Ansøgningsfrist
8. april 2021, kl 12:00

Grand Solutions: Grøn Forskning, Teknologiudvikling og Innovation

Investering i projekter inden for grøn omstilling, gerne med en tværfaglig tilgang på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som med udgangspunkt i ”state of the art” (globalt) og et dedikeret og effektivt konsortium, kan skabe stor samfundsværdi og vil få betydelig positiv effekt på den grønne omstilling.

Hvem?

Virksomheder, forskningsinstitutioner, offentlige institutioner mv. i Danmark eller udlandet.

Hvad?

Medfinansiering på op til 75 % af projektets samlede omkostninger. Fx løn, anskaffelser (apparatur, materialer, udstyr, mv.), øvrige projektomkostninger (arrangementer, rejser, formidling, mv.), eksterne ydelser (f.eks. konsulentbistand eller serviceydelser).

Hvor meget?

Samlet budget i 2021: ca. 100 mio. kr.

Vigtige datoer
11. januar 2021, kl. 12.00
Åbner for ansøgninger
8. april 2021, kl. 12.00
Ansøgningsfrist

Grand Solutions: Typisk varighed er 2-5 år

Innovationsfonden (IFD) investerer i ambitiøse og målrettede strategiske forsknings- og innovationsprojekter, der skaber og implementerer nye løsninger, teknologier, adfærdsændringer og værdifuld ny viden.

IFD medfinansierer projekter inden for grøn omstilling, gerne med en tværfaglig tilgang på tværs af naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, som med udgangspunkt i ”state of the art” (globalt) og et dedikeret og effektivt konsortium kan skabe stor samfundsværdi og vil få betydelig positiv effekt på den grønne omstilling.

Formål

Vi står i Danmark og resten af verden over for massive klimaudfordringer ift. bl.a. stigende temperaturer, smeltende havis og mere ekstremt vejr, og det er påkrævet, at udledningen af drivhusgasser nedbringes markant.  Samtidig står vi også over for store udfordringer i forhold til vores natur, miljø og biodiversitet. Teknologiudvikling og innovation spiller derfor en afgørende rolle for, at vi kan nå i mål med den nødvendige grønne omstilling.

Temaerne for dette Grand Solutions-call er defineret udfra ”Aftalen om fordeling af forskningsreserven 2021” og Regeringens Strategi for ”Fremtidens grønne løsninger” (links indsat nedenfor) og har til formål at bidrage til at gennemføre den grønne omstilling under hensyntagen til natur, miljø og biodiversitet, i retning af et mere bæredygtigt samfund således, at Danmark når regeringens mål om henholdvis 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 og CO2-neutralitet i 2050.

Midlerne til teknologiudvikling og innovation udmøntes inden for den grønne omstilling i bred forstand med sigte på, at indsatsen skaber samfundsmæssig værdi og/eller økonomisk vækst for private og offentlige virksomheder og/eller aftagere i samfundet. Forskningen skal derfor så vidt muligt udføres i et tæt samspil mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv.

Investeringsstrategi

Innovationsfonden investerer i projekter på alle trin i forsknings- og innovationsværdikæden. Således investerer Innovationsfonden både i det tidlige strategiske forskningsprojekt, hvor en målrettet indsats og et samarbejde med de mest kompetente internationale og/eller danske partnere fra relevante fagområder er afgørende. og i det gode projekt, der mangler de sidste trin for at kunne være klar til succesrig implementering og introduktion til markedet.

Innovationsfondens investeringer fører ikke nødvendigvis et projekt hele vejen frem mod kommercialisering. Det er derfor helt centralt, at projektets parter selv evner at løfte resultatet ud på markedet eller på anden vis sikre ibrugtagelse - eller har aftagere, der kan investere i eller overtage projektet efter Innovationsfondens investeringsperiode.

Innovationsfonden lægger vægt på, at løsninger til den grønne omstilling, ud over naturvidenskabelige og teknologiske projekter, også omfatter humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og innovation, der kan bidrage med værdifuld viden relateret til f.eks. adfærd, incitamenter, regulering og markedsforhold.

Aftalen om fordeling af forskningsreserven for 2021, anbefalinger fra regeringens klimapartnerskaber 2019 og Forsk2025 indeholder mange anbefalinger til sikring af den grønne omstilling. IFD ønsker at investere i projekter, der omfatter klimaløsninger, teknologier og adfærdsændringer, der vil give maksimal effekt på CO2-udledningen og klimaet - ikke kun i Danmark, men også globalt.

Helt konkret ønsker Innovationsfonden at investere i projekter inden for grøn omstilling, der indgår som en del af en større samfunds- og adfærdsmæssig kontekst,  inden for følgende undertemaer:

  • Energiproduktion og lagring
  • Energieffektivisering
  • Landbrug og fødevareproduktion
  • Transport
  • Miljø og cirkulær økonomi
  • Natur og biodiversitet
  • Bæredygtig adfærd og samfundsmæssige konsekvenser (tværgående og ikke som et separat tema)

Innovationsfonden lægger særlig vægt på landbrugets rolle i den grønne omstilling bl.a. i relation til både økologisk og konventionelt landbrug og udvikling af nye bæredygtige, animalske og ikke mindst plantebaserede fødevarer. Herudover ønsker Innovationsfonden, at der inden for de syv temaområder er et tværgående fokus på teknologiske muligheder, herunder f.eks. digitalisering og kunstig intelligens.

Innovationsfonden lægger ligeledes særligt vægt på energiområdet, herunder energiproduktion, energilagring, energieffektivitet samt sammenhængende energisystemer og potentialet i sektorkobling inden for det samlede energiområde. Innovationsfonden lægger endvidere vægt på, at bæredygtigt byggeri, herunder bæredygtige materialer, indgår som et vigtigt område.

Innovationsfonden finder, at det er vigtigt med et fokus på Arktis og arktisk forskning, blandt andet i relation til klimaforandringer og klimaovervågning. Endelig lægger Innovationsfonden vægt på forskning i de samfundsmæssige forandringer som følge af klimaforandringerne, herunder f.eks. håndtering af internationale konflikter afledt heraf.

Teknologiudvikling og innovation spiller en afgørende rolle for at nå i mål med den grønne omstilling i Danmark og i resten af verden. Innovationfonden ønsker derfor også at investere i projekter, som kan understøtte, at eksisterende viden på området omsættes til konkrete grønne teknologier og løsninger i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Vurderingskriterier

De overordnede vurderingskriterier er:

  • Kvalitet af forskning og innovation
  • Værdiskabelse i og efter projektperioden
  • Effektivitet i projektets udførelse
  • Implementering af projektets resultater

I forbindelse med ansøgninger til Grand Solutions 2021 ”Grøn Forskning, Teknologiudvikling og Innovation” lægges der særlig vægt på en redegørelse (så vidt muligt) for projektets kvantificerede bidrag til reduktion af CO2-ækvivalenter / klimagasser - i Danmark som globalt. Værdiskabelsen i projektet skal her ikke kun forstås som monetær værdi, men kan også være f.eks. forøget livskvalitet, renere miljø o.l. Det er ansøgers ansvar at redegøre for de forskellige typer af værdiskabelse.

Specifikt vil ansøgningerne blive bedømt på projektets kvaliteter i forhold til forskning og innovation set globalt i forhold til et konkret eller latent behov, state-of-the-art, direkte konkurrerende eller nærliggende videnskabelige eller teknologiske løsninger, skalérbarhed af løsningen, teknisk, regulatorisk og markedsrisici, risikohåndtering i projektets plan og projektets gennemførlighed.

Desuden vil udviklingshastighed, effektiv anvendelse af investerede ressourcer, ledelsesmæssige og faglige kompetencer og den efterfølgende effektive implementering af projektets resultater nationalt og/eller globalt blive nøje vurderet. Værdiskabelsen i projektet vil blive vurderet i forhold til investeringens størrelse.

Ligeledes vil der blive lagt vægt på, at projektets aftagere og kerneinteressenter enten er med til at forme projektet, deltager i projektet eller på anden vis er direkte involveret i projektet, f.eks. via en investering i forbindelser med implementering af projektets resultater.

Ud over disse vurderingskriterier henvises til ”Retningslinjer for Grand Solutions 2021” samt fordeling af forskningsreserven 2021.

Vurderingsproces

Ansøgninger til Grand Solution skal indsendes via e-grant, der er Innovationsfondens ansøgningsportal. Bedømmelsesprocessen er skitseret nedenfor. Det er en én-faset ansøgning med eventuelt interview:

Grand Solutions proces 2021

Innovationsfondens bestyrelse beslutter, hvilke ansøgninger der sendes i peer review og inviteres til interview hos Innovationsfonden. Inden interview sendes de indkomne peer reviews i partshøring hos ansøger i e-grant.

Endeligt svar på ansøgning vil være ultimo oktober 2021, med projektstart i 4. kvartal af 2021.

Bestyrelsens beslutning om enten afslag eller invitation til forhandlinger om en investeringsaftale meddeles ansøger via e-grant.

NB: English version of the call text will be coming soon

Mere info
Kontakt

Scientific Officer Connie Benfeldt
M: 6190 5061
E: connie.benfeldt@innofond.dk

Scientific Officer Bo Frølund
M: 6190 5043
E: bo.froelund@innofond.dk

Program Officer Jakob Dahl Wedel
M: 6190 5031
E: jakob.wedel@innofond.dk

Scientific Officer René Damkjer
M: 6190 5007
E: rene.damkjer@innofond.dk

Scientific Officer Kathrine Hauge Madsen
M: 6190 5047
E: kathrine.hauge.madsen@innofond.dk

Scientific Officer Sune Dalgaard Ebbesen
M: 6190 5030
E: sune.dalgaard.ebbesen@innofond.dk

Scientific Officer Lars Denning
M: 6190 5069
E: lars.denning@innofond.dk

Scientific Officer Erik Bech Jakobsen
M: 6190 5032
E: erik.beck.jakobsen@innofond.dk

Scientific Officer Børge Lindberg
M: 6190 5012
E: børge.lindberg@innofond.dk

Scientific Officer Michael Hansen
M: 6190 5037
E: michael.hansen@innofond.dk

Scientific Officer Paola Andrea Barrientos Quiroga
M: 6190 5086
E: paola.barrientos.quiroga@innofond.dk

Grand Solutions retter sig mod samarbejdsprojekter baseret på excellent forskning med skarpt fokus på løsninger af stor værdi for det danske samfund. Med afsæt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og innovationsbehov ønsker fonden med Grand Solutions at give mulighed for tværgående investeringer i videninstitutioner og virksomheder - private såvel som offentlige.

Spørgsmål og svar
Hvad er innovation?

Innovationsfonden definerer innovation som processen, der gennem realisering af nye idéer i praksis skaber værdi fra viden. Det er essentielt, at idéerne får en faktisk anvendelse, og projekter, der udelukkende skaber ny viden, er derfor ikke umiddelbart innovationsprojekter.

Innovationsfonden kan investere i projekter placeret i hele værdikæden. Opdelingen mellem grundforskning, strategisk forskning og anvendt forskning kan i praksis være svær, men Innovationsfonden investerer i forskning og udvikling, der skaber værdi, og som skal implementeres i samfundet på kort eller længere sigt. Det er vigtigt, at resultaterne implementeres enten hos partnerne eller en defineret aftager, og Innovationsfonden lægger derfor vægt på, at der i projektet er en klar implementeringsstrategi, samt at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.

Eksempler på konkret værdiskabelse er angivet i de specifikke tematiske og i det åbne opslag.

Hvad er succesraten for Grand Solutions, og hvor mange kommer til interview?

Det varierer en del fra år til år og mellem de enkelte opslag. Succesraten baseret på ansøgningsantal er cirka 10-20 %.

Det kommer an på antal ansøgere og rammen for det pågældende opslag. Projekter, der bliver inviteret til interview, er generelt af høj kvalitet. Vi forventer, at dem, der bliver inviteret til interview, har en succesrate på cirka 40-50 %. Dvs., at bliver man inviteret, er der forventeligt store chancer for at opnå en investering fra Innovationsfonden.

Er ”Åbent Opslag” åbent for alle typer innovationsprojekter, og hvad er forskellen på de tematiske og åbne opslag?

Alle typer innovationsprojekter er velkomne, men man skal være opmærksom på, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering er afgørende. Åbent opslag dækker fagligt bredere end de tematiske opslag. Alle projektansøgninger konkurrerer op mod hinanden, og der er ingen faglige præferencer. Innovationsfondens bestyrelse vælger de projekter, der samlet giver en optimalt afbalanceret investeringsportefølje med hensyn til investeringsstørrelse, værdiskabelse, risici og placering på innovationsværdikæden.

Som udgangspunkt konkurrerer projekter ansøgt inden for et specifikt fagligt tema kun mod hinanden og i henhold til det fagspecifikke temaopslag. Hvert tema skal derfor opfattes som en pulje bestemt politisk. Innovationsfonden vil dog altid sikre, at kravet om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering stadig gælder på tværs af de enkelte temaer.

I det åbne opslag konkurrerer alle projektansøgninger med hinanden uanset fag inden for den samlede ramme.

Hvem bestemmer størrelsen af puljen for de enkelte temaer, og hvilke temaer er der næste gang?

Investeringsrammen og temaerne er i de fleste tilfælde politisk besluttet og fastlægges typisk endeligt i forbindelse med finansloven. Derfor kan opslagsteksten og den endelige ramme først offentliggøres, når der forelægger et politisk forlig. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne offentliggøre foreløbige opslagstekster eller temaer så tidligt som muligt. Herudover kan bestyrelsen afsætte midler til specifikke indsatsområder.

Temaerne og især investeringsrammerne kan variere fra år til år – men de største temaer går ofte igen. Man kan derfor foretage et kvalificeret gæt på hvilke generelle temaer, der kommer, ved at se på sidste års temaer. Ofte vil nye temaer eller undertemaer være afledte af de traditionelle fagtemaer. De endelige opslag bliver offentliggjort, så snart bevillingsgrundlaget er vedtaget. Det åbne opslag er ikke fagspecifikt og favner alle områder, men har det fælles krav om kvalitet, konkret værdiskabelse, effektivitet og sandsynlighed for implementering.

Kan fonden investere i rene forskningsprojekter, der ikke har virksomheder eller andre aftagere med?

Vi lægger meget vægt på, at projekterne ikke stopper, når vores investering ender. Vi vil gerne have, at projekterne leder til værdiskabelse for Danmark. Dette sikres lettest ved, at projektets aftager er en integreret del af projektet. For mere information, se svaret på spørgsmålet ”Hvad er innovation?”.

Hvad er Innovationsfondens foretrukne projektstyringsmodel (governance structure) for innovationsprojekter?

Først og fremmest skal projektets styringsmodel (governance structure) og organisationen være afbalanceret og afspejle projektets udfordringer, kompleksitet, budget og størrelse. Det anbefales, at styregruppen, som er projektets bestyrelse og har den strategiske ledelse, har repræsentanter fra de væsentligste partnere og dem, der får glæde af værdiskabelsen. Desuden skal medlemmerne have tilstrækkeligt beslutningskraft til at kunne løse for eksempel ressourcekonflikter i projektet. Det er vigtigt, at styregruppens medlemmer ikke er en del af den daglige drift.

Projektlederen er projektets direktør og sørger for den daglige taktiske ledelse, både opad og nedad, og kommunikation med alle interessenter. Innovationsfonden lægger stor vægt på projektlederens kvalifikationer for effektiv ledelse af mennesker og håndtering af interessenter.

Det anbefales, at projektadministrator kommer fra den finansielt mest stabile partner, for eksempel universitet eller GTS-institut, og ikke fra f.eks. en SMV.

Læs de mest stillede spørgsmål til, hvordan du udarbejder din ansøgning

Er det korrekt, at man kan få et hurtigt negativt svar på sin ansøgning?
Dette er korrekt. Innovationsfonden vil tilstræbe at kunne give et hurtigt svar tilbage, hvis bestyrelsen har afvist en ansøgning - også inden for 100 dage fra ansøgningsfristen. Dette er i overensstemmelse med mange ansøgeres ønsker om hurtig sagsbehandling, så ansøger og projektgruppen ikke spilder tiden og kan komme videre med en bedre ansøgning og/eller projekt.

Vi har tidligere fået afslag på en ansøgning; kan vi søge igen, eller får man karantæne fra Grand Solutions-programmet?
Hvis projektet bliver forbedret, er det altid muligt at ansøge igen. Innovationsfonden har ingen karantæneperiode for afviste ansøgninger eller ansøgere.

Nej, man er velkommen til at indsende en ny og forbedret ansøgning på det samme eller et andet projekt næste gang, der er et Grand Solutions-opslag. Det er Innovationsfondens erfaring, at flere af vores bedste projekter har oplevet en tidligere afvisning og derefter er blevet forbedret og skærpet – også ofte efter en god dialog med Innovationsfondens medarbejdere.

Er det en fordel, hvis det er et universitet eller en virksomhed, der er ansøger?
Det har ingen betydning, hvem der er ansøger. Det er hele projektet, inklusiv partnernes kvalifikationer, motivation og bidrag, der bliver vurderet af bestyrelsen. Det er dog vigtigt, at aftageren spiller en væsentlig rolle i projektet.

Skal projektansøger og projektleder være den samme person?
Der behøver ikke at være sammenfald. Det er vigtigt, at projektleder har erfaring og kvalifikationer og tiden til det specifikke projekt.

Hvordan indsætter jeg referencer i ansøgningen?
Det er muligt at indsætte referencer i Appendix A.

Hvordan anføres medfinansiering fra ekstern side?
Ekstern finansiering beskrives i kommentarfeltet (Overview) i budgetskemaet.

Er det muligt/nødvendigt at medsende anbefalingsbreve til ansøgningen?
Generelt vil ”endorsement letters” eller anbefalingsbreve ikke indgå i evalueringsprocessen, og det er derfor ikke nødvendigt at medsende et sådant. Evaluering af ansøgningen er baseret på indholdet af ansøgningen, der vurderes med afsæt i kriterierne som beskrevet i retningslinjerne.

"Jeg har indsendt ansøgningsblanketten på e-grant men ikke modtaget en PDF-fil med den samlede ansøgning - nu er jeg usikker på, om I har registreret min indsendelse"
Efter man har kontrolleret sin ansøgning, kan man vælge at få tilsendt kladden som PDF-fil. Når man endelig godkender og indsender (Submit) ansøgning, bliver den registreret med et tidskodestempel med det samme.

Efter ansøgningsblanketten er godkendt og indsendt på e-grant, dannes der en samlet PDF-fil. Dette kan tage flere minutter. Meget tæt på ansøgningsdeadline, hvor det er meget aktivitet, kan det tage op til en time.

Efterfølgende vil den indsendte ansøgning kunne læses på e-grant. Der vil også være mulighed for at få den tilsendt på e-mail. Ansøgningen kan genåbnes frem til deadline, men man skal huske at indsende den sidste version.

Vejledning til e-grant: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/tilskud-til-forskning-og-innovati…

Tekniske spørgsmål omkring e-grant
Telefontid: kl. 9 - 12, tlf.: 3392 9190
E-mail: support.e-grant@fi.dk

Hvordan er bedømmelsesprocessen for ansøgningerne, hvem læser min ansøgning, og vil alle ansøgninger blive vurderet af en international peer?

Ansøgninger vurderes med afsæt i kriterierne som beskrevet i retningslinjerne. Bestyrelsen beslutter hvilke ansøgninger, der sendes i peer review og inviteres til interview hos Innovationsfonden. De indkomne peer reviews sendes i partshøring hos ansøger via projektets kontaktperson.

På baggrund af en samlet vurdering bestående af interne vurderinger, vurderinger fra peers, eventuelle partshøringssvar og projektinterview med ansøger træffer bestyrelsen beslutning om hvilke ansøgninger, der bliver inviteret til investeringsforhandling.   

Medarbejdere, ledelse, bestyrelse og forskningsfaglige eksperter vil kunne blive inddraget i vurderingen af ansøgningen.

Derudover sendes ansøgninger til peer review. Fonden sender alle peer reviews i partshøring hos ansøger, hvor der er mulighed for at kommentere peer review.

Hvis man bliver inviteret til et interview baseret på ens Grand Solutions-ansøgning, er det så til en stand-up-pitch som i ”Løvens hule”?

Nej, det er et supplement til ansøgningen, ikke et TV-show. Udvalgte ansøgere vil blive bedt om en kort introduktion af projektet på 15 minutter, og derefter vil det være en konfidentiel samtale om projektet med Innovationsfondens medarbejdere, ledelse, eksterne konsulenter og evt. bestyrelsesmedlemmer. Formålet med interview er at afklare eventuelle uklarheder i f.eks. mål, værdiskabelse og plan eller opdage yderligere potentialer. Interviewformatet er valgt for at spare ansøgers tid og mest effektivt at få et dækkende beslutningsgrundlag på den specifikke ansøgning.

Inviterer fonden kun projekter videre (f.eks til interview), der rammer opslagets krav præcist?

Det er vigtigt, at projekter forholder sig bedst muligt til det konkrete opslag. Samtidig har fonden sine tre overordnede vurderingskriterier: kvalitet, værdiskabelse, effektivitet og implementering, som fungerer uafhængigt af de konkrete opslag. I sidste ende baserer vurderingen sig som det vigtigste efter kvaliteten og potentialet for værdiskabelse.

Hvordan skelnes mellem ”industriel forskning” og ”eksperimentel udvikling”?

For industriel forskning er fokus på erhvervelse af ny viden m.m., og for ”eksperimentel udvikling” er fokus på udnyttelse af eksisterende viden.

EU’s definition af industriel forskning og eksperimentel udvikling er beskrevet i EU’s generelle gruppe-fritagelsesforordning: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32014R0651&… (definitionerne i punkterne 85 og 86, artikel 2, side 25).

Vi er en nonprofit-organisation - hvilken investeringsrate kan vi opnå?

Som udgangspunkt skal alle partnere (erhvervsorganisationer, interesseorganisationer samt organisationer og virksomheder), der udøver økonomiske aktiviteter, dvs. udbyder varer eller tjenester på et marked, anvende budgetreglerne for virksomheder i Danmark og udlandet under afsnit 3.4.1 i retningslinjerne, og herunder de maksimale investeringsgrader.

Såfremt en partner udøver ikke-økonomiske aktiviteter, har Innovationsfonden efter en konkret vurdering mulighed for at øge den maksimale investeringssats. Henvendelse herom skal ske i god tid inden ansøgningsfristen.

Hvornår vil projekter, der opnår investering, kunne starte?

Innovationsfondens investering er betinget af, at projektets parter indgår en investeringsaftale med fonden om projektets tilrettelæggelse senest 60 dage fra skriftlig invitation til investeringsforhandling. Projektet skal derefter være påbegyndt senest 60 dage efter, at investeringsaftalen mellem partnerne og Innovationsfonden er underskrevet af alle parter.

Kan Innovationsfonden bruge penge på udenlandske partnere?

Ja. Det vigtigste er, at projektets resultater kommer Danmark til gavn. Her spiller international viden en meget stor og vigtigt rolle, og det er essentielt, at der argumenteres for projektets formåen til at skabe vækst og beskæftigelse i Danmark.