Innovationsfonden vil spare sundhedsvæsnet milliarder

Gennem strategiske forskningsinvesteringer hjælper Innovationsfonden til med at finde løsninger på de massive problemer med løsslupne sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen.

Danmark står overfor nogle alvorlige udfordringer. Antallet af ældre stiger, og det samme gør udgifterne til sundhedsvæsenet.

Det står dermed klart for de fleste, at hvis vi i fremtiden ikke finder ud af at spare på sundhedsudgifterne, kan vi ikke forvente at have den samme høje standard inden for sundhedsplejen. Enten skal omkostningerne eller forventninger ned.

Netop det perspektiv har Innovationsfonden fokus på, når de skal investere i forskere og forskningsprojekter på landets universiteter og hospitaler. Her er det målet at investere i forskning, der både kan højne kvaliteten af den behandling, som vi kan få i sundhedsvæsenet, og samtidig spare samfundet for milliarder i sundhedsudgifter.

»Det handler om at få ændret i vores sundhedssystem, så vi begynder at beskæftige os mere med forebyggelse. Derfor er vi nødt til at have en strategisk plan med den forskning, der bliver lavet på området,« fortæller direktør for Innovationsfonden Peter Høngaard Andersen.

Strategisk forskning skal knække koden til at spare på sundhedsudgifterne
Når Innovationsfonden laver investeringer i de danske forskningsmiljøer, sker det med baggrund i FN’s verdensmål.

På sundhedsområdet er det at sikre, at alle har ret til et sundt liv, og i dansk målestok kan man koge det ned til investeringer i et effektivt sundhedsvæsen, der har råd til at behandle alle.

Danmark er som alle andre vestlige lande presset af flere og flere ældre, og da hovedparten af alle de offentlige sundhedsudgifter ligger i de sidste to måneder af livet, bliver udgifterne kun højere i fremtiden.

Hvis vi som samfund ikke skal knække under byrden fra en alt for omkostningstung sundhedssektor og heller ikke ønsker et dårligere sundhedsvæsen, skal vi finde løsninger til, hvordan vi kan spare. Det er her, at Innovationsfonden sætter ind med investeringer i forskningen på området.

»Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi kan ændre vores ’sygevæsen’ til et sundhedsvæsen, så vi ikke kun behandler folk, når de er blevet syge og koster mange penge, men allerede tager dem ind, inden de bliver syge. På den måde kan vi forebygge både sygdom og gallopererende sundhedsomkostninger. Dette er et område, hvor vi i Innovationsfonden specifikt har bedt forskningsmiljøerne om at indsende ansøgninger om projektinvesteringer,« siger Peter Høngaard Andersen.

Algoritme skal finde kronisk syge, inden de bliver syge
Et selvstændigt og dyrt problem for det danske sundhedsvæsen er antallet af kronisk syge, hvilket vil sige personer med eksempelvis diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Omkostningerne til denne patientgruppe er gigantiske, men det betyder også, at der er et stort potentiale i forhold til at spare en masse penge, som kan kanaliseres andre steder hen.

I et samarbejde med Region Sjælland har Innovationsfonden investeret i et forskningsprojekt, hvor forskere udvikler matematiske algoritmer, som kan søge sundhedsdatabaser gennem for folk, der er i risiko for at udvikle kroniske sygdomme.

En sådan algoritme vil gøre det lettere at fange folk i optrækket og sætte ind med præventiv behandling, så personerne måske aldrig behøver at komme yderligere i kontakt med sundhedsvæsnet.

»Cirka 1 procent af befolkningen står for 30 procent af udgifterne til sundhedsvæsnet, og det er i et bredt omfang dem med de kroniske sygdomme. Kan vi gøre bare et lille bitte indhug i de 1 procent, er der potentielt rigtig mange penge at spare,« forklarer Peter Høngaard Andersen.

Kunstig Intelligens sænker antallet af akutte indlæggelser
Et andet lignende projekt involverer et samarbejde mellem Innovationsfonden og forskere fra Universitetshospitalet Horsens. Her søger kunstig intelligens rundt i sundhedsdatabaser efter folk, som er i risiko for at blive akut indlagt.

Akutte indlæggelser koster meget mere end planlagte indlæggelser, og forskningsprojektet skal udmunde i et beslutningsstøttesystem, som kan hjælpe sundhedspersonale med at identificere patienter, der er i risiko for at blive akut indlagt inden for den nærmeste fremtid.

Sundhedspersonalet kan med støttesystemet i hånden henvende sig til patienterne og afværge den akutte indlæggelse, inden det bliver nødvendigt.

»Kunstig intelligens gør det nu muligt at anvende eksisterende sundhedsdata på en ny måde, og med en løsning tilpasset det danske sundhedsvæsen vil vi kunne træffe hurtigere og bedre beslutninger på tværs af sektorerne. Det vil ikke bare frigive ressourcer og gøre sundhedsvæsenet langt mere proaktivt, men det vil også i sidste ende føre til bedre behandling af patienterne,« siger Jørgen Schøler Kristensen, der er lægefaglig direktør Regionshospitalet Horsens.

Skal bredes ud i hele Danmark
Håbet for de forskningsprojekter, som Innovationsfonden investerer i, er, at de dels gør det muligt for sundhedspersonale at give bedre patientpleje.

I begge pilotforsøg kører sundhedspersonale ud til de patienter, der er defineret af de digitale hjælpeværktøjer, og tilbyder dem enten intervenerende behandling eller lægetjek for at kortlægge deres aktuelle helbred:

’Goddag hr. Jensen. Skal vi ikke lige tage et kig på den blodprop, som de formentlig udvikler om ikke så længe?’

Målet er, at hele Danmark på et tidspunkt får gavn af projekterne og forskningen.

»Planen er, at hvis vi kan se, at det virker i de her prøvekommuner, breder vi det ud til resten af landet,« fortæller Peter Høngaard Andersen.

Danmark kan tjene penge på sundhedssoftware
Når det gælder Innovationsfondens samarbejder, er det dog også en vigtig hjørnesten i de strategiske overvejelser, at projekterne har et kommercielt potentiale, som både forskerne bag projekterne og Danmark som land kan få gavn af.

I tilfældet med algoritmerne og den kunstige intelligens fra Region Sjælland og Universitetshospitalet Horsens er det ikke svært at se, hvordan en medicinsk spåkugle kan være økonomisk og lægefagligt interessant for ikke bare resten af Danmarks hospitaler og sygehuse, men også i resten af verden.

»Vi taler om, at der skal være en værdi i et projekt. I de her tilfælde udmønter værdien sig på flere punkter. For det første drejer det sig om et mere effektivt sundhedssystem og bedre livskvalitet for borgerne, og for det andet drejer det sig om et potentiale for en eksportvare i milliardklassen samt potentielt set en masse danske arbejdspladser,« siger Peter Høngaard Andersen.

Fakta

150 mio. til sundhedsforskning
Innovationsfonden uddeler i omegnen af 150 mio. til forskning i sundhed om året. Det svarer til en investering i mellem 5 og 10 projekter.

Saltvand erstatter skadeligt lægemiddel
Med en investering på knap 8 mio. kr. fra Innovationsfonden har forskere fra Rigshospitalet nærstuderet et lægemiddel, der ofte bruges til blodforgiftning. Det viste sig, at risikoen for nyresvigt, svære indre blødninger og dødsfald er langt mindre med saltvand end den udbredte medicin. Derfor er der nu saltvand i droppet, når læger på danske hospitaler skal stabilisere en patient med blodforgiftning.