Bioressourcer - fødevarer, ingredienser og andre biologiske produkter.
Under dette opslag kan du søge om forskningsprojekter inden for:
- Fødevarer, planter og dyr – på land og i hav
- Biomasse og bioenergi
- Bioteknologi og bioproduktion
Erhvervsforsker-projekter inden for bioressourcer - fødevarer, ingredienser og andre biologiske produkter kan understøtte en biobaseret økonomi gennem effektiv og konkurrencedygtig produktion af globalt efterspurgte sunde og ernæringsrigtige fødevarer samt andre biobaserede produkter, produktions- og procesteknologier og løsninger.
Forskningen kan endvidere bidrage til at øge værditilvækst og produktivitet samt sikre et større råvaregrundlag og forbedre ressourceeffektiviteten i fødevareproduktionen. Endelig kan indsatsen bidrage til at reducere belastningen af klima og miljø.
Læs mere i selve opslaget, som du kan finde her:
Særligt Erhvervsforsker-opslag 2018: Bioressourcer.
Skabelon til projektbeskrivelse, karakterberegningsskema, underskriftsark, udskrift af ansøgningsblanket, FAQ om udregning af karaktergennemsnit og budget for forskningsinstitution findes på hhv. ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-opslaget.
2,2 mio. kr. i 2018.
Opslaget forudsætter, at finansloven for 2018 udmønter satspuljeaftalen for 2016-2019 som aftalt.