonde – kun overgået af Novo Nordisk Fonden.

– Når man zoomer yderligere ind på Innovationsfonden, bekræfter analysen et billede af en fond med en særlig profil inden for teknologisk og anvendelsesorienteret forskning. Det spejler fondens mandat og de forsknings- og innovationstemaer, som politisk er prioriteret gennem de seneste år, siger Cecilie Brøkner, direktør i Innovationsfonden, og tilføjer:

– Analysen giver samtidig anledning til at se nærmere på, hvordan forskellige fagligheder spiller sammen. Mange af de store samfundsudfordringer kræver løsninger, hvor teknologiske fremskridt går hånd i hånd med humanistiske og samfundsvidenskabelige indsigter. Derfor er det relevant løbende at følge, hvordan de forskellige forskningsområder indgår i og spiller sammen i den samlede forskningsfinansiering.

Bindinger er bevidste - men graden af fleksibilitet bør overvejes

Analysen peger samtidig på, at mange forskningsbevillinger i Danmark gives gennem relativt få bevillingsformater, og i en survey blandt forskere svarer 75 procent, at de eksisterende formater i mindst moderat grad er begrænsende for deres forskning.

For Innovationsfonden er det et vigtigt opmærksomhedspunkt. Samtidig er det centralt, at krav om eksempelvis erhvervssamarbejde, milepæle og missionsorientering i Innovationsfondens virkemidler er bevidste greb, der skal styrke at viden kommer til anvendelse.

- Analysen giver grund til at overveje, om de eksisterende bevillingsformater og finansieringsinstrumenter samlet set rummer den rette fleksibilitet og diversitet. Det giver analysen ikke et svar på, men den giver os et grundlag for at den videre dialog – både internt i Innovationsfonden og på tværs af det danske forsknings- og innovationssystem, siger Anders Eldrup.

En tredjedel af det samlede bevillingsbeløb indgår ikke i analysen

En vigtig pointe er, at analysen udelukkende omfatter konkurrenceudsatte forskningsbevillinger, hvilket betyder, at er en væsentlig del af Innovationsfondens samlede aktiviteter ikke indgår.

Omkring en tredjedel af Innovationsfondens samlede investeringsbeløb går til innovations- og erhvervsrettede aktiviteter, som ligger uden for analysens afgrænsning. Analysen tegner derfor et billede af fondens forskningsfinansiering, men ikke af dens samlede investeringer i innovation, iværksætteri og udvikling.

Analysen kan læses her

Fakta om analysen:

• Omfatter konkurrenceudsatte forskningsbevillinger i perioden 2018-2024
   
• Bygger på mere end 18.000 forskningsbevillinger med en samlet værdi på godt 83 mia. kr.
   
• Er udarbejdet uafhængtigt af Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet
   
• Er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Grundforskningsfond, Innovationsfonden, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Villum Fonden, VELUX FONDEN, Augustinus Fonden og LEO Fondet.
   
• Kobler bevillingsdata med en kortlægning af forskerpopulationen.
   
• Omfatter alene forskningsbevillinger. Innovations- og produktudviklingsmidler målrettet virksomheder indgår ikke