Kvinde i en mandeverden

Det er nemmere at drømme stort, når man har nogen at spejle sig i. Det mener forskerkometen Anne Lyck Smitshuysen, der er udnævnt som en af Innovationsfondens Innowomen.

- Ubevidst får man den tanke, at det kan virke umuligt at komme til tops.

Anne Lyck Smitshuysen taler om sin karriere. Og måske især sin drøm. Den kun 28-årige kvindelige fysiker har allerede gjort kometkarriere og er sin unge alder til trods af flere medier blevet kaldt stjerneforsker. Med god grund.  Hun er ikke alene strøget til tops i en udpræget mandeverden og er blevet en del af lederteamet i virksomheden DynElectro, som i øvrigt har vokseværk, hun har også opfundet en metode, der vil nedbringe produktionsomkostningerne på fremtidens grønne brændstof, brint.

En løsning der har indbragt hende enorm anerkendelse som forsker og en pris på 500.000 kroner fra Rambøll Fonden.

 Anne Lyck Smitshuysen er desuden blevet udnævnt som en af Innovationsfondens nye Innowomen. Det skulderklap vil hun gerne bruge til at sætte fokus på især én ting.

- På mit studie på universitetet var kun én ud af ti en kvinde. Det gjorde, at jeg grundlæggende blev i tvivl, om hvor langt jeg kunne nå med mine ambitioner. Hvis du havde spurgt mig for to år siden, ville jeg aldrig have troet, at jeg ville være, hvor jeg er i dag. Det er nemmere at drømme stort, når man har nogen at spejle sig i, siger Anne Lyck Smitshuyen.

Det ligger i generne
Anne Lyck Smitshuysen er født og opvokset i Sjølund lidt uden for Kolding som datter af en ingeniør og en skolelærer. Hendes tre søstre har også valgt en naturvidenskabelig karrierevej, ægtemanden er også forsker, og at Anne Lyck Smitshuysen skulle arbejde med grøn omstilling og bæredygtighed, har hun sådan set aldrig været i tvivl om. Men om hun turde tage springet som iværksætter var mere usikkert.

- Det har altid rumsteret i mit baghoved, at jeg gerne ville være iværksætter. Men det har også været forbundet med stor usikkerhed. Hvad nu hvis det ikke kunne bære, hverken fagligt eller økonomisk? Hvad hvis ideen ikke holdt, og kunne der overhovedet komme et kommercielt produkt ud af min forskning?

Overvejelser og bekymringer har der med andre ord været nok af. Men drømmen har alligevel været så stærk, at Anne Lyck Smitshuysen har været nødt til at realisere den.

- Jeg tror, vi misser et kæmpe videns-potentiale, hvis der ikke bliver skabt mere fokus på at få kvinder til dels at vælge naturvidenskabelige fag, men også at blive selvstændige. Forskning viser, at diversitet fremmer væksten, og at et team yder 30 procent bedre, hvis både alder, køn, faglighed og etnicitet er bredt repræsenteret, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Verden har flyttet sig
Gennem hele sin uddannelse har forskellen på at være mand og kvinde fyldt i hendes bevidsthed, og hun har blandt andet oplevet at deltage i møder, hvor andre fejlagtigt troede, at hun var sekretær – alene fordi hun var kvinde.

- Vi har stadig nogle meget stereotype forestillinger om, hvilke roller mænd og kvinder varetager, og selvom jeg ved fra mine ældre, kvindelige kolleger, at verden heldigvis har flyttet sig meget, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på ikke at være forudindtagede. Det gælder også i ansættelsessituationer, hvor der kan være en tendens til at favorisere dem, der minder om os selv, siger Anne Lyck Smitshuysen.

Usikkerhed og manglende selvtillid

I dag har den succesfulde forsker fået et andet syn på sig selv og sine egne evner, ikke mindst takket være teamet i DynElectro og den megen anerkendelse, hendes forskning i brint har indbragt hende. Men gennem sin universitetsuddannelse var hun ofte plaget af stor usikkerhed.

- Jeg følte mig meget usikker og havde dårlig selvtillid. Det er hårdt at rejse sig igen, når man f.eks. dumper en eksamen, eller når tingene ikke går, som man forventer. Jeg følte mig meget alene med mine tanker og turde ikke dele dem med mine medstuderende, fortæller Anne Lyck Smitshuysen, som i dag holder foredrag for folkeskolens ældste klasser og forsøger at være synlig på de sociale medier.

- Det er nemt at blive i tvivl, når det ser ud som om, alle andre bare skøjter gennem deres studie, mens man selv føler, at man skal kæmpe en masse kampe. Psyken er et ømt punkt for mange at tale om, men jeg vil gerne være med til at gøre det mere normalt, siger Anne Lyck Smitshuysen, som glæder sig over at været blevet en del af Innowomen-holdet.

- Det er vigtigt, at der er en stemme, der tør tale om det, der er svært, og den stemme vil jeg gerne være.

Du kan læse mere om Innovationsfondens Innowomen her

Anne Lyck Smitshuysen (født 1993)

2022: Udpeget til Berlingske Tidendes Talent 100

2021: Flemming Bligaard prisen, Rambøll, 500.000 kroner

2021: DynElectro A/S, Fuel Cell Specialist & Partner

2021: Ph.d-studerende

2019: Fødte sit første barn

2017: Kandidat i fysik og nanoteknologi, DTU-Energy