Dette projekt vil systematisk evaluere interaktionen mellem terapeutiske peptider (såsom insulin) og permeationsforstærkere (såsom sodiumcaprate eller C10) under forskellige fysiologiske forhold og dermed frembringe viden om, hvordan man optimerer interaktionen og forbedrer den orale biotilgængelighed for peptidlægemidler. Resultater fra dette mekanistiske studie vil guide og accelerere udviklingen af orale peptid-/proteinlægemidler og dermed adressere det uopfyldte markedsbehov.

Dette projekt undersøger interstitial myokardiefibrose i en advanceret dyremodel ved brug af billeddiagnostiske teknikker, heriblandt ekkokardiografi, MR, og shear wave elastografi for at karakterisere myokardiefibrose som sygdomsfænotype samt dettes effekt på hjertefunktionen. Projektets hovedformål at udvikle en ny billeddiagnostisk markør for myokardiefibrose, som kan bruges præklinisk og klinisk. Biomarkøren og modellen anvendes herefter til et præklinisk behandlingsstudie.

Dette projekt undersøger med afsæt i bl.a. Gert Biestas tanker om undervisning som kunstform, om et fokus på in-between i højere grad understøtter de unges trivsel end traditionelle undervisningsformer. Projektets hovedmetode er aktionsforskning, da målet er at skabe nye former for forståelse for samspillet mellem kunst og undervisning og derudfra udvikle nye undervisningspraksisser og -metoder. Hovedvejl.: Prof. Julie Borup, AU, bivejl.: prof. Gert Biesta, Edinburgh.

Kvantecomputere har potentialet til at ændre på måden vi angriber svære beregningstekniske problemer i felter såsom logistik, kemi og materialer, finanssektoren og i udviklingen af nye lægemidler. Et grundlæggende problem er imidlertid, hvordan man overhovedet får problemet loadet ind i kvantecomputere på en effektiv måde. Her vil vi bruge typiske industrielle data til at udvikle nye algoritmer, som kan flytte hegnspælene for, hvornår kvantecomputeren bliver bredt anvendelig i industrien.

Ph.d.-projektet undersøger, hvilke udviklingsmuligheder der tilbydes børn og unge i risiko for anbringelse, og hvordan disse ændrer sig op til anbringelsen. Gennem analyser af sagsakter og interviews med anbragte børn belyses, hvordan de unge oplever indsatserne, og hvordan disse former deres hverdagsliv og udvikling. Projektet sigter mod at skabe en dybere forståelse af, hvordan sociale indsatser kan forbedres for at øge børns trivsel og forhindre anbringelser.