Gnister lys stockfoto

Q&A vedr. Innobooster-ansøgninger indsendt i september 2024

Jeg har indsendt min ansøgning kort før Innobooster lukkede for ansøgninger i september 2024. Hvad skal jeg gøre?

Du skal ikke gøre noget endnu.

Innovationsfondens medarbejdere og paneler er fortsat i fuld gang med at se læse og vurdere de mange Innobooster-ansøgninger, som blev indsendt op imod lukning af programmet den 5. september 2024.

Ansøgningerne bliver behandlet i kronologisk rækkefølge, men prognoserne viser, at Innobooster-midlerne vil være opbrugt, inden alle ansøgninger er blevet behandlet. Der vil derfor være et endnu ukendt antal ansøgninger fra 2024, som ikke får en faglig bedømmelse.

Når Innovationsfonden ved, hvilke specifikke ansøgninger, det drejer sig om, vil ansøgerne få direkte besked. Alle vil få svar i marts måned og har derfor mulighed for at genindsende deres ansøgning, så snart programmet åbner.

 

Hvorfor kan I ikke allerede nu sige, hvilke ansøgere, der ikke bliver behandlet?

Vi ved det ikke endnu, fordi vi stadig er i gang med at vurdere ansøgninger fra 2024.

Ansøgningerne bliver vurderet i kronologisk rækkefølge efter ansøgningstidspunktet, og vi ved derfor ikke på forhånd, hvad der bliver skæringsdatoen – altså, hvornår pengene slipper op.

 

I lukkede for programmet allerede i september. Hvorfor har jeg endnu ikke fået svar på min ansøgning?

Innobooster er et meget populært program. Vi har modtaget det samme antal ansøgninger, før vi lukkede programmet 5. september 2024, som vi normalt modtager på et helt år. I forhold til vores samlede kapacitet i Innovationsfonden og vores udvalg har det desværre medført længere svartider. 

 

Hvorfor behandler I ikke alle de ansøgninger, I modtog, inden I lukkede Innobooster 5. september 2024?

Innovationsfonden har et budget, hvor der er allokeret penge til fondens syv programmer. Der kom flere ansøgninger til Innobooster-programmet, end der var penge til i 2024.

Innovationsfonden ser hverken værdi eller mening i at sagsbehandle ansøgninger, hvortil der ikke er noget budget, og som de facto af denne grund vil modtage et afslag, uanset der har været en faglig sagsbehandling. Det ville tværtimod forsinke ansøgers mulighed for at søge igen og samtidig spilde mange ressourcer og dermed skattekroner på faglige sagsbehandling, som er udsigtsløs.

Læs mere her