Nyt forskningsprojekt vil adressere kønsulighed i AI-kompetencer

Billedet er genereret med AI.

Et nordisk-baltisk samarbejde mellem en række universiteter vil undersøge, hvordan drenge og piger i skandinaviske gymnasier indoptager og anvender generativ kunstig intelligens forskelligt. De vil også eksperimentere med og udvikle undervisningsmetoder, der kan udjævne en mulig kønsulighed i gymnasieelevers AI-kompetencer for til sidst at udarbejde relevante redskaber til gymnasieundervisningen i de forskellige partnerlande. Innovationsfonden medfinansierer projektet.   

Den generative kunstige intelligens’ indtog i skolerne har allerede medført store omvæltninger for elevernes undervisning og indlæring. Sprogmodeller som ChatGPT er på godt og ondt blevet en central del af elevernes værktøjskasse og vil efter alt at dømme ikke blive mindre uundværlig, når de engang rykker ud på arbejdsmarkedet. Der er dog grund til at frygte, at ikke alle er lige stillet, når det kommer til at få det fulde udbytte af teknologien.  
 
Ifølge lektor på Institut for Kultur og Kommunikation på Aalborg Universitet Kim Toft Hansen er drenge generelt hurtigere end piger til at tage nye digitale redskaber til sig, og denne generelle forskel under uddannelsen kan føre til en blivende kønsulighed.  

- Hvis ikke drenge og piger får de samme digitale kompetencer ud af det danske uddannelsessystem, så vil vi jo i yderste konsekvens se en tilsvarende skævvridning på arbejdsmarkedet, som Kim Toft Hansen siger.   

Han er koordinator på det nyopstartede nordisk-baltiske projekt GAIYA, som vil undersøge og komme med løsningsforslag til kønsulighed for gymnasieelever, hvad angår brugen af generativ kunstig intelligens. Det være sig sprogmodeller som ChatGPT og Claude, billedgenereringsmodeller som Midjourney og DALL-E eller AI-musikgeneratorer som Suno. Baseret på den eksisterende forskning har holdet bag GAIYA en formodning om, at drenge og mænd er mere trygge ved og kompetente til at bruge generativ kunstig intelligens end piger og kvinder. 

I første fase af projektet vil de forskellige partnere på projektet indsamle data fra gymnasier i Danmark, Norge og Sverige for at kortlægge problemets omfang. I næste fase vil de på forsøgsbasis tage forskellige didaktiske redskaber i brug i undervisningen på nogle af gymnasierne. Til sidst skal projekterfaringerne udmøntes i en række konkrete undervisningsmetoder til gymnasielærere i hele Skandinavien samt Finland og Estland.   

For Kim Toft Hansen er det nordiske samarbejde meningsfuldt af flere grunde: 

- Vi tager udgangspunkt i Skandinavien i vores empiriske indsamling, fordi der er mange lighedstræk i måden uddannelsessystemerne er indrettet på i Danmark, Norge og Sverige. I alle tre lande har man derudover en stærk tradition for at inddrage digital dannelse i modersmålsundervisningen.   

Netop den digitale dannelse er målet for det opslag under den fællesnordiske forskningsfond NordForsk, som GAIYA er en del af. Opslaget ved navn the Nordic-Baltic initiative on responsible use of Artificial Intelligence, der i alt tæller 17 projekter, har nemlig til formål at understøtte den etiske brug af kunstig intelligens i de nordisk-baltiske samfund.   

Allerede nu peger Kim Toft Hansen på undervisningsmetoder, der kan gøre indføringen i den generative kunstig intelligens mere inkluderende og fremhæver især en metode, der kaldes playful learning. 

- Det er idéen om, at man igennem en mere legende pædagogik kan tilgå nye digitale redskaber på en måde, der gør dem mindre angstprovokerende. På et tidspunkt hvor der endnu hersker stor usikkerhed om teknologien, kan det have en afvæbnende effekt, at underviseren stiller sig i øjenhøjde med eleverne og sammen med dem udforsker AI-redskaberne med åbenhed og leg, fortæller Kim Toft Hansen. 

Han henviser til en række undersøgelser, der viser, at denne undervisningsmetode appellerer mere bredt blandt elever end traditionelle metoder.  

Fakta

• Innovationsfondens investerer 3 mio. kr. til projekterne i opslaget the Nordic-Baltic initiative on responsible use of Artificial Intelligence under NordForsk.  
• Samlet Budget for GAIYA: 29.393.777,40 kr.  
• Varighed: 2026 - 2028 
• Program: Internationale Samarbejder - Nordisk 
• Officiel titel: GAIYA – Generative AI in Education for Young Adults: A Gender-Inclusive Nordic-Baltic Perspective 

Om partnerne 

I GAIYA indgår udover Aalborg Universitet også fra Norge: Høgskolen i Østfold. Fra Sverige: Gøteborg Universitet. Og fra Estland: Tartu Universitet.