Regionale forposter skal styrke innovationen

Små og mellemstore virksomheder skal blive bedre til at se mulighederne for at samarbejde om innovation. Det vil en ny indsats bidrage til.

Innovationsfonden og de syv GTS-institutter vil gerne have flere små og mellemstore virksomheder til at benyttet deres tilbud om at styrke innovation igennem anvendelse af ny teknologi. Derfor er de gået sammen om at ansætte seks regionale Innovation Officers, der vil have fast base i erhvervshusene for at komme tættere på virksomhederne. Placeringen i erhvervshuset sikrer en hurtig vej ud til dem, som Innovationsfonden og GTS ikke når igennem de sædvanlige kanaler.

En samlet indgang til vidensamarbejde
Den fælles indsats har især fokus på virksomheder, der har et innovationspotentiale, men som endnu ikke er kommet i gang med at forløse det. De skal blive klogere på mulighederne for at indgå i et samarbejde om innovation og for at hente finansiering.  Derudover giver den nye indsats mulighed for tæt løbende dialog mellem aktørerne og stærkt fokus på at løfte virksomhedernes innovation i én samlet tilgang. 

De nye Innovation Officers er:

•                Erhvervshus Hovedstaden: Marie Friis Madsen.

•                Erhvervshus Fyn: Michael Wehner Rasmussen.

•                Erhvervshus Sjælland: Anette Høgh Sonnichsen.

•                Erhvervshus Nordjylland: René Bang Madsen.

•                Erhvervshus Sydjylland: Mikkel Johansen.

•                Erhvervshus Midtjylland: Pia Storvang.

 

Nyheden om de nye Innovations Officers har været omtalt i flere regionale medier:

Herning Folkeblad: https://www.herningfolkeblad.dk/artikel/9af99df3-d55e-4821-a2f3-a69e254b7472/

Jydske Vestkysten: https://jv.dk/artikel/regional-forpost-skal-styrke-sydjysk-innovation