Erhvervsforskning skal skabe bæredygtige, terrorsikrede byer

Sammen med Realdania investerer Innovationsfonden i ni erhvervsforskningsprojekter, som skal gøre vores byer og bygninger smartere og mere bæredygtige.

Terrorsikring af vores byer står højt på dagsordenen lige nu, men hvordan opfatter københavnerne den terrorsikring, som er etableret?

Svampesporer i bygninger lyder umiddelbart som en usund cocktail, men kan sporeplanter faktisk integreres i byggeriet og på den måde mindske behovet for vedligehold?

Komplicerede tekniske installationer til energibesparelser og sundt indeklima i moderne boliger hægter beboerne af. Kan IoT bruges til at give beboerne magten tilbage over de smarte systemer og på den måde optimere brugen af de smarte funktioner?

De spørgsmål skal tre af de i alt ni projekter i kategorien ’smart cities og smart buildings’ forsøge at besvare. Sammen med Realdania investerer Innovationsfonden i de ni erhvervsforskningsprojekter, hvor den excellente forskning bringes helt ind i virksomheder inden for byggeri og byudvikling.

- Udviklingen af vores byer i en bæredygtig retning kræver, at vi tænker nyt og smart. Derfor er vi gået sammen med Realdania om specifikt at booste samarbejdet mellem forskningen og byggebranchen. Forskerne skal ud og arbejde, der hvor deres viden kan bruges til at udvikle vores byer bedst muligt, siger Hanne Harmsen, vicedirektør i Innovationsfonden.

Smarte byer, hvor mennesker trives

Innovationsfonden har fokus på, at vi i udviklingen af smart cities og smart buildings husker de mennesker, som lever i byen og skal bo i bygningerne.

Et smart, internetopkoblet, halvautomatisk, bæredygtigt indeklimasystem gør jo ikke megen gavn, hvis beboerne ikke kan finde ud af at betjene det rigtigt, og terrorsikring af Strøget skal helst ikke bidrage til at øge frygten blandt befolkningen.

En by er først en by, når der bor nogen i den, og en bygning er først en bolig, når nogen flytter ind og trives dér. Derfor har alle erhvervsforskningsprojekterne fokus på samspillet mellem by, bygninger og mennesker.

De ni erhvervsforskningsprojekter kommer til at udgøre en egentlig forskningsklynge, hvor forskerne har mulighed for at sparre og udveksle erfaringer. Det skal være med til at sikre Danmark en international førerposition inden for bæredygtig byudvikling.