En læge ved sengen
døgnet rundt

Nyt projekt vil revolutionere overvågningen af indlagte patienter med særlig risiko, så antallet af komplikationer og dødsfald kan mindskes.

Pressemeddelelse: 13.11.2018

Hvert år bliver der udført 150.000 større operationer i Danmark, og omkring 30 % af dem medfører alvorlige komplikationer. Det betyder, at patienterne skal være indlagt længere, og i værste fald får de gener resten af livet eller dør af de tilstødende komplikationer. Lignende problemstillinger gør sig gældende for de omkring 50.000 patienter i Danmark med svær lungesygdom (KOL), som medfører tusindvis af indlæggelser årligt.

Et nyt projekt vil forbedre overvågningen af højrisikopatienter, som er indlagt på danske hospitaler. Det sker ved hjælp af ny teknologi, der med en række små trådløse sensorer på patientens krop kontinuerligt måler omkring 10 forskellige værdier, eksempelvis blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt.

Målingerne sendes trådløst til en central computer, der udgør ’hjernen’ i det nye overvågningssystem. Ved hjælp af kunstig intelligens aflæser, analyserer og fortolker den de mange data og giver øjeblikkeligt hospitalspersonalet besked, hvis der er ved at opstå komplikationer, så de kan tilse patienten.

Stor opmærksomhed på overvågning
- I Danmark og andre lande har man gennem flere år indført systematisk overvågning af patienter, der bygger på målinger af blodtryk, iltmætning osv. 2-3 gange i døgnet. Det kræver store personalemæssige ressourcer og har ikke medført færre komplikationer eller dødsfald. En forklaring kan være, at komplikationer kan støde til i de mellemliggende 8-12 timers perioder, og fordi de måske ikke mærkes af patienten selv, bliver de ofte opdaget så sent, at vi som sundhedspersonale ikke har mulighed for at gribe ind i tide. Det skal vores nye system rette op på, siger overlæge Eske K. Aasvang, som står i spidsen for anæstesiafdelingens forskningsenhed på Rigshospitalets Abdominalcenter.

Eske K. Aasvang er en af de tre eksperter bag projektet. De to andre er Christian S. Meyhoff, som er overlæge og leder af forskningsenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitals anæstesiafdeling samt Assoc, og professor Helge B.D. Sørensen fra DTU Elektro, der er ansvarlig for den teknisk videnskabelige del af projektet. Projektet omfatter målinger fra i alt 5.700 patienter, der udvælges i samarbejde med Odense og Aarhus Universitets Hospitaler.

Kunstig intelligens bag overvågningen
Den store mængde data, som målingerne døgnet rundt vil medføre, skal aflæses og fortolkes ved hjælp af kunstig intelligens. Det vil sige en række biomedicinske algoritmer og data-modelleringer, der gør det muligt for det kommende overvågningssystem at vurdere, om de målte data fra patienten er normale, eller om der er tale om en afvigelse – et såkaldt mikro-event – der kan udvikle sig til en komplikation.

- For at det kan lade sig gøre, skal vi som læger i løbet af projektet ’lære’ algoritmerne, hvornår de skal reagere, fordi en målt værdi ligger uden for normalen. Vi skal også give algoritmerne viden om hvilke komplikationer, afvigelserne kan være tegn på – eksempelvis lungebetændelse. Når det nye overvågningssystem er fodret med alle disse data, vil det være i stand til at opdage eller ligefrem forudse en komplikation og sende en advarsel til sygeplejersken eller direkte til lægen, hvis der er tale om en større afvigelse, f.eks. en blodprop i hjertet, forklarer overlæge Christian S. Meyhoff, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Lægers viden bliver større
De tre eksperter bag det nye overvågningssystem WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress) vil på den måde gøre systemet lige så dygtigt som en erfaren speciallæge.

- Viden vil også gå den anden vej og gøre de nuværende læger klogere. Det skyldes, at overvågningssystemets kunstige intelligens er i stand til at påpege sammenhænge og mønstre, som læger ikke kender i dag. Eksempelvis kan det være, at en speciel udvikling i iltmætningen, blodtrykket og en række andre parametre i løbet af et døgn tilsammen er forbundet med komplikationer, som man ikke tidligere har været opmærksom på, men som bliver tydeligt i samkøringen og den automatiske fortolkning af de store datasæt, siger Helge B.D. Sørensen fra DTU Elektro.

Projektgruppen forventer i løbet af de kommende år at kunne præsentere et færdigt overvågningssystem, som kan anvendes af hospitaler både i Danmark og udbredes til resten af verden.

Innovationsfonden har investeret 18 mio. kr. i projektet, og projektets øvrige parter bidrager med yderligere 12 mio. kr. Støtte til projektet kommer således også fra Kræftens Bekæmpelse, Radiometer, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, DTU, Isansys samt A.P. Møller Fonden.

Billede: WARD.