Kevin Mitnick: Verdens mest berømte hacker

Engang var han på FBI’s Most Wanted-liste. Nu tester han sikkerhedssystemer ved at forsøge at bryde ind i dem – og det lykkes altid. Kevin Mitnick fortæller om livet på flugt og hacker live til Innotalk.

Kevin Mitnick

Historiens mest flygtige computer-break-in-artist kan man roligt kalde ham. Han tiltvang sig adgang til computere og netværker hos verdens største firmaer, og lige meget, hvor hurtige autoriteterne var, var Kevin Mitnick hurtigere.

I årevis hoppede han gennem cyberspace, altid tre skridt foran og tilsyneladende ustoppelig. Men for Mitnick handlede hacking ikke bare om teknologiske bedrifter: det var gammeldags lurendrejeri, som krævede list og bedrag for at narre værdifuld information ud af de uopmærksomme.

På en ’elektronisk joyride’ bragede Mitnick gennem sikkerhedssystemerne hos over 40 store organisationer blot for udfordringens skyld. Da FBI’s net strammede til, flygtede han og kastede sig ud i en kat-og-mus-leg gennem falske identiteter, en skare af byer og smalle flugter, der endte i et showdown med FBI. Han har nu lagt black hat-hacking bag sig og er sikkerhedskonsulent for Fortune 500-virksomheder og regeringer verden over.

Mitnicks præsentationer er teknologiske pragtstykker, som informerer og holder publikum på sædekanten. Han giver ekspertkommentarer om informationssikkerhed og udvider publikums sikkerhedsbevidsthed, og live på scenen demonstrerer han nogle af de seneste hacks, han bruger til at hjælpe organisationer med at genkende og forstå de cyber-trusler, de står overfor.

Kevin Mitnick kan opleves til Innotalk den 22. marts på Nationalmuseet, hvor han vil dele ud af sin omfangsrige viden om cyber security og demonstrere live, hvor let det er at hacke tilsyneladende sikre systemer.

 

 

Mere om cybersikkerhed
Innotalk
Åben sektion, Innotalk
Fremtidens marked for cybersikkerhed
Åben sektion, Fremtidens marked for  cybersikkerhed
  • I forbindelse med arrangementet præsenteres en rapport om fremtidens marked for cybersikkerhed, som Innovationsfonden har produceret i samarbejde med Deloitte og Alexandra Instituttet.
    Rapportens hovedkonklusion er, at de store trusler udgør en lige så stor forretningsmulighed for Danmark og danske virksomheder, hvis vi ikke bare digitaliserer mere – men klogere.
  • Læs mere og hent rapporten her