Robot

Nyt forskningscenter skal gøre Danmark til digital frontløber

Danmark er i front, når det gælder de ”klassiske” IT-teknologier, men halter bagefter, når det drejer sig om anvendelsen af de nyere, avancerede digitale teknologier som for eksempel kunstig intelligens, Big Data m.v. Det skal et nyt Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier råde bod på.

Danmark skal være et digitalt foregangsland, der formår at udnytte de mange muligheder, som digitaliseringen tilbyder. Der er brug for mere viden og opbygning af en betydeligt større ”masse” af talenter inden for området.

Derfor har samtlige partier i Folketinget indgået en aftale om fordeling af forskningsreserven, hvori partierne har afsat 100 mio. kr. til aktiviteter i et ”Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier”.

Centeret skal bl.a. have sin faglige kerne inden for kunstig intelligens, anvendelsen af Big Data, Internet of Things (IoT), IT-sikkerhed, kvantecomputing, blockchain og interaktionsdesign.

Opbygningen af centrets aktiviteter skal ske på baggrund af konkrete samfundsmæssige behov, hvor forskning løbende omsættes til værdiskabende løsninger og digital omstilling i erhvervslivet og den offentlige sektor.

Om kort tid vil Innovationsfonden annoncere et opslag, der har til formål at opbygge den nødvendige forskningskapacitet i Danmark via excellent forskning af højeste internationale klasse.

For yderligere information, se venligst opslagstekst, der forventes offentliggjort inden for den nærmeste fremtid. Ansøgningsfristen er fastsat til den 20. august.

Fakta
Investering

Program: Grand Solutions
Ansøgningsfrist: 20. august 2019
Investering: Op til 100 mio.
Periode: 5 år

Dansk digitalisering skal styrkes

Digitalisering og de nye digitale teknologier er en af de vigtigste katalysatorer for:

  • vækst og beskæftigelse i erhvervslivet
  • udvikling af den offentlige sektor
  • løsning af centrale samfundsudfordringer generelt, m.v.
Kontakt

Scientific Officer, Michael Adsetts Edberg Hansen
Mail: michael.hansen@innofond.dk, tlf: +45 6190 5037