Partner i Henning Larsen: Erhvervsforskning er blevet en del af vores DNA

Erhvervsforskere er en fast del af staben hos Henning Larsen. Samarbejdet med forskerne skaber først og fremmest bedre bygninger, men også inspiration og nytænkning i en af Danmarks største og mest anerkendte arkitektvirksomheder.

10. oktober 2017


Signe Kongebro partner i Henning Larsen Foto: PR

- Da vi startede med det, var det helt nyt i vores branche. Folk kunne ikke forstå det. ’Hvorfor skal I det? Det lyder da meget dyrt og kedeligt’. Det er der ingen, der siger mere, fortæller partner i Henning Larsen Signe Kongebro.

Henning Larsen var blandt de første arkitektvirksomheder i Danmark, som ansatte erhvervsforskere. Det er nu 10 år siden. Samarbejdet med forskerne har gennem årene skabt stor værdi for virksomheden og givet større mod til at få forskere fra helt andre fagområder ansat.

De første erhvervsforskere hos Henning Larsen var ingeniører fra DTU.

- Efter vi havde haft de første, kunne vi se hvor meget nytteværdi og inspiration, vi fik ud af det. Vi fik simpelthen nogle bedre huse ud af det og meget mere kvalificerede diskussioner i designfasen. Internt var det ekstremt værdifuldt, fordi vi fik en ny indsigt og holdning i virksomheden om, at vi ikke bare kan tegne hvad som helst og så løse problemerne efterfølgende, fortæller Signe Kongebro.

Efterhånden som virksomheden fik større erfaring med at samarbejde med forskere, begyndte man at overveje værdien af input fra helt andre fagområder.

- Vi er blevet mere og mere åbne overfor at tage erhvervsforskere ind, som ikke umiddelbart ligger tæt op ad arkitektfaget. Forskningen er blevet en del af vores DNA, siger Signe Kongebro.

For eksempel har arkitektvirksomheden lige nu en ErhvervsPhD med antropologisk baggrund. Han skal undersøge folks oplevelse af fællesarealer.

Sidegevinster kan have markedsværdi
Gennem de 10 år med erhvervsforskere har Henning Larsen flere gange oplevet, at projekterne har udmøntet sig i konkrete produkter, som måske kunne have en markedsværdi.

- Projekternes hovedmål er jo ikke at opfinde en eller anden dimmedut, som kan sælges. Forskningen kan være med til at udvikle og ændre vores designprocesser. Vi tænker hele tiden på, at vi skal lave et federe hus. Men nogen gange er der faktisk kommet nogle konkrete ting ud af det, som vi har talt om måske kunne have en markedsværdi, forklarer Signe Kongebro.

For eksempel har virksomheden lige nu en ErhvervsPhD, som udvikler software til at afprøve akustik i bygninger i virtual reality, inden bygningen er bygget. Målet med projektet er, at Henning Larsen fremover kan tegne bygninger med bedre akustik.


Foto: PR

Men softwaren i sig selv er jo også værdifuld.

- Han har opfundet noget ny software og en brille, som kan vise, hvordan rum lyder, inden de er bygget. For stort set hver eneste ErhvervsPhD står vi efterfølgende med nogle produkter, som vi egentlig bare kunne sælge, hvis vi havde de rigtige samarbejdspartnere, siger Signe Kongebro.

Virksomheden er så småt er begyndt at overveje en egentlig strategi for, hvordan de værdifulde produkter fra forskningsprojekterne kan kommercialiseres.

Den type af nye og nytænkende idéer har Innovationsfonden faktisk en særlig ordning til. Nemlig InnoBooster, som er målrettet små og mellemstore virksomheder, iværksættere og start-ups med en god idé og behov for en mindre kapitalindsprøjtning for at komme over rampen med idéen.