I perioden fra og med 6. juli til og med 19. juli vil e-grant kun være tilgængelig som opslagsværk. Det betyder, at du fortsat kan logge ind og læse materiale i systemet, men du kan ikke udføre handlinger i perioden
Den midlertidige begrænsning skyldes udskiftning af servere og opgradering af software.
Hvad betyder det for dig?
I perioden 6.-19. juli kan du stadig tilgå e-grant og se de oplysninger og dokumenter, der allerede ligger i systemet. Du vil dog ikke kunne udføre opgaver, indsende materiale eller foretage ændringer.
Derudover vil e-grant ikke udsende automatiske varsler om opgavestart eller frister i perioden.
Udbetalinger i perioden
Planlagte udbetalinger med dato i perioden vil ikke blive gennemført, mens e-grant kun er tilgængelig som opslagsværk. Hvis en udbetaling bliver påvirket, vil den enten blive håndteret før perioden eller blive gennemført, når systemet åbner igen.
e-grant åbner igen 20. juli
Fra 20. juli forventes e-grant igen at fungere som normalt.
Har du spørgsmål til, hvad den midlertidige utilgængelighed betyder for din ansøgning eller bevilling, er du velkommen til at kontakte Innovationsfonden.
Særligt for Innofounder
Bemærk vedrørende accept af tilsagn via e-grant til Innofounder Forår 2026: Fristen for at acceptere tilsagn, som oprindeligt var fastsat til fredag den 17. juli 2026 (uge 29), er forlænget til og med søndag den 26. juli 2026
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Innovationsfondens nyhedsbrev og få de seneste nyheder, søgemuligheder og arrangementer