Professor Serafim Bakalis

Digitale data skal få mælkepulver til at smage bedre

Billedtekst: Professor Serafim Bakalis i laboratoriet på KU FOOD. Her vil forskerne undersøge, hvad der sker med mælke- og ostepulvere under forskellige forhold, fx høje og lave temperaturer, ekstreme rystelser og ændringer i luftfugtighed.

Et nyt forskningsprojekt, AMUSE, skal udvikle digitale metoder til at forudsige mælke- og ostepulvers reaktioner under transport og lagring, så de gode egenskaber kan bevares bedre.

Mælkepulver er både billigt og næringsrigt, og bruges som ingrediens i mange typer af fødevarer i hele verden. I modsætning til frisk mælk, kan tørmælk nemt transporteres mellem kontinenter og holde på næringen i flere år. Et problem er dog, at farve, smag og tekstur kan ændre sig, når mælkepulveret fragtes langt eller opbevares under skiftende temperaturer og luftfugtighed.

AMUSE-projektet, som Innovationsfonden har investeret 13 mio. kroner i, vil udvikle metoder til hurtige og enkle analyser af mælke- og ostepulvere, som ved hjælp af realtidsdata, som for eksempel vejrudsigter, kan forudsige mulige kvalitetsforringelser inden for få minutter under selve transporten. Dermed skaber digitaliseringen nye muligheder for at løse gamle problemer. Det er baggrunden for forskningsprojektet, der er et samarbejde mellem to universiteter, to mælkepulverproducenter og en udstyrsvirksomhed.

- Udfordringen med at forudsige kvalitetstab er noget, som forskere forgæves har forsøgt at løse i flere årtier. Det kan vi nu få til at ske med digitale værktøjer, siger Serafim Bakalis, professor ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD).

Mål for AMUSE:

  • Skabe nye matematiske modeller, der kan simulere de forhold, der kan påvirke kvaliteten under transport og opbevaring af mælke- og ostepulvere.
  • Udvikle nye, hurtige metoder til dataopsamling og -fortolkning via state-of-the-art sensorteknologi.
  • Udvikle virtuelle mælkepulvere, der kan bruges til at forudsige kvalitetsforringelser i den virkelige verden.
  • Udforske strategier til at forbedre stabiliteten af mælkepulveret under opbevaring og transport samt reducere miljømæssige påvirkninger, fx ved at minimere indpakning.

Bedre indpakning og nye stabile produkter gavner eksporten

De relevante kemiske og fysiske parametre i pulveret skal analyseres og danne input til nye datadrevne modeller, som giver præcise prognoser om holdbarheden af mælkepulveret.

Der kan opstå mange forskellige forandringer i mælkepulveret under transport, f.eks. brun-farvning, udvikling af off-flavours (uønsket lugt og smag) og ’caking’, hvor pulveret klumper sammen. Ved at kunne forudsige mulige forandringer på forhånd, vil man fx kunne forbedre og undgå overflødig indpakning. Modellerne kan også bruges under udviklingen af nye produkter, hvor man hurtigt vil kunne bedømme, hvor stabile de er. Det vil alt sammen gavne eksporten.

- Med AMUSE udforsker vi nye forretningsmuligheder på vækstmarkeder ved at levere ernæring af høj kvalitet til en overkommelig pris. Etablering af nye digitale værktøjer til vores innovationspipeline og forsyningskæde vil øge vores konkurrenceevne både med hensyn til prisstruktur og klimapåvirkning, udtaler Peter Wejse, leder af Universitetssamarbejdet hos Arla Foods.

Fakta om AMUSE:

  • Projektets titel: AMUSE – Advanced Methodologies to Understand Dairy Powder Stability and Promote Exports.
     
  • Innovationsfonden har bevilget et samlet beløb på 13 millioner kr. til projektet, som løber fra 1. april 2022 til 1 april 2026
     
  • Projektets samlede budget er 18,9 millioner kroner
     
  • AMUSE ledes af professor Serafim Bakalis fra Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD)

Partnerne i projektet er:

  • Arla Foods amba
  • Lactosan
  • Videometer
  • University of Lorraine
  • Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU)