Fondsinvestering nomineret til årets danske forskningsresultat

Forskningsprojektet GenomeDenmark er blandt de nominerede til Videnskab.dks afstemning, Årets Danske Forskningsresultat 2017, hvor det er læserne, der afgør, hvem der løber med sejren.

Ambitionerne var tårnhøje, da det danske forskningssamarbejde GenomeDenmark blev igangsat. Drømmen var at kortlægge danskernes arvemasse for dermed at skabe grundlaget for individuel behandling med ny medicin.

Det er nemlig en udfordring, at målrette medicinering til det enkelte menneske. Arv og miljø er afgørende for, hvordan vores krop er skruet sammen. Derfor er medicin heller ikke universel, og dét, der virker for den éne, virker måske ikke for den anden. 

Feks. er folkesygdomme som hjertekar-, allergiske og psykiatriske sygdomme forårsaget af et komplekst samspil af miljøfaktorer og den enkeltes arvemasse.

Det er derfor nødvendigt, at have en referenceramme når genetiske variationer hos en patient skal identificeres og analyseres. Dette referencegenom er de danske forskere lykkes at identificere. Dermed har de defineret «danskerne fælles nationale arvemasse«.

Med den nye viden om det menneskelige genom vil det på sigt vende op og ned på den måde, som vi tænker sundhed på.

Forskningsprojektet skal nu kæmpe mod ni andre forskningsgennembrud om at blive Årets Danske Forskningsresultat 2017 på videnskab.dk. Det er læserne der afgør, hvem der løber med sejren. Stem her.
 

Livstilsygdomme med anlæg i genmassen vil eksempelvis kunne identificeres, før de kommer til udtryk og med en personlig medicin-tilgang vil både forebyggelse og behandling tage afsæt i det enkelte menneskes genom og dermed blive den nye standard. I sidste ende vil denne nye viden ikke bare spare penge i sundhedssystemet og forbedre folkesundheden, men også forhøje den gennemsnitlige levealder og forøge livskvaliteten, fortæller Peter Høngaard Andersen, direktør i Innovationsfonden.

Med den nye kortlægning af danskernes genmasse, bliver det nu lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, og vejen mod skræddersyet medicin til danskerne er blevet væsentligt kortere. 

GenomeDenmark-projektet har haft megen fokus på de etiske aspekter, hvorfor en række ekstra etiske foranstaltninger er blevet implementeret. Bl.a. har GenomeDenmark indført en intern, etisk politik og nedsat en komite med ansvar for dataområdet såvel som et uafhængigt etisk rådgiverpanel.

GenomeDenmark-platformens koordinator ved projektets start, Esben Flindt, fortæller:

- Vi er meget bevidste om de nye etiske aspekter og udfordringer genomforskningens fremskridt medfører. Med stor hjælp fra vores etiske rådgiverpanel arbejder vi derfor på at skabe mere opmærksomhed og dialog omkring emnet.

Om prisuddelingen
Afgiv din stemme til årets danske forskningsresultat 2017
Åben sektion, Afgiv din stemme til årets danske forskningsresultat 2017
  • Stem på året danske forskningsresultat her
  • De ti nominerede i afstemningen er udvalgt af Videnskab.dk’s redaktion blandt 55 indstillede resultater.
  • Du kan stemme til og med den 2. januar 2018
  • Vinderen vil blive udråbt i samme uge
Mere om projektet
GenomeDenmark
Åben sektion, GenomeDenmark
  • Fondens investering: 86 mio. kr.
  • Samlet projektbudget: 176 mio. kr. 
  • Varighed af projektet: 5 år
  • Se video om projektet her
  • Referencegenomet blev konstrueret vha. viden om arveanlæggene fra 50 danske familier, der donerede deres blod og dermed DNA til projektet. Fra hver familie deltog mor, far og barn, og familiesammenhængen giver de genetiske analyser ekstra styrke.
  • Referencegenom-projektet er et godt eksempel på, hvordan adgang til donor- og patientmateriale er uundværligt og uvurderligt for sundhedsforskningen. Uden biologisk materiale doneret på baggrund af velvilje fra danske borgere, ville sundhedsforskningen være langt dårligere stillet.
  • Donorerne kommer alle fra Den Københavnske Familiebank, der blev startet i 1973 af professor Jan Mohr og lektor Hans Eiberg fra Københavns Universitet.
  • Oplysningerne er efterfølgende blevet samlet i en database kaldet ”Det Danske Referencegenom”. Denne database kan forskerne bruge som et fælles udgangspunkt - og reference, der også inkluderer en statistisk oversigt over de genetiske forskelligheder, der er almindelige i Danmark.