Nye avlsmetoder sikrer sunde fisk og sænker klimabelastningen

Fisk er den mest klimavenlige form for animalsk protein, vi som forbrugere kan sætte til livs. Klima-aftrykket i fiskeproduktion er nemlig minimalt i forhold til andre dyrearter. Der er dog stadig rum for forbedring, og avl af fisk ved brug af nye DNA-metoder skal højne fiskens sundhed og foderudnyttelse, hvilket vil gøre produktionen endnu mere grøn.

Fisk er sundt, det ved de fleste, men en del forbrugere ved måske ikke, at mere end halvdelen af de fisk, som vi sætter på spisebordet hver dag, er produceret i et fiskeopdrætsanlæg. Men det er ikke desto mindre tilfældet, og det er faktisk godt for miljøet, idet fiskeproduktion er den mest klimavenlige form for kødproduktion, der eksisterer. Denne form for fødevareproduktion kan imidlertid blive endnu mere grøn, hvis vi kan sikre bedre sundhed, højere overlevelse og bedre foderudnyttelse hos fiskene. Green Fish Breeding, forkortet GREFIB, er navnet på et nyt forsknings- og innovationsprojekt, der er medfinansieret af Innovationsfonden, som på en gang skal gavne velfærd, klima og økonomi.

Smart avl sikrer overlevelse

Projektet vil sikre en højere generel sundhedstilstand hos fiskene og sænke dødeligheden mærkbart. Og det er godt for alle, herunder klimaet. Døde og syge fisk samt spildt foder afgiver nemlig gasser, som truer vort stabile klima. Derfor er målet at fiskene overlever i fin form indtil slagtningen. Desuden må foderet, de har indtaget indtil da, i videst mulige omfang blive til fiskekød. Det mål kan vi nu opfylde. Den nyeste udvikling af DNA-metoder har gjort os i stand til, at genkende de fisk, der fra naturens side bare klarer sig bedre, når de udsættes for infektioner med virus, bakterier og parasitter. Ved brug af nye teknikker kan man hurtigt udvælge de rette forældre og sikre, at afkommet kommer helskindet igennem tilværelsen.

”Smart avl af fisk kan sikre en markant bedre overlevelse af de kommende generationer af fisk. Man regner med, at de nye metoder kan redde 20-25 procent af de små fisk, som vi egentlig gerne ville have indtaget som lækre veltilberedte retter, men som i dag risikerer at dø af diverse infektionssygdomme. Vi kan således ikke altid sikre, at sygdomme holdes væk fra vore grænser, men vi kan sikre, at fiskene kan modstå angreb fra sygdommene, hvis de skulle dukke op. De sunde fisk har ikke alene højere overlevelse og bedre velfærd, men har tillige også en langt bedre udnyttelse af det foder, der sættes til livs i fisketankene,” siger Kurt Buchmann, professor på Københavns Universitet og leder af GREFIB-projektet.

En økonomisk belastning

Forskningsprojektet vil således sikre flere sunde fisk til forbrugerne, højne velfærden hos produktionsdyrene og formindske klimaaftrykket fra fiskeopdræt. Man skal dog heller ikke være blind for, at akvakulturproducenternes økonomi kan forbedres mærkbart ved brug af de nye avlsmetoder. En død eller syg fisk er en økonomisk belastning. I øjeblikket oplever man, at en række sygdomme kan angribe fisk og begrænse rentabiliteten i sektoren. Det kan ende med, at mere end hver femte fisk dør inden de lander på vor spisetallerken. Det er et meget stort problem for opdrætterens økonomi. Foder udgør nemlig cirka 60 procent af alle udgifterne i virksomhedens budget, og derfor er en død eller syg fisk lig med spild af penge. Etableringen af de nye DNA-metoder er dog omkostningstunge, og projektdeltagerne glæder sig derfor over, at bevillingen fra Innovationsfonden nu muliggør en solid opstart af projektet.

GREFIB-projektet er baseret på et solidt samarbejde mellem tre parter. Fiskeæg-producenten Aquasearch ova ApS fra Billund står for udvælgelse af de helt rigtige forældrefisk, der genkendes via deres specielle DNA-profil. Æggene med de gode egenskaber skal så klækkes og fiskeyngel opfostres i en helt sygdomsfri facilitet på Bornholms Lakseklækkeri i Nexø. Når fiskene har den rette størrelse transporteres de til enten Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby eller Københavns Universitet på Frederiksberg, hvor deres evne til at modstå de forskellige infektioner undersøges minutiøst, fra inderst til yderst, og helt ned på DNA-niveau. Alle partnerne har lang erfaring med samarbejdsprojekter inden for fiskeverdenen og glæder sig til at sende de nye klimafisk ud til forbrugerne.

Fakta:

Innovationsfondens investering: 10 mio. kr.

Samlet budget: 13 mio. kr.

Varighed: 3 år

Officiel titel: GREFIB – Green Fish Breeding

Om partnerne
Parterne er ud over Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet også Sektion for Fiskesygdomme på Danmark Tekniske Universitet og ægproducenten AquaSearch ova ApS i Billund. Medarbejderne i disse virksomheder har alle igennem flere årtier arbejdet med fisk, herunder regnbueørreden, og de mange sygdomme, der belaster fiskene.