Event-app og grønt bord fletter fingre på Roskilde

På årets Roskilde Festival er fem entreprenører inviteret til at teste deres produkter - allerede nu har to af dem indledt et samarbejde om at udnytte hinandens potentiale.

Innovationsfonden og Roskilde Festival samarbejder i år om at give fem nye startups mulighed for at give deres produkter ben at gå på, når de bruger festivalpladsen som Danmarks største living lab.

To af dem har set en mulighed i at gå sammen om at gøre oplevelsen for festivalgæsterne endnu bedre. 

Et af projekterne er den interaktive bænk fra Out-Sider, der med et solpanel og stikkontakt giver festivalgæsterne mulighed for at lade deres telefoner op med grøn energi midt på pladsen. Det bliver nu endnu lettere at finde Out-Siders bænke ved hjælp af et af de andre projekter: Event-appen Throb der giver festivalgæsterne mulighed for at finde de fantastiske begivenheder, der opstår i nuet ofte impulsivt og kortvarigt på et sted som Roskilde Festival.

Hvis festivalgæsternes telefoner kommer ned på et lavt batteriniveau, får de nemlig en notifikation fra Throb, der informerer dem om, at de kan lade deres telefoner op på Out-Siders bænke. Den viser endda, hvor den nærmeste bænk befinder sig.

Samarbejdet med event-appen Throb gør det dermed endnu lettere at finde Out-Siders bænke.

Adm. direktør i Out-Sider Ib Morgensen ser gode muligheder i samarbejdet:

- Jeg er glad for, at to innovative projekter kan arbejde sammen allerede i test-fasen. Det vil vi gerne være en del af.

- Throb handler om at give overblik og guide folk med udgangspunkt i, hvor de er lige nu. Derfor er det ekstra cool, at vi nu også kan sende folk med et fladt batteri til den nærmeste miljørigtige oplader, siger Thomas W. Sjølin, medstifter af Throb.

Udover Throb og Out-Sider vil Wakie Wakie, der lader musikerne vækker de frivillige med personlige beskeder, Retap, som vil få festivalgæsterne til at ændre deres syn på postevand og Better World Fashion, der laver unikke læderjakker med en historie være at finde på dette års Roskilde Festival.

Roskilde som living lab
Fakta
Åben sektion, Fakta
  • I et nyt samarbejde mellem Innovationsfonden og Roskilde Festival får fem iværksættervirksomheder mulighed for at prøve kræfter på årets festival.
  • Som Danmarks midlertidigt fjerde største by vil festivalpladsen fungere som et gigantisk living lab for de fem nye koncepter.
  • Når ugen er ovre, vil iværksætterne have prøvet deres produkt af og stå med vigtig viden om, hvordan deres koncept fungerer i praksis, og hvad der skal til for at bryde igennem på markedet. 
  • Læs mere om de fem iværksættere på Roskilde Festival 2017
Læs mere
Åben sektion, Læs mere
Kontakt
Åben sektion, Kontakt

Innovationsfonden

Konstitueret kommunikationschef
Thomas Bjerre
Mail: Thomas.Bjerre@innofond.dk
Tlf.: 6190 5019