""

Fondsinvestering bliver årets mest innovative it-virksomhed

Satellitvirksomheden GomSpace, som i sin tid blev startet af kandidater fra rumprogrammet på Aalborg Universitet, vinder it-prisen BrainsBusiness Award 2015.

GomSpace i Aalborg har i samarbejde med Aalborg Universitet og i kraft af en investering fra Innovationsfonden udviklet en satellit på størrelse med en mælkekarton. 

Virksomhedens seneste nanosatellit GOMX-3 blev for nyligt sat ud i rummet fra den Internationale Rumstation ISS.

Det er Gomspaces 3. generation af satelitten, og den skal bl.a. overvåge flytrafikken over verdenshavene, så flere fly kan tage den korteste tur mellem f.eks. Europa og USA. Dermed vil man spare tonsvis af brændstof, udledning af CO2 og flyvetid. 

Ved prisoverreækkelsen under BrainsBusiness Award 2015 sagde en rørt administrerende direktør Niels Buus:

- Jeg er meget stolt og beæret over at have vundet – ikke mindst på grund af det meget stærke felt af nominerede. GomSpace er lige nu inde i en forrygende udvikling, og hvis jeg presses til det, kan du godt få mig til at sige, at GomSpace er verdensledende inden for sit felt, skriver tv2nord.dk. 

Virksomheden har i dag eksport til 35 lande og skaber produktion og arbejdspladser i Nordjylland. 

De små satellitter gør det muligt for selv små lande at starte rumprogrammer – i marts 2015 havde virksomheden besøg af en delegation fra Ghana, der bl.a. er interesseret i de små satellitter til fly- og kystovervågning.

GomSpace er et godt eksempel på, hvordan samarbejde mellem universitet, og virksomhed kan føre til kæmpe international succes.

På få år er virksomheden gået fra 10 til 35 medarbejdere.

Se nomineringsvideoen til BrainsBusiness Award 2015 her:

GomSpace
Læs mere
Åben sektion, Læs mere

Følg Gomspace på Facebook og GomSpace.com.