Med en investering fra Innovationsfonden har DTU-forskere udviklet ny patenteret teknologi, som nu bliver grundstenen i kommerciel virksomhed.
Terahertz. Det er navnet på en teknologi, der kan bruges til at måle præcis, hvor tykt beskyttelseslaget på en vindemøllevinge skal være for at kunne modstå slag fra små flyvende genstande. Eller hvor tyk lag maling der skal smøres på en skibsbund uden, at det belaster brændstofforbruget. Eller hvor meget en reje skal glaseres, før den fryses ned uden, at det går ud over smag og tekstur.
Eller sagt kort. En Schweizer-knivs-teknologi, der kan bruges alle de steder hvor der er et beskyttelseslag.
Universitet giver fordele
Det er blandt andet Simon Lehnskov Lange, adjunkt på DTU, der har udviklet den banebrydende teknologi til at generere terahertz, og han forklarer, at det hele tiden har været målsætningen, at udviklingsarbejdet skulle føre til en decideret forretning. Altså en kommerciel virksomhed som Simon Lehnskov Lange forventer ser dagens lys inden sommeren 2022.
- DTU ejer patenterne, men virksomheden vil have licens til at bruge teknologien. Virksomheden vil være ejet af projektmedarbejderne, og vores håb er, at vores service bliver en helt gængs teknologi, der kan bruges i en lang række brancher i hele verden, fortæller Simon Lehnskov Lange, som ser en kæmpe fordel i, at teknologien er udviklet på et universitet.
- Det har betydet, at teknologien er blevet afprøvet i en lang række studieprojekter. Helt konkret er der 17 personer, der har arbejdet med teknologien på tværs af DTU, og den mulighed har man ikke i andre udviklingsforløb, siger Simon Lehnskov Lange.
Ingen penge ingen udvikling
Udviklingsarbejdet startede i 2018, og i 2020 modtog projektgruppen en investering under Innoexplorer-programmet i Innovationsfonden på knap 1,5 millioner kroner. Med de penge udviklede forskerne den nyskabende metode til at generere terahertz, som siden har udløst to patentansøgninger.
- Uden investeringen fra Innovationsfonden var det aldrig blevet til noget. I 2020 havde vi allerede været i gang i to år, og hvis vi ikke havde fået pengene, havde medarbejderne været nødt til at søge et andet sted hen. Investeringen har altså været 100 procent afgørende for udviklingen af vores teknologi, fortæller Simon Lehnskov Lange.
Drøm om egen virksomhed
Simon Lehnskov Lange har trods sin unge alder, 33 år, både en ph.d. og en post.doc. afhandling på cv’et, og han har siden ungdomsårene udviklet adskillige forretningsideer og virksomheder. Iværksætterdrømme har han således altid haft, og han er derfor også en meget stor fortaler for, at iværksætteri bliver en naturlig del af universitets-studierne.
- Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor oplagt iværksætteri er for de enkelte studier. Men jeg er overrasket over, hvor mange ideer og hvor meget udvikling der for eksempel ligger på DTU, som har kommerciel potentiale. Det særlige ved DTU er, at vi udvikler teknologien, før vi har identificeret det problem, den skal løse, og vi har så at sige vendt innovations-processen på hovedet. Derfor ville det være ideelt, hvis det at udvikle en forretningsidé var en del af forskningen, og hvis man i højere grad involverede eksterne partnere og afsatte penge til andet end udelukkende forskningsarbejde, siger Simon Lehnskov Lange.
