Dette opslag har til formål at styrke Danmarks position inden for kvanteteknologi ved at støtte etablering af test- og demonstrationsfaciliteter. Initiativet skal medvirke til at opbygge national kapacitet inden for kvanteteknologiske løsninger med industrielt og kommercielt potentiale.
Opslaget er åbent for virksomheder, der investerer i kvanteteknologi i Danmark. Universiteter, GTS-institutter m.fl. kan ansøge alene eller i konsortier på lige fod med virksomheder. Det er et krav, at den påtænkte facilitet vil skabe værdi i det danske kvanteøkosystem.
Støtte kan søges til dækning af udgifter til etablering af test- og demonstrationsfaciliteter. Støtte ydes ikke til efterfølgende drift af faciliteterne.
Samlet budget for opslaget: 49 mio. kr.
Innovationsfondens investering per projekt: 10-49 mio. kr.
Innovationsfondens maksimale investeringsgrad: 50 pct. af det samlede budget