Erhvervspostdoc-ansøgninger skal indsendes via e-grant
I ansøgningsblanketten indtastes oplysninger om projekt og projektdeltagere og der skal vedhæftes en række bilag i pdf-format. I selve ansøgningsblanketten er der vejledning i, hvordan du udfylder de forskellige afsnit. Du kan finde en udskrift af ansøgningsblanketten nedenunder.
Bemærk: Det skal være projektets virksomhedsmentor, der opretter ansøgningen. Virksomhedsmentoren kan herefter give andre mulighed for at arbejde på ansøgningen inde i selve systemet.
Disse bilag skal altid vedhæftes ansøgningen:
- Projektbeskrivelse (inkluderer beskrivelse af virksomhed og forskningsinstitution)
- Projektbudget for forskningsinstitution (virksomhedens budget angives inde i selve e-grant-blanketten)
- Cv for hver enkelt mentor på højst to sider. Evt. publikationer og patenter bør fremgå af cv’erne
- Underskrifter
- Erhvervspostdoc-kandidatens cv
- Erhvervspostdoc-kandidatens ph.d.-bevis eller erklæring fra ph.d.-vejleder om aflevering og vellykket forsvar af ph.d.-afhandling senest otte måneder efter ansøgningsfrist
Til bilag med projektbeskrivelse, forskningsinstitutionens projektbudget og underskrifter skal du bruge skabeloner, som du kan finde nedenunder.
Ansøgningsskabeloner
Skabeloner til brug ved ansøgning