""

Dødeligt medfødte sygdomme skal i fremtiden helbredes med genterapi

Medfødte genetiske defekter kan medføre, at immunsystemet svigter og ikke kan forsvare kroppen mod de mikroorganismer, vi hele tiden udsættes for. Med støtte fra Innovationsfonden skal forskere fra Aarhus Universitet udvikle ny teknologi til at korrigere disse genfejl.

Pressemeddelelse: 03.10.2018

Nogle af de mest alvorlige medfødte sygdomme involverer immunsystemet. Når immunsystemet ikke fungerer, dør patienterne ofte i de tidlige leveår af simple infektioner.

Kendskabet til den genetiske baggrund for disse sygdomme er nu så avanceret, at den præcise genetiske fejl kan udpeges.

Med en investering på 25 mio. kr. fra Innovationsfonden skal forskere fra Aarhus Universitet bygge videre på den revolutionerende CRISPR/Cas-teknik, som de seneste 5 år har muliggjort præcis og effektiv redigering af den menneskelige arvemasse.

Håbet er, at man kan helbrede sygdommene ved at rette den genetiske information i patientens stamceller, som danner immunforsvaret.

- Dette projekt vil på sigt kunne hjælpe børn med sjældne immundefekter til en ny tilværelse. Børn, som i dag ofte ikke overlever til voksenalderen, siger afdelingslæge og professor, Trine H. Mogensen fra Infektionsmedicinsk afdeling og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitetshospital.

Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Peter Hokland, som har forsket i stamceller i over 30 år, tilføjer:

- Med denne håndsrækning bliver et stærkt forskerhold fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital sat i stand til at lave en køreplan for den kliniske indførelse af CRISPR/Cas-teknikken. Vi håber, at vi inden den første 5-års periodes udløb vil kunne søge og få tilladelse til at behandle de første patienter. Dette vil imidlertid blot være 1. trin i en flertrinsraket, hvor andre sygdomme med genfejl kan behandles hurtigt herefter. Dette vil ske i nye speciallaboratorier, som bygges af Aarhus Universitet, men på hospitalets grund i Skejby.

Et nyt immunforsvar

I projektet skal forskerne opsamle patientens egne stamceller og rette genfejlen med molekylærbiologiske metoder, hvor en såkaldt gensaks (et særligt enzym) styres præcist mod det defekte område i arvemassen.

Her klipper enzymet det defekte gen ud af stamcellerne og erstatter det med den korrekte genetiske information. Når patientens bloddannende stamceller har fået korrigeret generne, skal de opformeres og gives tilbage til patienten.

Derved bliver patientens defekte immunsystem udskiftet med immunceller, som er dannet af de korrigerede stamceller og derfor har den normale beskyttende effekt mod infektioner.

Påvisning af immundefekt sker ved en kombination af undersøgelser af immunsystemets celler og af de gener, som koder for de vigtigste elementer i immunsystemet.

Generne undersøges ved såkaldt sekventering, hvor man aflæser, om generne er intakte. Hvis der er en genfejl enten nedarvet fra forældrene eller som følge af en ny mutation, kan sygdommen i nogle tilfælde kureres ved en transplantation af bloddannende stamceller fra knoglemarven af en rask person.

Det er dog en stor udfordring at finde en egnet donor, og ofte medfører en stamcelletransplantation svære komplikationer. De komplikationer og udfordringer undgår man ved at rette genfejlene i patienternes egne stamceller.

Med bevillingen fra Innovationsfonden etableres et unikt samarbejde mellem Aarhus Universitet, hvor Rasmus Bak og Jacob Giehm Mikkelsen arbejder med de molekylærgenetiske metoder til korrektion af genfejlene, og Aarhus Universitetshospital, hvor Trine H. Mogensen, Peter Hokland og Bjarne K. Møller arbejder med immundefekte patienter og transplantation af bloddannende stamceller. Tilsammen vil denne forskergruppe kunne bringe CRISPR/Cas-teknikken hele vejen fra laboratoriet og til den enkelte patient.

Fakta og kontakt
Investering

Program: Grand Solutions

Fondens investering: 25 mio. kr.

Samlet budget: 33 mio. kr.

Projektets varighed: 5 år

Officiel titel: Personalized approach to genome editing of stem cells for autotransplantation of monogenic immunodeficiencies

Kontakt

Peter Hokland, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Tlf.: 2022 5333

Trine H. Mogensen, afdelingslæge og professor, Infektionsmedicinsk afdeling og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet
Tlf.: 2012 5280

Bjarne K. Møller, ledende overlæge og klinisk lektor, Afdeling for klinisk immunologi, Aarhus Universitetshospital
Tlf.: 7845 5000

Jacob Giehm Mikkelsen, professor, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf.: 8716 7767

Rasmus Bak, lektor, Aarhus Institute for Advanced Studies og Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Tlf.: 8716 7272

Thomas Bjerre, Presse- og mediechef, Innovationsfonden
Tlf.: 6190 5019