Et unikt samarbejde mellem forskere og nogle af Danmarks største biotekvirksomheder.
Siden 2015 har forskere fra DTU og Københavns Universitet været ude i det store maskinrum hos landets største biotekvirksomheder. Der, hvor produktionen af fødevareingredienser, diabetesmedicin og enzymer foregår.
På den måde har forskerne sammen med virksomhederne fundet ud af, hvordan produktionen optimeres, så vi opnår en mere bæredygtig og effektiv produktion og derigennem en bedre international konkurrenceevne for dansk biotek.
Det unikke i BIOPRO-samarbejdet er, at løsningerne til de store virksomheder bliver leveret af mindre danske teknologivirksomheder og helt nye start-ups.
Det har styrket produktionsarbejdspladserne og sat gang i helt nye danske vækstvirksomheder.
Om BIOPRO
På to år er der skabt ni nye virksomheder med 40 high tech-stillinger.
Målet er at skabe 12 nye, banebrydende produkter.
Partnere: Chr. Hansen Holding A/S, CP Kelco ApS, DONG Energy, Novo Nordisk, Novozymes, CAPNOVA A/S, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet.