Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv har millioner af transkriberede folketællings- og begravelsesdata, som kan bruges til at bygge rygraden i Link-Lives.

Historiske data kan give ny indsigt i arvelige sygdomme

Det nye projekt Link-Lives samler spredte historiske oplysninger til livsforløb og familieforbindelser for hovedparten af alle, der har boet i Danmark fra 1787 til cpr-systemets indførelse i 1968. Det kan give værdifuld viden om bl.a. sygdomsmønstre på tværs af generationer. Innovationsfonden har investeret i projektet.

Når forskerne i dag vil undersøge, hvordan for eksempel sygdomme har udviklet sig i familier igennem historien, er de begrænset af, at cpr-systemet først blev indført i 1968. Først da blev det muligt automatisk at knytte personlige oplysninger om hver enkelt borger sammen. Dermed er det i dag meget arbejdskrævende at bruge al den værdifulde information, der går forud for cpr-systemet, til forskning der kan gavne det danske samfund.

Den barriere vil projektet Link-Lives nu gøre op med. Ved hjælp af maskin-indlæring vil projektet samle spredte historiske oplysninger og give forskerne mulighed for at kigge århundreder – frem for blot årtier – tilbage i tiden. Det vil gøre dem i stand til at forske i aspekter af menneskers sociale og biologiske liv, som har udfoldet sig over flere generationer.

For sundhedsforskere vil Link-Lives åbne nye muligheder for at forske i både arvelige og miljøpåvirkede sygdomsforekomster, der går på tværs af generationer. Det vil for eksempel kunne give ny indsigt i langsigtede tendenser for blandt andet kræftdødsfald i familier.

Samfundsforskere og historikere får ligeledes mulighed for at undersøge, hvad eksempelvis sygekassemedlemskab, børnehaver eller deltagelse i foreningsarbejde gennem mange generationer har haft af betydning for menneskers liv.

Innovationsfonden har investeret 11 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 23 mio. kr.

Danske arkiver kan blive verdensførende
- De danske arkiver rummer oplysninger om enkeltpersoner for hele befolkningen gennem mere end 200 år, som i mængde, kvalitet og kontinuitet kun matches få steder i verden, siger projektleder, Barbara Revuelta, der er historisk demograf og leder af Dansk Demografisk Database ved Rigsarkivet og fortsætter:

-  Disse data findes nu spredt i mange forskellige samlinger, registre og arkiver, og projekt Link-Lives vil nu samle dem. At projektet overhovedet ligger inden for en overskuelig økonomisk ramme, skyldes at danske arkiver og frivillige slægtsforskere gennem 25 år har samarbejdet om at afskrive kilder. Det betyder, at Rigsarkivet og Københavns Stadsarkiv har millioner af transkriberede folketællings-, og begravelsesdata samt andre spændende data, som kan bruges til at bygge rygraden i Link-Lives.

Projektet foregår i tæt samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Stadsarkiv og to professorer ved Københavns Universitet, Anne Løkke og Søren Brunak.

- Dette samarbejde vil gøre danske arkiver førende i verden på historiske livsforløbsdata over mange generationer i stor skala, siger Anne Løkke, forsker og underviser i dansk social-, kultur- og sundhedshistorie 1750 – 1950 ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet.

Søren Brunak, der leder en forskningsgruppe inden for systembiologi på Københavns Universitet med fokus på machine-learning og dataintegration i forhold til sygdom, tilføjer:

- I en æra, der fokuserer på personlig medicin, vil Link-Lives kunne generere helt ny viden om sygdommes arvelighed, der kan bruges i behandlingssammenhæng.

Fakta
Projekt Link-Lives
  • Program: Grand Solutions
  • Innovationsfondens investering: 11 millioner kr.
  • Samlet budget: 23 millioner kr.
  • Varighed: 3 år
  • Officielt titel: Link-Lives
Kontakt

Jens Bomholt, presse- og mediechef, Innovationsfonden,
Tlf. 61 90 50 45, jens.bomholt@innofond.dk