Innovationsfonden præsenterer nye fundingprogrammer

Event
Ons. d. 22. maj
Time
kl. 12.45-14.00
Place
Odense Universitetshospital, Auditorie 1+2, Indgang 93

Innovationsfonden har fra 1. januar lanceret tre nye programmer, som giver unikke muligheder for at modne gode ideer fra læger og forskere samt nye fundingmuligheder for iværksætteri. De nye initiativer har fokus på at opdyrke iværksættertalenter inden for forskning og vil supplere allerede eksisterende programmer under Innovationsfonden.

Onsdag d. 22. maj besøger fonden OUH for at fortælle mere om nye programmer, og hvordan de kan bidrage til innovationen på hospitalets afdelinger via innovationsforskning og videnbaseret iværksætteri.

Det kræver ikke tilmelding at deltage i informationsmødet.

De nye programmer:

 

InnoFounder Experienced:

Et iværksætterforløb for ansøgere med væsentlig erhvervs- og eller forskningserfaring og en innovativ ide. Det nye program består af et 12 måneders forløb med en månedlig finansiering på 30.000 kroner plus et særligt tilskud på 100.000 kroner til at understøtte udviklingen af iværksætteridéen. Målet er, at flere med erhvervserfaring får mulighed for at springe ud som iværksættere.

Læs mere og se retningslinjer på www.innofounder.dk

 

InnoExplorer:

Det nye program skal bidrage til at mere viden fra talentfulde forskere på universiteterne udmønter sig i innovation og iværksætteri. I projekterne kan Innovationsfonden tildele midler til forskeres løn, relevante services og materialer samt administrationsbidrag til universiteter, hospitaler og professionshøjskoler. Der kan søges 0,5-1,5 millioner kroner, og projekterne kan vare op til et år. Målet med programmet er at modne forskningsresultater og teknologier udviklet på universiteter, hospitaler og professionshøjskoler med henblik på at skabe nye virksomheder og styrke anvendelsen af resultaterne. Programmet er udviklet i samarbejde med universiteterne.

Læs mere og se retningslinjer på www.innoexplorer.dk 

 

Industrial Fellow:

Et Erhvervsforsker Senior-projekt er et samarbejde mellem en privat virksomhed, en forskningsinstitution og en erfaren forsker. Målet med det nye program er at opdyrke flere iværksættere blandt erfarne forskere og sikre, at mere viden og forskning kommer ud og bliver brugt i virksomhederne. Forskeren skal allerede være ansat enten i den virksomhed eller på det universitet, som deltager i projektet. Innovationsfonden finansierer forskerens løn og andre udgifter forbundet med projektet i en periode på et halvt til to år.

Læs mere og se retningslinjer på www.erhvervsforsker.dk

 

Udvidet InnoBooster for virksomheder:

InnoBooster er målrettet videnstunge udviklingsprojekter drevet af små og mellemstore virksomheder, iværksættere eller entreprenante forskere med et CVR-nummer. Investeringerne er på op til 5 mio. kr.. Programmet udvides nu til også at dække markedsmodning. Desuden kommer nyt og bredere innovationsbegreb til at betyde nye typer af investeringer.

Læs mere og se retningslinjer på www.innobooster.dk