3. februar 2020
Bedre insulin-dosering kan give nogle af fremtidens rigtig mange patienter med type 2-diabetes et bedre liv. Erhvervsforsker har lavet algoritme, der kan regne den bedste behandling ud for den enkelte patient.
Diabetes er en epidemi. Antallet af diabetikere ventes at stige med kolossale 50 procent i løbet af de næste 20 år. Når en ny patient med type 2-diabetes skal i gang med at tage insulin, er det vigtigt, at vedkommende får den rigtige dosis for at regulere glukoseniveauet i blodet optimalt. Og for at gøre det endnu mere besværligt, er det helt og aldeles individuelt, hvor meget det er.
Det anslås, at seks ud af ti diabetikere med type 2-diabetes aldrig opnår den optimale dosis. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ikke blodsukkerniveauet er korrekt reguleret. Blindhed, amputationer og hjerte-kar-sygdomme er blot nogle få af en lang række komplikationer, som kan følge med på længere sigt.
- Det er svært at skulle starte på insulinbehandling. Først skal man finde sin egen optimale dosis. Det gør man ved at måle sig selv løbende, mindst én gang om dagen og skrive resultaterne ned. Mange er bange for at gøre noget forkert og dermed komme til at overdosere sig. I virkeligheden sker det modsatte, siger Tinna Björk Aradóttir, ph.d. knyttet Novo Nordisk og DTU.
Smart startpakke
Tinna Björk Aradóttir har brugt de sidste fire år på en erhvervs-phd. på DTU Compute og Novo Nordisk. I sin forskning har hun blandt andet lavet en algoritme, som kan beregne den optimale dosis insulin til hver enkelt patient. For sit arbejde med blandt andet dét modtager hun Innovationsfodens Erhvervsforker Pris.
Ideen går ud på, at ny-diagnosticerede diabetes-patienter får et såkaldt starter-kit med hjem. Det er en digital løsning, der indsamler data fra trådløse insulinpenne og glukosemålere. I løbet af 14 dage måler den blodsukkeret hvert femte minut, og registrerer tallene korrekt. På baggrund af de data kan lægen fastsætte den korrekte dosis insulin.
- Ved løbende at indsamle data fra hver enkelt patient elektronisk, kan vi ved hjælp af en algoritme regne ud, hvad den enkeltes personlige dosis er. På den måde vil flere få den korrekte behandling, siger hun.
Nem og bekvem
I løbet af ph.d.-perioden har hun foretaget et mindre studie på Hvidovre Sygehus, hvor metoden er blevet afprøvet på otte forsøgspersoner. Studiet indikerede, at algoritmen virker, og dette skal nu yderligere undersøges i et større studie. I forhold til den gamle, manuelle metode, hvor man måler glukoseniveauet om morgenen, har de elektroniske, kontinuerlige målinger desuden en anden fordel.
- Man vil kunne se, hvorvidt vedkommende overhovedet skal have denne type insulin. Det kunne man ikke altid før. Der findes mennesker, som ikke får normaliseret deres blodsukker, fordi behandlingen ikke er den rette for dem. De ved det bare ikke, siger Henrik Bengtsson, som er Principal Specialist, Front End Early Innovation ved Novo Nordisk og ph.d.-vejleder for Tinna Björk Aradóttir.
Starter-kittet vil altså give både lægen og patienten et datadrevet overblik i forhold til at karakterisere, hvilken behandling der vil være optimal i den specifikke situation, og det er der brug for, mener Henrik Bengtsson.
- Der er så mange underbehandlede patienter, fordi lægerne ikke har de korrekte data. Og ved at gøre selve initieringen så nem og bekvem som muligt kan starter-kittet hjælpe til, at lægerne kan træffe den rigtige beslutning på det rigtige grundlag, siger Henrik Bengtsson.
Frit slag
I løbet af ph.d.-perioden har Tinna Björk Aradóttir opnået ikke færre end 15 patenter inden for starter-kit og relaterede metoder. Og det er der flere grunde til.
- På verdensplan er der rigtigt mange, som forsker i, hvordan teknologi kan hjælpe diabetikere. Men de fokuserer næsten alle sammen på type 1-diabetes, og der er ret stor forskel på de to typer. Derfor var der ret frit spil på området, fortæller hun.
På verdensplan har flere end 400 millioner mennesker diabetes, og 90 procent af dem har type 2-diabetes. Antallet af diabetikere ventes af stige voldsomt over de kommende år.
Første version af starter-kittet er under udvikling, og Novo Nordisk forventer så gode resultater fra de kommende kliniske undersøgelser, at det kan komme på markedet i løbet af få år. Virksomheden forventer, at det kan forbedre behandlingen for mange brugere, og at man vil opnå en konkurrencefordel, som vil udmønte sig i et mersalg på mere end 1 mia. kroner om året.
Læs om Innovationsfondens Priser
