Mikroskop

13 forskningsprojekter bliver omsat til iværksætteri

Fra antibiotikareducerende diagnostik i landbruget til kemisk mærkning af varer, der umuligt kan kopieres. Innovationsfonden investerer i 13 forskningsprojekter med kommercielt eller samfundsmæssigt potentiale i den første ansøgningsrunde til det nye program, InnoExplorer.

I alt 61 forskningsteams har inden for den seneste måned live-pitchet deres idé til et InnoExplorer-projekt foran et panel af erfarne erhvervsfolk. Innovationsfonden har nu udpeget de allerførste 13 projekter, der modtager en investering gennem det nye program. 

InnoExplorer er udviklet af Innovationsfonden i samarbejde med landets universiteter. Programmet skal øge vidensbaseret iværksætteri ved at modne forskningsresultater og teknologier, der er udviklet på offentlige forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt hospitaler. Projekterne kan bl.a. gå ud på at styrke forskningsresultaters kommercielle potentiale eller samfundsmæssige gavn, at teste prototyper eller at udarbejde en solid business case.

- Vi ser meget frem til at følge de allerførste udvalgte projekter i programmet henover det næste års tid. Vi har fået mange, rigtig interessante ansøgninger, men det træder helt tydeligt frem, at de projekter, der er kommet igennem nåleøjet, har haft en særdeles høj innovations excellence og har været fuldstændigt skarpe på, hvordan deres produkt adskiller sig fra det, der findes på markedet i forvejen samt hvilke kompetencer, der er brug for at hente ind for at komme i mål med projektet, siger Marlene Fredborg, Scientific Officer i Innovationsfonden.

Forskere udvikler unik kemisk mærkning af varer
En af de forskere, der modtager en investering fra fonden, er Thomas Just Sørensen fra Nano-Science på Københavns Universitet. Han har sammen med en kollega opfundet et kemisk fingeraftryk, som man kan scanne med en mobilapp og dermed straks afgøre, om der er tale om den ægte vare eller en forfalskning.

Mærket er en mindre end en millimeter gange en millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. Det består af en smule gennemsigtigt blæk, der indeholder forskellige mikropartikler, som sprøjtes eller trykkes på for eksempel papir. Partiklerne danner tilfældige, men helt unikke mønstre af bittesmå hvide prikker, når de sprayes på. Det svarer til, at man kaster en håndfuld sand på en overflade. Risikoen for at der opstår to identiske mønstre er lig nul, og derfor er det umuligt at kopiere. Det har forskerne bevist gennem næsten 10.000 tests.

Blækket kan sprayes på alle slags materialer og er derfor billige at producere. Hver enkelt vare kan dermed være udstyret med sit eget unikke fingeraftryk, som er registreret i en database. Det smarte er, at det er muligt for forbrugeren selv at tjekke om ens vare er ægte ved at scanne varens fingeraftryk med en app på mobilen.

Program løfter teknologi ud af universiteterne
- Der er lige kommet en opgørelse, der viser, at 3,3 procent alle varer, der bliver solgt, er en kopi. Hvis det er medicin, der er tale om, kan det betyde, at der ikke er det rigtige indhold. Hvis det er en komponent til en bremse, så risikerer man, at bremserne ikke virker lige så godt. Og hvis det er en designervare, betaler man mange penge for en vare, der giver sig ud for at være noget, det ikke er. Det kan man undgå med vores mærkning, forklarer idémanden, Thomas Just Sørensen.

Nu mangler blot de sidste skridt, før varen er klar til at komme på markedet.

- Vi har snakket med kunder det sidste halvandet år, men vi har manglet det sidste skridt, der kan tage projektet fra universitet og ud til en investor. Vi mangler at få programmeret en app og lave en grundlæggende it-struktur, så vi kan fremvise en komplet prototype. Derfor er det fuldstændigt afgørende for os at modtage en investering fra InnoExplorer-programmet. Der findes ingen andre tilbud, der på samme måde er i stand til at løfte denne type teknologi ud af universiteterne, mener Thomas Just Sørensen.

Forskning kan reducere antibiotikaforbrug hos kvæg
En anden forsker, som også modtager en investering fra InnoExplorer-programmet i allerførste ansøgningsrunde, er Malene Møller Jørgensen fra Klinisk Immunologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.  

Hun har sammen med en kollega udviklet en metode, hvormed man hurtigt og effektivt ud fra en mælkeprøve kan klarlægge om en yverinfektionen hos kvæg er behandlingskrævende eller ej. 

Projektet har dermed potentiale til at sænke antibiotikaforbruget i kvægbruget betragteligt. I dag repræsenterer antibiotikabehandling ved yverinfektioner langt den største del af antibiotikaforbruget i kvægbruget og ca. 50 procent af tilfældene fejlbehandles, da der ikke findes en tilstrækkelig hurtig og præcis metode til diagnosticere korrekt.

- Fordelen ved vores diagnostiske test er, at den kan udføres af landmanden selv ude på gården. Prøverne behøver ikke at blive sendt til et laboratorie. Det betyder, at landmanden kan starte den korrekte behandling med det samme. Derfor skal mindre mælk kasseres, fordi tilbageholdelsestiden mindskes samtidig med at det reducerer antibiotikaforbruget, forklarer Malene Møller Jørgensen, som ser for sig, at teknologien bag metoden også på sigt vil kunne anvendes hos mennesker indenfor andre sygdomsområder.

- Hvis man inden for den medicinske kliniske verden skal på markedet med noget, er der utrolig lang vej. Vejen til et produkt og et marked er kortere inden for kvægbrug. Derfor har vi her i begyndelse skiftet fokus fra det humane til kvægbrug. Og der er utroligt mange kvæg i Danmark – og i verden, og dermed et meget stort marked, forklarer Malene Møller Jørgensen.

InnoExplorer rammer rent i forhold til behovet
Investeringen fra Innovationsfonden giver nu forsker-makkerparret ressourcerne til at få undersøgt markedet til bunds og få lavet en grundig forretningsmodel.

- Vi har taget de første skridt og vist, at metoden virker. Med InnoExplorer programmet har vi nu mulighed for at ansætte en person til projektet, som skal stå for forretningsdelen. Vi skal have udviklet en endelig prototype på selve instrumentet og etableret en egentlig virksomhed. InnoExplorer programmet rammer fuldstændig rent her i forhold til, hvad vi har brug for at blive klar til at gå på markedet med vores produkt. Desuden er en fornøjelse at arbejde med et format, hvor ansøgningen består af 15 PowerPoint-slides og en pitch, siger Malene Møller Jørgensen.

Næste frist for ansøgninger
69 procent af de tilsagn, der er givet ved første ansøgningsrunde til InnoExplorer, går til universitetsprojekter. 31 procent går til projekter fra hospitalerne.

Næste ansøgningsfrist til InnoExplorer er den 30. august kl. 12. Der er to ansøgningsrunder til programmet i efteråret.