plast

Innotalk: Klar til den næste plastrevolution?

Plast er en fundamental byggesten i vores økonomi. Det globale forbrug af plast er tyvedoblet de seneste 50 år og vil stige med 75 pct. frem mod 2030, hvis vi ikke ændrer kurs. I Danmark forbrænder vi over halvdelen af vores plastaffald og som land rangerer vi lavere end mange af vores naboer i forhold til genanvendelse. FN har erklæret, at plastforureningen af havene er ”en fælles bekymring for menneskeheden”.

Kom til Innotalk og hør Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers, McKinsey Senior Partner fra Paris Clarrise Magnin-Mallez, International plast og havaktivist Emily Penn. Udover de nævnte talere vil en række øvrige meningsdannere, beslutningstagere og erhvervsprofiler komme med input til vores plastudfordringer og få bud på løsninger for forbrugere, virksomheder og politikere.

innotalk

  • TID: Torsdag den 17. januar, kl. 09.30 – 13.30 inkl. pause og reception.
  • STED: FN Byen – Marmorvej 51, 2100 København Ø (da alle gæster skal gennemgå sikkerhedstjek, bedes I medbringe billed-id).
  • Tilmelding her senest den 10. januar.
  • Konferencen er gratis, men der er begrænsede antal pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her

Innovationsfonden vil i samarbejde med konsulenthuset McKinsey & Company bl.a. præsentere en ny rapport om, hvordan vi tackler det nuværende plastproblem, herunder hvilke muligheder Danmark og danske virksomheder har for at blive førende i cirkulær brug af plast.

Program

09.30-09.35: Velkomst - Stine Kirstein Junge, chef for UNDP's SDG Accelerator-program.

09.35-09.40: Præsentation af plastprojeket, Flemming Besenbacher, Innovationsfonden

09.40-09:50: Tale af EUs Miljøkommissær (video), Karmenu Vella

09.50-10.05: Habib El-Habr, Coordinator of the Global Programme of Action for the Protection of the Marine Environment from Land-based Activities, UN Environment

10.05-10.20: New Plastic Economy – Towards a circular use of plastics” af Clarisse Magnin-Mallez, Senior Partner, Paris, McKinsey & Company

10.20-10.30: Innovationsmuligheder i en ny plastøkonomi, Uddannelses og forskningsminister, Tommy Ahlers

10.30-10.50: Kaffepause

10.50-11.10: “Plastic Ocean: eXXpedition” ved aktivist Emily Penn

11.10-11.20: Plast i miljøet, Maria Gjerding Danmarks Naturfredningsforening

11.20-11.55: Virksomheders svar på en ny plastøkonomi

  • Jesper Emil Jensen, Regional CEO Færch
  • Franz Cuculiza, adm.dir Aage Vestergaard Larsen
  • Michael Løve, Vice President, Netto, Salling Group

11.55-12.25: Paneldebat

  • Ida Auken, MF, RV
  • Christian Rabjerg Madsen, MF, S
  • Brian Bech Nielsen, Rektor Aarhus Universitet
  • Christina Busk, Plastindustrien

12.25-12.30: ”Vejen frem”, Flemming Besenbacher, Innovationsfonden

12.30-13.30:  Let frokost og netværk

Mød bl.a. International plast og havaktivist Emily Penn, der kæmper for bedre miljø til søs.

Ifølge den seneste forskning udledes der alene i verdenshavene 8 mio. tons plastaffald om året. Det svarer til 15 tons plast i havet hvert minut - og dette forventes at blive fordoblet i løbet af de næste 10 år. Hvis vi fortsætter med at forurene havene med plast, risikerer vi, at der i 2050 vil være mere plast end fisk i havene.  Derfor har FN erklæret, at plastforureningen af havene er ”en fælles bekymring for menneskeheden”.

Alt for meget af den plast, vi producerer og forbruger, bliver kun brugt en enkelt gang og ender i naturen og verdenshavene. Som en del af transformationen mod en cirkulær økonomi er det tid til at gentænke design, forbrug og genanvendelse af plast med nye innovative løsninger. Det er derfor tid til at revolutionere vores tilgang til plast. Ambitionen er, at Danmark bliver et foregangsland ved at gentænke den måde, vi designer, forbruger og ikke mindst genanvender plast på.

Vi glæder os til at se dig!

 

Innotalk
Tid og sted
Åben sektion, Tid og sted

Tid: Den 17 januar 2019, 09.30-13.30

Sted: FN Byen – Marmorvej 51, 2100 København Ø (da alle gæster skal gennemgå sikkerhedstjek, bedes I medbringe billed-id).

Kontakt
Åben sektion, Kontakt

Peter James Stark, Senior kommunikationsrådgiver i Innovationsfonden
Mail: peter.stark@innofond.dk, Tel. 6190 5075