Innowomen 2023

Innovationsfondens Innowomen

Innowomen er et af Innovationsfondens tiltag for at understøtte en øget kønsbalance blandt iværksættere og forskere samt fondens ansøgere.

Innowomen udpeget i 2024:

  • Lone Kørnøv, professor i miljøvurderinger og bæredygtige beslutningsprocesser ved Aalborg Universitet samt direktør i egen virksomhed, Collabora ApS, der rådgiver om strategiudvikling, miljøvurderinger og bæredygtighed. Lone Kørnøv er desuden hovedansvarlig for det aktuelle forsknings- og innovationsprojekt, DREAMS, der skal give borgere og beslutningstagere bedre indblik i miljøkonsekvenser ved bygge- og anlægsprojekter. DREAMS er et digitaliseringsprojekt, som har blik på FN’s verdensmål og er medfinansieret af Innovationsfonden.
     
  • Malene Hegenberger, uddannet sygeplejerske og jordemoder, har opfundet og udviklet produktet Hegenberger Retractor, der er et instrument til læger og jordemødre, når de skal sy kvinder, der er bristet i forbindelse med en fødsel. I 2021 solgte hun virksomheden, som nu hedder Hegenberger Medical, hvor hun nu fungerer som direktør for global oplæring og innovation, og arbejder sideløbende som specialist i bristninger på Slagelse Sygehus.
     
  • Maria Lund Paulsen, PhD i mikrobiologi og freelance-forsker. Stifter af virksomheden LakeAid, der har udviklet en iltningsteknologi baseret på nanobobler til kemikaliefri genopretning af vandmiljøer. Maria Lund Paulsen har været tilknyttet Innovationsfondens iværksætter-program, Innofounder og flere teknologiudviklingsprojekter. I dag er hun ansat som marinebiolog ved Miljøstyrelsen.
     
  • Aasa Feragen-Hauberg, professor ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i kunstig intelligens – herunder i retfærdighed og bias i ai-løsninger. Aktuelt leder hun forskningsprojektet EXPLAIN-ME – støttet af DIREC – der udvikler ‘forklarlig kunstig intelligens’, som kan give klinikere feedback, når de uddanner sig på hospitalernes træningsklinikker med henblik på at sikre bedre diagnoser.

Foto credit: Stine Heilmann

Øvrige Innowomen:
 

  • Natalie Schluter, Associate Professor ved IT-Universitetet i København og Machine Learning Researcher hos Apple
     
  • Solveig Berg SøndergaardCEO og founder af den cirkulære designvirksomhed, Sheworks Ateliér, der upcycler tekstilrester til designprodukter - syet af talentfulde flygtninge- og immigrantkvinder
     
  • Anne Lyck Smitshuysenforsker i elektrolyseteknologi samt partner og erhvervsPhD i Power-to-X startup-virksomheden DynElectro i samarbejde med DTU og med støtte fra Innovationsfonden
     
  • Cathrine K. Reimann, Co-founder hos Landfolk.com – en digital markedsplads for håndplukkede sommerhuse. Er tilknyttet Innovationsfondens Innofounder-forløb.
     
  • Fatima AlZahra'a Alatraktchi, founder og CEO i PreDiagnose - et medicoselskab, der har udviklet en ultrasensitiv nanosensor, der kan genkende de signaler, bakterier sender ud, når de er ved at etablere en infektion. Fatima blev i 2018 kåret som årets Ph.D på DTU og i 2019 blev hun udpeget i Forbes 30under30. I dag er hun tilknyttet RUC som Assistant Professor. Hun var tilknyttet fondens Innobooster-program.
     
  • Nima Tisdall, founder og CEO i Blue Lobster, der har udviklet en app, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri i Danmark. Hun er tilknyttet fondens Innofounder-graduate program.
     
  • Hanne Jarmer, Founder og CEO i Go Dogo, der har udviklet et high-tech hjemmetræningsprogram for hunde, så de kan blive udfordret mentalt mens de er alene hjemme. Hun er tilknyttet fondens Innobooster-program.
     
  • Pia Skammelsen,  founder og CEO i Oh So Quiet – et naturturisme-koncept, hvor gæster vandrer fra sommerhus til sommerhus. Hun er tilknyttet fondens iværksætter-program Innofounder Experienced.
     
  • Lara Anne Blasberg, Erhvervspostdoc hos VELUX i samarbejde med Copenhagen Business School med støtte fra Innovationsfondens og Realdanias fælles Erhvervsforsker-opslag ’Smart Cities og Smart Buildings’. Lara er i dag ansat som Sustainability Specialist i IKEA. 
     
  • Vigga Svensson, co-founder af Continued Fashion – en digital bæredygtighedsløsning til modeindustrien. I dag arbejder Vigga som forretningsudvikler i IVDK. Hun er tilknyttet fondens Innobooster-program. 
     
  • Sara Shafiee er postdoc ved DTU Mechanical Engineering. I dag er Sara Co-founder og CEO af firmaet DivERS. Hun var den ene modtager af Innovationsfondens Erhvervsforsker Priser 2018.
     
  • Camilla Ley Valentin er Co-founder og bestyrelsesmedlem i teknologivirksomheden Queue-it og kåret som årets Kvindelige Iværksætter i 2012. I dag er Camilla professionelt bestyrelsesmedlem og angel investor. Hun har gennem Queue-it været tilkoblet Innobooster-programmet.
     
  • Tine Jess er professor, dr.med. samt leder af gastro-epidemiologisk forskning på Statens Serum Institut. Hun har ansøgt under programmet Grand Solution.
     
  • Mette Frimodt-Møller er chefkonsulent ved Københavns Universitets SCIENCE Fakultetssekretariat. Hun er tilknyttet Grand Solution programmet samt INSEAD-forløbet i innovationsledelse.   
     
  • Maria Flyvbjerg Bo er Co-founder og CXO af spenderlog – en ung frontløber inden for dansk fintech. Maria sidder i dag som Senior Vice President i Sillicon Valley Bank, Nordics. Hun var tilkoblet Innobooster programmet.
     
  • Signe Schack Noesgaard er Co-founder & CEO for Adapto Technologies. Hun har været tilkoblet programmerne Innofounder og Innobooster.
     
  • Janine Erler er professor ved Københavns Universitets Biotech Research & Innovation Centre. Hun er tilkoblet Grand Solution programmet.  
     
  • Ingeborg Rosenvinge er Head of Sustainability, hvor hun bl.a. arbejder med R&D 3D Print for virksomheden Thürmer Tools. Hun er tilknyttet fondens internationale samarbejdsprogram samt ledelsesforløbet ’Making Innovation Happen’ med INSEAD. 
     
  • Sascha Louring, R&D seniorkonsulent ved Teknologisk Institut. I 2021 landede hun et job som Materials Specialist for virksomheden Panzerglass. Hun er både tilknyttet fondens internationale samarbejdsprogram og Grand Solutions-program.
  • Karin Lykke-Hartmann, professor ved Aarhus Universitet og CEO i virksomheden Notify Therapeutics, der forsker i en ny behandling til kvinder, der kæmper med at blive gravide. Karin har modtaget to Innoexplorer-bevillinger fra Innovationsfonden
     
  • Jessica Aschemann-Witzel, professor og Director ved MAPP Centeret under Aarhus Universitet. Jessica leder et aktuelt forskningsprojekt om omstilling til en mere plantebaseret kost, mindre madspild og grønnere fødevareproduktion, der er medfinansieret af Innovationsfondens Grand Solutions-program
     
  • Sarah Hammershøy, maskinmester samt co-founder og CEO i virksomheden MicroChange, der udvikler filtreringssystemer, som kan rense havvand for mikroplastik og overfladevand for næringssalte og tungmetaller. Sarah har været tilkoblet Innovationsfondens iværksætter-program Innofounder
     
  • Sofie Lindskov Hansen, kvantespecialist hos virksomheden Kvantify med en ph.d. i eksperimentel kvantefotonik fra Niels Bohr Instituttet samt en medicinsk fysikuddannelse fra Rigshospitalet. Sofie brænder for kvanteteknologi med fokus på anvendelse indenfor sundhedsvæsnet.
Baggrund
Formål med initiativet
Åben sektion, Formål med initiativet

I december 2018 blev det første møde afholdt i et såkaldt ”gender sounding board” under titlen Innowomen. Otte iværksættere og forskere med tilknytning til fonden blev udpeget til herigennem at komme med input til fondens diversitetspolitik og være synlige rollemodeller for potentielle ansøgere til fondens programmer. Hvert år siden er yderligere medlemmer kommet til.

De innovative kvinder repræsenterer som gruppe samtlige af fondens programmer med udpræget talent og viljestyrke inden for deres felt. Dette manifesterer sig i deres professionelle virke. 

Forhåbningen er, at Innowomen-ambassadørerne og deres professionelle erfaringer kan inspirere flere talentfulde kvinder til at gå iværksætter- eller forskervejen - samt ansøge og i sidste ende modtage fondens investeringer.  

En samlet diversitetsstrategi
Åben sektion, En samlet diversitetsstrategi

Målsætningen om at styrke kønsdiversiteten blev initieret i 2018 i et bredere samfundsperspektiv. Fonden udarbejdede en dybgående rapport om kønsbalancen på det danske arbejdsmarked i partnerskab med McKinsey & Company. Dette mundede ud i en stor Innotalk, som gav genklang ude i landet. Læs mere her

I tråd med den omtalte analyses konklusioner og anbefalinger har fonden lanceret en sammenhængende strategi, der skal bidrage til en øget kønsbalance blandt programansøgerne. Innowomen er således ét ud af flere tiltag. Læs mere her

Kontakt
Åben sektion, Kontakt

Pernille Rype, kommunikationschef
Mail. pernille.rype@innofond.dk, Tlf. 6190 5060