Privatlivspolitik for Innovationsfonden

Information om vores behandling af dine personoplysninger.

Denne opdaterede udgave af vores privatlivspolitik træder i kraft den 29. november 2019.

1. Indledning

Denne persondatapolitik vedrører vores behandling af dine personoplysninger, når vi er dataansvarlig. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med lovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen (forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). I følgende privatlivspolitik oplyser vi dig om, hvordan Innovationsfonden behandler dine personoplysninger og hvilke rettigheder du har.

2. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

Innovationsfonden er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig. Vores kontaktoplysninger er:

Innovationsfonden
Europaplads 2, 4. sal
8000 Aarhus C
Telefonnr.: +45 6190 5000
e-mail: kontakt@innovationsfonden.dk
CVR: 29035695
Website: Innovationsfonden.dk

3. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiver

Har du spørgsmål til behandling af dine oplysninger, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:

Nikolaj Pallesen, Data Analytics Officer
Telefonnr.: +45 6190 5044
e-mail: nikolaj.pallesen@innofond.dk

4. Innovationsfonden sikrer fair og transparent behandling af personoplysninger

Når Innovationsfonden beder dig om at stille dine personoplysninger til rådighed for os, oplyses du om, hvilke oplysninger der behandles om dig og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom senest på tidspunktet for indsamling af dine personoplysninger. 

Hvis Innovationsfonden indhenter oplysninger om dig fra andre, f.eks. en myndighed eller samarbejdspartner, oplyses dette til dig, i det omfang fonden er forpligtet hertil, så vidt muligt 10 dage efter, at de pågældende personoplysninger er indhentet. Innovationsfonden oplyser også om formålet med indhentningen og det hjemmelsgrundlag, der giver Innovationsfonden adgang til at behandle dine personoplysninger.

5. Formålet med behandlingen af dine personoplysninger og retsgrundlaget herfor

Vi behandler personoplysninger om bl.a. ansøgere til fondens ordninger, medarbejdere og samarbejdspartnere, i det omfang, at det er nødvendigt for at løse fondens opgaver, og der er et lovligt grundlag herfor. Nedenfor kan du læse nærmere om vores behandling af personoplysninger inden for forskellige områder.

Fonden kan dog også behandle personoplysninger i andre sammenhænge. Er du f.eks. ansøger til en stilling i fonden, vil du modtage særskilt oplysning med nærmere informationer om behandlingen af dine oplysninger.

5.1 Ansøgninger og bevillinger

Innovationsfonden behandler oplysninger om dig, når du indgår i ansøgninger til en af Innovationsfondens ordninger (f.eks. Grand Solutions, InnoBooster, InnoFounder eller erhvervsforsker-ordninger) eller i et projekt, som Innovationsfonden har bevilliget tilskud til.

Formålet med behandlingen er, at fonden kan vurdere, om ansøger eller bevillingsmodtager (f.eks. en virksomhed eller et universitet) råder over de rette kompetencer og nødvendige ressourcer for at gennemføre et projekt, hvor der er ansøgt om eller bevilliget tilskud, at identificere kontaktpersoner, at foretage økonomiopfølgning, herunder at udbetale tilskud, og at administrere deltagelse i fondens vidensaktiviteter (f.eks. deltagelse i kursus for erhvervsforskere).  

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ansøgninger og bevillinger er lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond og bekendtgørelse nr. 1150 af 25. oktober 2017 om bevillingsfunktionen m.v. under Danmarks Innovationsfond jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 9, stk. 2, litra g. Oplysninger om CPR-nr. behandles efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.

Endvidere kan oplysningerne blive anvendt til statistiske eller videnskabelige formål, herunder til analyse- eller evalueringsopgaver.  Formålet er her at kunne gennemføre statistiske undersøgelser om forskellige emner.  

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med statistiske undersøgelser er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 10.

5.2 Nyhedsbrev, events og hjemmesiden

Innovationsfonden behandler oplysninger om dig, hvis du tilmelder dig et abonnement på vores nyhedsbrev eller tilmelder dig til en af fondens events. Formålet er at kunne identificere og kontakte dig for at kunne administrere dit abonnement og dine tilmeldinger, herunder at fremsende nyhedsbreve og invitationer.

Herudover indsamler vi oplysninger via såkaldte cookies i forbindelse med din brug af Innovationsfondens hjemmeside. Formålet er tilpasse indhold, funktioner og analysere trafikken på hjemmesiden.

Cookiepolitik for Innovationsfonden

Retsgrundlaget for behandlingen af oplysninger i forbindelse med abonnement på nyhedsbreve og i cookies er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a om samtykke.

I forbindelse med Innovationsfondens tilbagevendende prisuddelings-event modtager fonden indstillinger til prismodtagere fra andre, f.eks. erhvervslivets organisationer og universiteter. Formålet er at udvælge kandidater til modtagere af fondens priser.

Retsgrundlaget for behandlingen er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f om legitime interesser. Innovationsfondens legitime interesser er at kunne afholde prisuddelingen, hvor du kan komme i betragtning til modtagelse af Innovationsfondens priser.

5.3 Forskningsfaglige vurderinger

Fonden skal godkende uddelingsproceduren og foretage en forskningsfaglig vurdering af indkomne ansøgninger for de enkelte ministres uddeling af statslige forskningsbevillinger, som ikke er basisbevillinger knyttet til en bestemt institution eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening. Fonden behandler i den forbindelse oplysninger om personer, der indgår forskningsansøgningerne. Der er tale om administrativt personale og forskere, der skal gennemføre projektet. Formålet er at vurdere om personerne besidder relevant forskningsfaglig indsigt til at kunne gennemføre projektet.

Endvidere behandler fonden oplysninger om medlemmer af andre ministeriers forskningsudvalg, når fonden godkender sammensætningen af udvalget. Formålet er at vurdere om udvalget besidder relevant forskningsfaglig indsigt.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger i forbindelse med forskningsfaglig godkendelse af ansøgninger og andre ministeriers forskningsudvalg er § 5, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 1660 af 12. august 2021 om Danmarks Innovationsfond, jf. databeskyttelsesforordningens artikel  6, stk. 1 litra e og artikel 9, stk. 2, litra g.

5.4 Aktindsigt

Fonden behandler personoplysninger i forbindelse med behandling af anmodninger om aktindsigt.

Formålet med behandlingen er at kunne besvare anmodninger om aktindsigt.

Retsgrundlaget er forvaltningslovens kap. 4, offentlighedsloven og miljøoplysningsloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.

5.5 Whistleblower-ordning

Fondens privatlivspolitik for behandling af personoplysninger i forbindelse med whistleblower-ordningen kan ses her.

5.6 Udpegning af medlemmer til udvalg, paneler og arbejdsgrupper m.v.

Fonden behandler personoplysninger i forbindelse med udpegning af medlemmer til fondens udvalg, paneler, arbejdsgrupper mv.

Formålet med behandling af personoplysninger er at kunne udpege et medlem til det pågældende udvalg, panel, arbejdsgruppe mv.

Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger som led i udpegningen af medlemmer til udvalg, arbejdsgrupper mv. er normalt databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter fonden kan behandle almindelige personoplysninger, når behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som fonden har fået pålagt. Opgaven med at udpege medlemmer til udvalg, arbejdsgrupper m.v. følger i visse tilfælde af konkrete lovbestemmelser.

6. Retten til at trække samtykke tilbage

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Dette kan du bl.a. gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

7. Overførsel til modtagere i internationale organisationer og tredjelande

Innovationsfonden deltager i en række internationale programmer med fælles programsekretariater, herunder EU-samfinansierede programmer, Eurostars, EUREKA og nordiske programmer. Fonden modtager ansøgninger m.v. med personoplysninger fra programsekretariaterne, men fonden overfører ikke personoplysninger til sekretariaterne.

Innovationsfonden deltager endvidere i bi- og multilaterale programmer uden fælles programsekretariater. I disse programmer sender ansøger direkte ansøgningerne til hver af deltagende landes administrative myndigheder m.v.

7.1. Overførsel til modtagere i tredjelande (lande uden for EU)

I visse tilfælde kan personoplysninger blive sendt til individuelle, eksterne bedømmere (internationale peers) i tredjelande uden for EU, jf. artikel 45 og 49 i databeskyttelsesforordningen. Dette kan ske i følgende programmer: Grand Solutions, Innomissions og Internationale programmer med national vurdering (bilaterale calls med fx Indien og Kina samt EUREKA programmer). De individuelle, eksterne bedømmere tilgår ansøgningen med personoplysninger via ansøgnings- og sagsbehandlingssystemet.

8. Hvilke oplysninger indsamles?

Vi indsamler og behandler som udgangspunkt kun almindelige personoplysninger, herunder identifikationsoplysninger (CPR-nr.), om dig. Se nærmere om de forskellige kategorier nedenfor.

8.1 Ansøgninger og bevillinger

Ved ansøgninger til og projektbevillinger fra Innovationsfondens ordninger kan Innovationsfonden indsamle og behandle følgende oplysninger:

  • Kontakt- og identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse, e-mailadresse, telefonnr. og CPR-nummer.
     
  • CV, herunder køn, titel eller stillingsbetegnelse, organisationstilknytning eller arbejdssted, nationalitet, uddannelsesretning samt -sted og -tidspunkt, eksamensbevis (karakterer mv.), oplysning om artikler og udtagne patenter, kompetencebeskrivelse og evt. billede.
     
  • Oplysninger om en persons helbred (typisk oplysning om graviditet i forbindelse med behandling af anmodning om forlængelse af projektperiode).
     
  • Virksomhedsoplysninger, herunder oplysninger om CVR-nummer (evt. P-nummer), økonomi og momsnr.
     
  • Bankoplysninger, herunder registrerings- og kontonr.

8.2 Nyhedsbrev, events og hjemmesiden

Ved tilmelding til nyhedsbrev og events indsamler og behandler vi følgende oplysninger:

  • e-mailadresse
  • Navn
  • Titel eller stillingsbetegnelse
  • Organisation

Ved brug af hjemmesiden indsamler og behandler vi følgende oplysninger:

  • Hvilken type anvendt enhed – f.eks. PC eller tablet
  • Browser type og sprogindstilling
  • Delvis IP-adresse (ikke de sidste fire cifre)
  • Informationer om dit besøg på vores hjemmeside (cookie)

Ved Innovationsfondens prisuddelings-event indsamles og behandles desuden de kategorier af oplysninger, som fremgår ovenfor i forbindelse med ansøgninger og bevillinger.

8.3 Forskningsfaglige vurderinger

Ved forskningsfaglige vurderinger af ansøgninger til andre ministeries uddeling af statslige forskningsbevillinger indsamler og behandler Innovationsfonden de personoplysninger, der indgår i forskningsansøgningerne.

Endvidere indsamler og behandler fonden oplysninger om medlemmer af andre ministeriers forskningsudvalg, når fonden godkender udvalget.  

Der er i begge situationer typisk tale om kontaktoplysninger, CV og andre almindelige personoplysninger.

8.4 Aktindsigt

Fonden behandler kontaktoplysninger på den person, der henvender sig. Det kan også være nødvendigt at behandle andre personoplysninger med henblik på at besvare henvendelsen, typisk hvis andre personoplysninger nævnes i det materiale, der anmodes om aktindsigt i. Der vil oftest være tale om almindelige oplysninger, men afhængigt af henvendelsen kan der også være tale om følsomme oplysninger.

8.5 Whistleblower-ordning

Fondens privatlivspolitik for behandling af personoplysninger i forbindelse med whistleblower-ordningen kan ses her.

8.6 Udpegning af medlemmer til udvalg, paneler og arbejdsgrupper m.v.

Fonden behandler kontaktoplysninger, CV og andre almindelige oplysninger med henblik på at kunne udpege medlemmer til udvalg, arbejdsgrupper mv.

9. Hvor stammer dine personoplysninger fra?

9.1 Ansøgninger og bevillinger

Hovedparten af de personoplysninger, som Innovationsfonden behandler, kommer direkte fra ansøgere til fondens ordninger og fra bevillingsmodtagere. I nogle tilfælde indsender ansøger eller bevillingsmodtager personoplysninger om andre medansøgere og bevillingsmodtagere eller potentielt kommende ansatte, f.eks. i form af kontaktoplysninger eller CV’ere.

Innovationsfonden modtager endvidere ansøgninger til forskningsbevillinger fra de forskellige ministeries uddeling af statslige forskningsbevillinger.

I forbindelse med internationale programmer modtager fonden ansøgninger fra fælles programsekretariater, f.eks. Eurostars-sekretariatet.

9.2 Nyhedsbrev, events og hjemmesiden

Personoplysninger indhentet i forbindelse med tilmeldinger til abonnement på fondens nyhedsbreve, events og brug af hjemmesiden kommer fra den, der tilmelder sig og bruger fondens hjemmeside. 

Ved indstillinger til Innovationsfondens prisuddelings-event modtager fonden personoplysninger om indstillede kandidater til priserne fra andre, f.eks. erhvervslivets organisationer og universiteter.

9.3 Forskningsfaglige vurderinger

Fonden modtager forskningsansøgninger, der bl.a. andet indeholder personoplysninger, fra de ministerielle myndigheder, der udmønter forskningspuljerne. Endvidere modtager fonden fra myndighederne CV’er på kandidater til ministeriernes forskningsudvalg, hvis sammensætning skal godkendes af fonden.

9.4 Aktindsigt

Kontaktoplysninger stammer fra den person, der henvender sig til fonden. Ved andre typer oplysninger afhænger det af den konkrete sag, hvor oplysningerne stammer fra.

9.5 Whistleblower-ordning

Fondens privatlivspolitik for behandling af personoplysninger i forbindelse med whistleblower-ordningen kan ses her.

9.6 Udpegning af medlemmer til udvalg, paneler og arbejdsgrupper m.v.

Personoplysninger kommer fra forskellige kilder, herunder fra erhvervslivets organisationer, Danske Universiteter og offentlige myndigheder. Visse oplysninger indhentes fra den person, der udpeges.

10. Opbevaring af indsamlede personoplysninger

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, det er nødvendigt og tilladt i henhold til lovgivningen.

Nedenfor kan du læse nærmere om, hvor lang tid vi opbevarer personoplysninger inden for forskellige områder.

10.1 Ansøgnings- og bevillingssager

Ansøgningssager journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år). Efter aflevering til arkivmyndighederne bevarer fonden en kopi i ca. 5 år afhængigt af den samtidige arkivperiode, hvorefter oplysningerne slettes i fonden.

Bevillingssager journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år).

Bevillingssager, hvor fonden har bevilliget tilskud i henhold til EU-Kommissionens gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (nr. 651/2014), opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor den seneste støtte blev tildelt i henhold til ordningen. Retsgrundlaget er artikel 12(1) i gruppefritagelsesforordningen.

Bevillingssager, hvor fonden har bevilliget tilskud i henhold til EU-Kommissionens forordning for de minimis-støtte (nr. 1407/2013), opbevares i ti regnskabsår regnet fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet. Retsgrundlaget er artikel 6(4) i de minimis-forordningen.

10.2 Nyhedsbrev, events og hjemmesiden

Vi opbevarer dine oplysninger om dit abonnement på nyhedsbrevet, indtil du afmelder dig, hvorefter oplysningerne slettes.

Ved tilmelding til events opbevarer vi dine oplysninger frem til fire uger efter afholdelsen af eventen, hvorefter oplysningerne slettes.

Ved besøg på Innovationsfondens hjemmeside lagres cookies på din egen enhed, f.eks. en computer. Du kan du afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Du kan også slette cookies fra Innovationsfondens hjemmeside på din computer. Hvordan du gør det afhænger af, hvilken browser du anvender.

10.3 Forskningsfaglige vurderinger

Dokumenter vedrørende forskningsfaglig vurderinger og godkendelse af ministeriernes forskningsudvalg journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år). Efter aflevering til arkivmyndighederne bevarer fonden en kopi i ca. 5 år afhængigt af den samtidige arkivperiode, hvorefter dokumenternes slettes i fonden.

10.4 Aktindsigtssager

Aktindsigtssager journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år). Efter aflevering til arkivmyndighederne bevarer fonden en kopi i ca. 5 år afhængigt af den samtidige arkivperiode, hvorefter dokumenternes slettes i fonden.

10.5 Whistleblower-ordning

Fondens privatlivspolitik for behandling af personoplysninger i forbindelse med whistleblower-ordningen kan ses her.

10.6 Udpegning af medlemmer til udvalg, paneler og arbejdsgrupper m.v.

Dokumenter med personoplysninger journaliseres efter offentlighedslovens regler og afleveres til arkivmyndighederne efter arkivlovgivningens regler (ca. hvert 5. år). Efter aflevering til arkivmyndighederne bevarer fonden en kopi i ca. 5 år afhængigt af den samtidige arkivperiode, hvorefter oplysningerne slettes i fonden.

11. Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver eller overlader dine personoplysninger i de tilfælde, som omtales nærmere nedenfor.

11.1 Eksterne bedømmelser

I nogle af Innovationsfondens ordninger (f.eks. Grand Solutions) videregiver fonden ansøgninger til eksterne faglige eksperter med henblik på at indhente faglige bedømmelser af ansøgninger. Det fremgår af retningslinjerne for hver enkelt ordning i hvilket omfang der benyttes eksterne faglige bedømmelser. Fonden videregiver undertiden også ansøgninger til eksterne faglige eksperter med henblik på at indhente forskningsfaglige vurderinger af ansøgninger for andre ministeriers uddeling af statslige forskningsbevillinger.

I visse tilfælde kan personoplysninger blive sendt til individuelle, eksterne bedømmere (internationale peers) i tredjelande uden for EU, jf. artikel 45 og 49 i databeskyttelsesforordningen. Dette kan ske i følgende programmer: Grand Solutions, Innomissions og Internationale programmer med national vurdering (bilaterale calls med fx Indien og Kina samt EUREKA programmer). De individuelle, eksterne bedømmere tilgår ansøgningen med personoplysninger via ansøgnings- og sagsbehandlingssystemet.

11.2 Skat

Oplysninger om tilskud indberetter Innovationsfonden til Skat ved brug af tilskudsmodtagers CPR-nummer, CVR- eller SE-nummer.

11.3 Statens Administration

Til brug for udbetaling af tilskud videregives oplysninger om tilskudsmodtagers CPR-nummer, CVR- eller SE-nummer til Statens Administration.

11.4 Eksterne rådgivere

Innovationsfonden kan videregive oplysninger til eksterne rådgivere, hvis der er behov for det, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Innovationsfondens legitime interesser er at kunne modtage rådgivning.

11.5 Administration af bevillingssager

Innovationsfonden videregiver personoplysninger fra bevillingssager til Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, der varetager den økonomiske administration af bevillingssager i flere ordninger.

11.6 Tjenesteudbydere og databehandlere, der udfører arbejde på vores vegne

Innovationsfonden anvender tjenesteudbydere og databehandlere, der udfører arbejde på vores vegne, herunder serverhosting, systemvedligeholdelse og e-mail service (f.eks. Statens IT). Disse samarbejdspartnere kan få adgang til oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at levere deres tjenester og services.

Samarbejdspartnerne vil være kontraktligt forpligtet til at behandle alle oplysninger fortroligt og har dermed ikke tilladelse til at anvende oplysninger til andet end, hvad der er omfattet af den kontraktuelle forpligtelse over for Innovationsfonden. 

11.7 Videregivelse af ansøgningsdata til statistiske og videnskabelige formål

Innovationsfonden videregiver ansøgningsoplysninger, f.eks. virksomhedens navn, CVR-nr., ansøgningsår, projekttitel, projektstart- og slutdato, bevillingsstørrelse samt bevillingsstatus (afslag/tilsagn), til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens InnovationDanmark database og til andre, herunder f.eks. andre offentlige institutioner (f.eks. universiteter og ministerier) og private konsulenter, der udfører en analyse- eller evalueringsopgave for en offentlig institution.

InnovationDanmark databasen bliver alene anvendt til statistiske og videnskabelige formål.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil efter anmodning fra tredje part udlevere InnovationDanmark databasen til statistiske og videnskabelige formål. Typisk er tredjepart andre offentlige institutioner (f.eks. universiteter og ministerier) og private konsulenter, der udfører en analyse- eller evalueringsopgave for en offentlig institution.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan oplyse om, hvem der har fået udleveret databasen til statistiske og videnskabelige formål. Yderligere spørgsmål om InnovationDanmark databasen skal rettes til Innovationsfonden eller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

11.8 Arkiv

Innovationsfonden afleverer personoplysninger m.v. til Rigsarkivet i overensstemmelse med arkivlovgivningen.

12. Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig.

Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Mere information om rettigheder
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

13. Klagevejledning

Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.